Forringelse af retten til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste

Ændring af reglerne om erstatninger forringer skadelidtes retsstilling. Justitsministeren har fremsat lovforslag, som har til hensigt at rette op på uligheden mellem skadelidte, der er kommet til skade på arbejdet og skadelidte, der er kommet til skade i fritiden. Resultatet er imidlertid en generel forringelse.

Ændringsforslaget retter umiddelbart på ganske fin vis op den forskel, der har været, idet arbejdssskadede efter forslaget vil kunne modtage tabt arbejdsfortjeneste, mens de modtager erstatning for midlertidigt erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven.

Arbejdskadede vil således få dækket hele deres indtægtstab, ligesom skadelidte, der er kommet til skade i fritiden, får. Det er FTF’s vurdering, at ændringsforslaget desværre tillige medfører en række ændringer, som stiller skadelidte væsentligt ringere generelt, uanset om de er kommet til skade i fritiden eller på arbejdet.

Ændringsforslaget stiller skadelidte dårligere på følgende punkter:

1. Forsikringsselskabet kan stoppe udbetalingen af tabt arbejdsfortjeneste allerede, når de vurderer, at der er et varigt erhvervsevnetab. Størrelsen af erhvervsevnetabet behøver ikke at kunne fastsættes. I dag er det således, at retten til tabt arbejdsfortjeneste består indtil erhversevnetabet kan fastsættes og udbetales. Efter ændringsforslaget kan der opstå et likviditets hul, hvis forsikringselskabet stopper tabt arbejdsfortjeneste, og skadelidte endnu ikke kan få udbetalt erstatning for erhversevnetab, da størrelsen endnu ikke kan fastsættes

2. Ændringsforslaget indfører mulighed for, at der kan fastsættes et ”økonomisk stationær tidspunkt”. Det vil sige, at Arbejdsskadestyrelsen kan anmodes om at komme med en udtalelse om, hvornår man finder at erhvervsevnetabet kunne være fastsat. Forsikringsselskabet eller skadevolder kan også selv fastsætte erhvervsevnetabet på et tidspunkt, hvor det findes forsvarligt. Tidspunktet er afgørende for, hvornår retten til tabt arbejdsfortjeneste ophører. 

Et sådant stationærtidspunkt vil efter alt at dømme give anledning til et stort antal tvister, som det var tilfældet med det medicinske stationærtidspunkt. På netop dette område, hvor de skadelidte ofte er hårdt prøvede og økonomisk trængte, ses det problematisk at indføre regler, som vil betyde yderligere tovtrækkerier om deres ret til erstatning.

3. Med ændringsforslaget indføres ligeledes en mulighed for forsikringsselskabet og skadevolder for at kræve modregning eller tilbagebetaling af for meget udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis selskabet har udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ud over skæringstidspunktet. I den sammenhæng vil en skadelidt kunne komme til at tilbagebetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis Arbejdskadestyrelsen eksempelvis udtaler, at erhvervsevenetabet for flere måneder siden kunne være fastsat til under 15 %. Der vil i dette tilfælde ikke være nogen erstatning for erhvervsevnetab at modregne i, hvorfor selskabet eller skadevolder, derfor kan kræve tilbagebetaling af den tabte arbejdsfortjeneste, der er udbetalt tilbage fra skæringstidspunktet.