PROSA kritiserer PET's kontrol af ansatte

[ ]

Forbundet af it-professionelle PROSA kritisere nu Politiets Efterretnings Tjeneste (PET).

Det er uforsvarligt, når PET ikke magter opgaven med at kontrollere ansatte, der arbejder med fortrolige oplysninger.

Årsagen er, at det i dag er kommet frem, at PET slet ikke kan følge med, når medarbejdere i landets virksomheder søger om at blive godkendt til at arbejde med fortrolige oplysninger. Virksomhederne venter imidlertid ikke på godkendelserne, men lader de ansatte arbejde med oplysningerne.

I PROSA mener man, at det er urealistisk mange, der skal tjekkes.

"Antallet af medarbejdere, der ønsker sikkerhedsgodkendelser er steget voldsomt, og jeg har ikke nogen formodning om, at antallet af medarbejdere, der skal behandle følsomme oplysninger er steget på stilsvarede vis," siger formanden for PROSA, Niels Bertelsen til Newspaq.

Han henviser til, at der er sket en stigning i virksomhedernes henvendelser til PET på 70 procent.

PROSA mener dog også, at flere virksomheder bombarderer PET med ansøgninger og måske burde holde igen med henvendelserne.

"Nogle gange får virksomheder sikkerhedsgodkendt for mange for at gøre det mere fleksibelt, så de kan flytte rundt på opgaver," forklarer formanden.

PET skal godkende folk, der arbejder med fortrolige informationer, men den lovpligtige godkendelse, der blåstempler den ansatte, når ikke altid i hus, før han sidder med de følsomme oplysninger i hænderne.

Det betyder en stigende risiko for, at flere folk uden PET godkendelse får adgang følsomme oplysninger, mener PROSA, der betegner tendensen som "problematisk".

"Jeg synes, det er uforsvarligt at lade medarbejder, som ikke er sikkerhedsgodkendte behandle fortrolige oplysninger. Det er uforsvarligt, fordi det giver folk adgang, som ikke burde have adgang. Og det kan være, at folk ikke burde være ansat der, fordi de ikke bliver sikkerhedsgodkendte," siger formanden for PROSA, Niels Bertelsen.

Kilde: www.prosa.dk

 

Få nyhedsbrev om løn og ansættelse !



> Aktuelt

EU-forslag om strejkeretten skudt ned

24.05.12 [FTF nyhed]

EU-Kommissionen har for første gang fået et forslag til nye EU-regler tilbage i hovedet. Det vil være klogt helt at droppe forslaget, lyder det fra formanden for Europaudvalget i Folketinget.

FTF bakker op om kommissorium, men lover ikke resultat

24.05.12 [FTF nyhed]

FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke...

Ingen lønforhøjelse på grund af barsels- og forældreorlov

15.05.12 [Notat]

I en netop afsagt dom af 14. maj 2012 har Højesteret givet en kvindelig medarbejder medhold i et krav på efterregulering af sin løn, fordi kvinden ikke blev indkaldt til MUS- og lønsamtale under sin barsels- og...