Ukorrekte afgørelser om bevilling af fleksjob

To praksisundersøgelser viser fejl i hhv. 65 og 50 pct. af sagerne, hvor det ikke har været korrekt at bevilge fleksjob, fordi kommunerne ikke har dokumenteret, at borgernes arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat.

Beskæftigelsesankenævnene i region Syddanmark og Sjælland har i 2009 gennemført praksisundersøgelser af kommunernes afgørelser om bevilling af fleksjob. Formålet med undersøgelserne har været at afdække grundlaget for visitering til fleksjob. Begge undersøgelser viser, at afgørelserne er forbundet med en meget høj og uacceptabel fejlprocent.

Statsforvaltningen Syddanmark

Nævnets konklusion på undersøgelsen i Syddanmark er:

·  At det i 64 pct. af sagerne ikke har været korrekt at bevilge fleksjob

· At kommunerne i 64 pct. af sagerne ikke har dokumenteret, at borgernes arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat

Årsagerne til, at nævnet har vurderet, at afgørelsen i 64 % af sagerne har været forkert,

er primært:

·  at oplysningsgrundlaget ikke har været tilstrækkeligt til, at det kunne vurderes, om arbejdsevnen var varigt nedsat, herunder at der ikke er foretaget en tilstrækkelig beskrivelse af borgerens generelle funktionsevne,

·  at der ikke er foretaget en tilstrækkelig lægelig belysning af, om borgerens lidelse er varig og om behandlingsmulighederne for lidelsen er udtømte,

· at der ikke er sket en udtømmende afklaring af arbejdsevnen,

· at de iværksatte foranstaltninger ikke har været individuelt tilpasset,

·  at forløbet af arbejdsprøvningerne ikke har været beskrevet godt nok.

Nævnets konklusion i region Sjælland er:

·  At det i 50 pct. af sagerne ikke har været korrekt at bevilge fleksjob

·  At kommunerne i 50 pct. af sagerne ikke har dokumenteret, at borgernes arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, herunder at der i mange sager ikke er sket en afklaring af arbejdsevnen sÃ¥vel lægeligt som afprøvningsmæssigt

· At der i nogle tilfælde er bevilget fleksjob selv om der foreligger dokumentation for, at borgeren vil kunne klare ordinært arbejde.

De væsentligste grunde til, at nævnet har fundet at bevilling af fleksjob i 50 pct. af sagerne har været forkert, er:

· at helbredsforholdene ikke har været afklaret på bevillingstidspunktet,

· at de helbredsmæssige oplysninger ikke har været tilstrækkelige til at vurdere sagen på – fx for gamle oplysninger,

· at den/de beskrevne lidelser har været så beskedne, at der aldrig kan blive tale om, at de kan medføre en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne,

· at de iværksatte erhvervsafklarende foranstaltninger ikke har været relevante i forhold til borgerens helbredsforhold,

· at resultatet af den iværksatte afklarende foranstaltning ikke er beskrevet godt nok,

· at der ikke har været iværksat nogen erhvervsafklarende foranstaltning til afklaring af arbejdsevnen,

· at der er bevilget fleksjob, selv om der har foreligget dokumentation for, at borgerens arbejdsevne ikke var varigt og væsentligt nedsat.

Statsforvaltningen Sjælland

FTF- bemærkninger

Arbejdsmarkedskommissionen fremlagde i august 2009 en anbefaling om at reformere fleksjobordningen, bl.a. ud fra en betragtning om, at ordningen skal være målrettet den oprindelige gruppe, nemlig personer med nedsat arbejdsevne, der uden et fleksjob ville ende på førtidspension. Kommissionen mente også, at der er for mange i fleksjob med en for høj arbejdsevne og hvor arbejdsevnen kan forbedres over tid. Kommissionen foreslog en omlægning af løntilskuddet i fleksjob.

FTF har argumenteret imod denne kraftige reform af løntilskuddet bl.a. med henvisning til, at det ikke er fleksjobordningen eller løntilskuddet, der skal reguleres, men at der skal ses på administration af ordningen, herunder kommunernes visitationspraksis og opfølgning på fleksjob.

Hvis alle landets kommuner har lige så mange fejl i deres bevilling af fleksjob, som det ses af ovenstående to undersøgelser, er det en helt uacceptabel situation, da fleksjob naturligvis ikke skal bevilliges til personer, der kan klare sig i et ordinært job eller hvor arbejdsevnen ikke er væsentlig og varig nedsat.

FTF har i Ankestyrelsens praksisudvalg anmodet om at Ankestyrelsen gennemfører en praksisundersøgelse af kommunernes opfølgning på fleksjob, da lovens krav om opfølgning på fleksjob efter 6 måneder har til hensigt at vurdere, hvorvidt fleksjobberens arbejdsevne fortsat svarer til det fastsatte løntilskud og om pågældende fortsat er berettiget til fleksjob.

Ovennævnte undersøgelser kan ses på Statsforvaltningernes hjemmeside i hhv. Syddanmark og Sjælland.