Regeringens udspil om reform af førtidspension og fleksjob

Regeringens reform af førtidspension og fleksjob forringer de økonomiske vilkår for både de ledige, der er visiteret til fleksjob og for personer der arbejder i fleksjob. De unge under 40 år kan fremover ikke få førtidspension, men må klare sig på et væsentligt ringere forsørgelsesgrundlag. FTF ser reformen mere som en spareøvelse end en reel mulighed for at få flere med nedsat arbejdsevne ud på arbejdsmarkedet.

Regeringen har fremlagt et udspil om reform af førtidspension og fleksjob under titlen: Forebyggelse, Fleksibilitet og Rummelighed. Det indeholder en række forskellige initiativer, der skal begrænse tilgangen til førtidspension og fleksjob.

En forstærket indsats skal forebygge førtidspension

Indførelse af et udviklingsforløb

Regeringen foreslår, at ingen unge fremover skal have tildelt førtidspension, medmindre det er helt åbenlyst, at de aldrig kan forbedre deres arbejdsevne. Alle andre under 40 år skal have et udviklingsforløb, der kan gives op til fem år og hvis det ikke lykkes herigennem at opnå en brugbar arbejdsevne, kan de unge få flere udviklingsforløb. Et udviklingsforløb skal indeholde tre spor: Beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tiltag. Selv om de unge efter flere udviklingsforsøg ikke er kommet tættere på arbejdsmarkedet, er de ikke automatisk berettiget til førtidspension.

Personer over 40 år kan få tilbudt et enkelt udviklingsforløb på op til fem år, hvis kommunen vurderer, at personen på længere sigt kan forbedre arbejdsevnen.

Forsørgelsesniveauet skal tage afsæt i den ydelse, den enkelte modtog forud for udviklingsforløbet.

Øvrige initiativer, der skal forebygge førtidspension

Udover indførelse af et udviklingsforløb, vil regeringen igangsætte følgende initiativer:

·         Kampagne, guide og forsøg med udviklingsforløb

·         Efteruddannelse for medarbejdere i jobcentre

·         Efteruddannelse for lægekonsulenter

·         Efteruddannelse for socialforvaltninger

·         Hotline til psykiatere for sagsbehandlere i jobcentre

·         Kommunerne fÃ¥r nedsat refusionen for førtidspensionister fra 35 pct. til 20 pct.

FTF vurdering

FTF er enig i, at personer med nedsat arbejdsevne i større eller mindre omfang, skal have bedre muligheder for at blive integreret pÃ¥ arbejdsmarkedet. Der er sÃ¥ledes behov for at udvikle og forbedre arbejdsevnen gennem mÃ¥lrettede udviklings- og rehabiliteringsforløb, som skal tilbydes alle aldersgrupper, hvor der er evidens for, at arbejdsevnen kan forbedres. Isoleret set er regeringens forslag om at etablere et udviklingsforløb sÃ¥ledes i trÃ¥d med FTF’s synspunkter i forhold til at begrænse tilgangen til fleksjob og førtidspension.   

Men alle disse bestræbelser på at begrænse fleksjob og førtidspension, har kun en nytteværdi, hvis arbejdsmarkedet vil tage imod mennesker med nedsat arbejdsevne, herunder også unge og ældre med psykiske lidelser. Derfor skal rummeligheden på arbejdsmarked være større og det bør overvejes, hvorledes virksomheder i højere grad motiveres til at påtage sig dette ansvar.

Initiativer vedr. kampagne og yderligere efteruddannelse samt etablering af en hotline er isoleret set fornuftige i forhold til at kvalitetsudvikle indsatsen og konkret trække på specialistfaglig viden.

En nedsættelse af refusionen fra 35 pct. til 20 pct. til kommunens udgifter til førtidspension, vil ikke forbedre de syges arbejdsevne, men er derimod et stærkt incitament for kommunerne til at fastholde dem på andre overførselsindkomster. Også dette tiltag vil forringe mulighederne for at få tilkendt en ellers berettiget førtidspension og flere vil forblive på de laveste sociale ydelser.

En målrettet fleksjobordning skal skabe plads til personer med færrest ressourcer

Under denne overskrift foreslår regeringen en række justeringer i fleksjobordningen:

Midlertidige fleksjob og refusion

Det første fleksjob kan højst bevilges for en femårig periode. Unge under 40 år kan kun få fleksjob i perioder af fem år ad gangen og personer over 40 år kan få et permanent fleksjob efter det første.

Refusionen for kommunernes udgifter til det første fleksjob reduceres fra 65 pct. til 50 pct. og efter det første fleksjob falder refusionen yderligere til 30 pct.

Fastsættelse og regulering af løn

Den effektive arbejdstid og skånebehov aftales mellem kommunen, arbejdsgiveren og den fleksjobvisiterede i samarbejde med tillidsrepræsentant og faglig organisation. Arbejdsgiveren fastsætter lønnen for den aftalte arbejdstid og kommunen supplerer med tilskud, reguleret på baggrund af lønindtægten. Løntilskuddet kan højest svare til den maksimale dagpengesats. Løntilskuddet aftrappes, afhængig af lønnen fra arbejdsgiveren.

Opfølgning på jobplan i midlertidige fleksjob

Alle aktører skal i samarbejde udarbejde en plan med initiativer, der kan øge den ansattes arbejdstid med målet om at opnå ordinær ansættelse, når fleksjobbet er udløbet efter fem år og efter 4½ år udarbejdes en slutstatus.

Fleksjob på hidtidig arbejdsplads

For medarbejdere, der er ansat inden for et overenskomstdækket område med sociale kapitler, skal der udarbejdes en ansættelseskontrakt for 12 måneder med ansættelse efter de sociale kapitler i overenskomsterne, før medarbejderen kan få et fleksjob på samme arbejdsplads.

På arbejdspladser uden sociale kapitler eller overenskomster, vil det også være et krav, at medarbejdere har været ansat på særlige vilkår i mindst 12 måneder, før de kan få et fleksjob på hidtidig arbejdsplads.

Lempeligere sanktionsregler for modtagere af ledighedsydelse

Regeringen foreslår, at sanktionsregler ved selvforskyldt ledighed harmoniseres med regler for dagpengemodtagere, men de ledige fleksjobbere modtager til gengæld en sanktion, hvis de stopper i et tilbud.

Bedre forebyggelse af langtidsledighed blandt fleksjobvisiterede

Regeringen foreslår, at kommunen skal overtage den fulde udgift til forsørgelse efter 18 måneders ledighed inden for fem år og sanktionen overfor kommuner, der ikke opfylder dokumentation for fortsat berettigelse til fleksjob efter 36 måneder, ophæves.

En mere aktiv indsats for ledige fleksjobvisiterede

Regeringen foreslår, at ret og pligt til den aktive indsats harmoniseres med reglerne for andre ledige. Dvs. de ledige fleksjobbere aktivt skal søge job, lægge CV på Jobnet.dk og bekræfte de søger fleksjob, have kontaktsamtaler og aktiveres efter 13 ugers ledighed og derefter hver sjette måned.

Desuden skal kommunen revurdere berettigelsen til fleksjob ved gentagen aktivering, ledige fleksjobberes ret til selvvalgt uddannelse afskaffes og de har ikke fremover ret til at vælge anden aktør efter seks måneders ledighed. Desuden skal kommunen rådighedsvurdere de ledige fleksjobbere.

Endelig indeholder udspillet en nedsættelse af ydelsen for personer, der er visiteret til fleksjob, men som er ledige.

Den statslige fleksjobordning afskaffes for nye visitationer

Regeringen foreslår, at den særlige statslige fleksjobordning udfases for allerede ansatte fleksjobbere og afskaffes for nye, hvorefter statslige arbejdsgivere bliver omfattet af den almindelige fleksjobordning.

FTF vurdering  

Samlet set sker der en væsentlig og uacceptabel forringelse af fleksjobordningen. Med den nedsatte refusion til kommunerne, vil regeringens udspil medføre en begrænsning i antallet af personer, der bliver visiteret til fleksjob. Og løn- og løntilskudsforslagene vil reducere fleksjobberes arbejdsindkomst i stort omfang.

Udspillet nævner ikke løndannelse på overenskomstmæssige vilkår, som i den nugældende ordning. Det betyder reelt, at arbejdsgiveren selv kan bestemme lønnen. Fleksjobbere leverer kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne og det er uholdbart, hvis personer med nedsat arbejdsevne fremover kan komme til at arbejde i et fast job for det, der svarer til højeste dagpengesats. Fleksjobordningen har hidtil været en beskæftigelsesmæssig succes, og derfor er det ærgerligt, at regeringen nu reelt ødelægger en ordning, som fremmer muligheden for at arbejde med nedsat arbejdsevne under rimelige løn og arbejdsvilkår.

Muligheden for at blive ansat på hidtidig arbejdsplads bliver betydelig vanskeligere i fremtiden. Det vil blive en ny barriere for personer, der har fået reduceret deres arbejdsevne enten gennem sygdom eller ulykke. Der er ulig større chance for at fastholde disse personer i arbejde på den arbejdsplads, hvor de måske gennem mange år har været en pålidelig og produktiv medarbejder, end hvis de skal ud på en ny arbejdsplads og begynde forfra.

Konsekvensen af regeringens forslag vil være, at der lægges et meget stort pres på, at parterne på arbejdsmarkedet i væsentligt større omfang anvender de sociale kapitler i overenskomsterne, for at fastholde en medarbejder i et fleksjob.

Forslaget stiller øgede krav til arbejdsgiverne om at tage de sociale kapitler i overenskomsterne alvorligt og at påtage sig et større socialt ansvar for at fastholde deres medarbejdere med nedsat arbejdsevne under fortsatte rimelige løn og arbejdsvilkår.

Ledige fleksjobbere er erfaringsmæssige dem med meget ringe arbejdsevne. De har varige og ofte komplicerede helbredsproblemer. Derfor mener FTF ikke, at de skal være omfattet af de samme ret og pligt regler med tilknyttede sanktioner, som ledige, der ikke har andre problemer end ledighed.

FTF kan heller ikke tilslutte sig den reducerede ledighedsydelse.

Førtidspensionister skal have bedre mulighed for at få arbejde

Regeringen foreslår, at førtidspensionister fremover skal have ret til tre afklaringssamtaler og jobsøgningsstøtte hos en jobkonsulent og kommunen får adgang til at tilbyde vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik. Det fremsættes som en frivillig ordning.

De nuværende førtidspensionister under 40 år får også mulighed for at deltage i et udviklingsforløb, uden at de mister deres førtidspension. Det er også et frivilligt og de modtager førtidspension under forløbet.

FTF vurdering

Disse initiativer imødekommer et eventuelt ønske hos motiverede førtidspensionister om at udvikle og afprøve deres arbejdsevne og derved evt. genindtræde på arbejdsmarkedet.

Målrettet merudgiftsydelse skal skabe tættere sammenhæng mellem ydelse og behov

Regeringen foreslår, at faste ydelsestrin til dækning af merudgifter til førtidspensionister afskaffes og i stedet udmåles på grundlag af sandsynliggjorte merudgifter. Dette for at undgå både over – og underkompensation. Desuden ligestilles førtidspensionister fra gammel ordning med pensionister fra den nye ordning i forhold til at modtage merudgiftsydelse.

FTF vurdering

Det er relevant at justere disse merudgiftsydelser efter behov og så alle har lige rettigheder.