Jette Høy
Konsulent
Telefon: 3336 8845
Mobil: 2040 8845
FTF forslag til arbejdsudbud blandt personer med nedsat arbejdsevne
[ Notat ]
Arbejdsmarkedets rummelighed lader fortsat meget tilbage at ønske. Der er behov for en forstærket indsats og FTF foreslår bl.a.: Den forebyggende indsats og revalideringsindsatsen styrkes for at nedbringe tilgangen til alle overførselsindkomstordninger. Statens refusion af kommunernes udgifter til revalidering skal hæves fra 65 pct. til 75 pct., 1/3 løntilskud i fleksjob bør genindføres og visitationen til fleksjob samt opfølgningspraksis på fleksjobansatte skal forbedres. Notatet redegør for 17 forslag.
På trods af den historiske lave ledighed frem til årsskiftet 2008/2009 er antallet af personer på overførselsindkomster ikke nedbragt. Det samlede antal af personer, der modtager offentlige ydelser på grund af helbredsproblemer og/eller andre problemer ud over ledighed er i perioden 2000 – 2008, steget fra ca. 435.000 til ca. 477.000 personer. Dog har antallet været forholdsvist stabilt de senere år.
De offentlige forsørgelsesordninger kan betragtes som forbundne kar, hvor graden, varigheden og behandlingsmulighederne af den enkeltes nedsatte arbejdsevne er afgørende for, hvilken ydelse den pågældende visiteres til. Spektret går fra den mindst indgribende foranstaltning over for personer med let og midlertidig uarbejdsdygtighed og til personer med svær og varig nedsat arbejdsevne. Billedet kompliceres ved, at mange af disse grupper af overførselsindkomstmodtagere visiteres frem og tilbage mellem de forskellige ydelser, afhængig af den enkeltes aktuelle helbredssituation og arbejdsevne. Problemet med denne overgang fra én ydelse til en anden er, at mange lønmodtagere falder mellem to stole og risikerer at ende på kontanthjælp eller selvforsørgelse, hvis man på grund af en for høj ægtefælleindtægt eller formue ikke er berettiget til kontanthjælp.
De overførselsindkomster, som Arbejdsmarkedskommissionen har i sit fokus, er hele viften af forsørgelsesydelser, der udgør det sociale sikkerhedsnet for personer, der midlertidigt eller varigt har nedsat arbejdsevne eller som af andre årsager ikke er i stand til at forsørge sig selv.
Det drejer sig om følgende:
Sygedagpenge
Revalidering
Kontanthjælp
Løntilskud til fleksjob
Ledighedsydelse
Førtidspension og løntilskud til skånejob for førtidspensionister
Med trepartsaftalen om sygefravær af 29. september 2008, forventes det ikke, at Arbejdsmarkedskommissionen vil fremlægge væsentlige yderligere forslag om nedbringelse af sygefravær. FTF´s forslag og politik på førtidspensionsområdet er vedtaget af FU den 29.9.2008. Disse to temaer er derfor ikke beskrevet i dette notat.
I det følgende redegøres for FTF´s vurderinger og forslag til regulering med fokus på at øge arbejdsudbuddet og give den enkelte bedre muligheder for at være en del af arbejdsmarkedet. FTF fokuserer på: Udvidelse af arbejdsmarkedets rummelighed og efterspørgselsside, bedre arbejdsmiljø og forebyggelse, en styrket revalideringsindsats, en styrket opfølgningsindsats i jobcentrene samt konkrete forslag til justering af lovgivningen vedrørende revalidering, kontanthjælp og fleksjob.
Arbejdsmarkedets rummelighed
Arbejdsmarkedets rummelighed lader fortsat meget tilbage at ønske.
I forbindelse med førtidspensionsreformen i 2001, bortfaldt 1/3 løntilskud i fleksjobordningen. Denne ændring baserede sig på forestillingen om, at arbejdsmarkedets parter skulle påtage sig at fastholde og integrere borgere med en mindre nedsat arbejdsevne. Disse personer skulle ansættes i job på ordinære vilkår, herunder efter de sociale kapitler i overenskomsterne. I redegørelsen til Folketinget om førtidspension og arbejdsmarkedets rummelighed fremgår det, at virksomhederne og arbejdsmarkedets parter ikke har levet op til disse forventninger, der var grundlaget for førtidspensionsreformen.
Den seneste SFI Årbog har tre vigtige og desværre også negative resultater. Den viser for det første, at de adspurgte lønmodtagere synes det er blevet mere belastende og mindre aflastende at have kollegaer med nedsat arbejdsevne. Dernæst, at næsten halvdelen af lønmodtagere har betænkelighed ved en kollega med psykisk lidelse mens det kun er gældende for knap en tredjedel, hvis det drejer sig om fx en blind kollega. Endelig viser undersøgelsen, at de unge lønmodtagere er mere afvisende over for socialt engagement generelt og i forhold til ansættelse af personer med psykiske lidelser.
Arbejdsmarkedskommissionen har pt. ikke nogen egentlige bud på, hvordan arbejdsmarkedets rummelighed kan udvides, men fokuserer på, hvorvidt fleksjobordningen med løntilskud har udkonkurreret de uformelle og aftalebaserede skånejob på virksomhederne.
FTF – vurdering og forslag:
Hvis regeringen skal nå sine mål om at nedbringe antallet af personer på overførselsindkomster, skal virksomhedernes sociale ansvar og arbejdsmarkedets rummelighed udvides.
Den fortsatte høje arbejdsløshed for personer, der er visiteret til fleksjob og som modtager ledighedsydelse viser imidlertid, at der fortsat er mange virksomheder, der ikke kan eller vil ansætte personer med nedsat arbejdsevne. Og med en begyndende lavkonjunktur, er det ikke realistisk at dette billede vil blive væsentligt forbedret, - tværtimod.
Regeringen og Arbejdsmarkedskommissionen har et meget snævert og ensidigt fokus på kortsigtede løsninger, der alle er målrettet udbudssiden og i mindre grad efterspørgselssiden. Ligeledes har hele spørgsmålet om virksomhedernes sociale engagement og ansvar været baseret på virksomhedernes frivillige dispositioner uden nogen form for lovgivningsmæssige krav til virksomhederne. Der er behov for at revurdere, hvordan man kan stimulere efterspørgselssiden til at påtage sig et større ansvar for de beskæftigelsespolitiske udfordringer og derved få sat en bredere dagsorden.
Jobcentrene skal indgå partnerskabsaftaler med virksomheder om afklaring af virksomhedernes sociale ansvar og i den forbindelse foretage en vurdering af virksomhedens potentiale for større rummelighed i forhold til at kunne integrere mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Der kan iværksættes en kampagne for udvidelse af det rummelige arbejdsmarked med holdningsprægede budskaber. Kampagnen skal rettes mod at nedbryde evt. stigmatisering og fordomme om ansatte på arbejdsmarkedet, der lider af psykiske sygdomme. Man kunne fx forestille sig, at jobcentrene i regionerne i samarbejde tilbyder virksomheder besøg af et "rejsehold", der kan deltage i personalemøder med henblik på at nedbryde betænkeligheder ved at have medarbejdere med psykiske lidelser ansat.
Arbejdsmiljø og forebyggelse
Der findes i dag stor viden om, hvilke forhold, der bidrager til helbredsmæssige forringelser, herunder øget sygefravær. Forskning fra Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø viser f. eks., at mere end en tredjedel af alt fravær fra arbejde kan forklares af forskellige faktorer i arbejdsmiljøet.
Der findes kun begrænset viden om, hvordan det moderne arbejdsliv og dets mentale og psykiske krav opleves og håndteres af den enkelte. En af de indikatorer, som kan tages som udtryk for en stigende oplevelse af pres på den enkeltes ressourcer, er imidlertid udviklingen i sygefraværet og stressrelaterede årsager til afgang fra arbejdsmarkedet.
Ifølge en undersøgelse gennemført af FTF føler tre ud af fire FTF´ere sig stressede; 27 pct. føler sig i høj eller i meget høj grad stressede. 48 pct. føler sig delvis stressede, mens 25 pct. i ringe eller meget ringe grad føler sig stressede. Mere end hver sjette - eller 17 pct. - har indenfor det sidste år været sygemeldt på grund af stress .
Det samme mønster gælder, hvad angår hovedårsagerne til, at man må forlade arbejdsmarkedet i utide. Også her (identificeret som årsager til førtidspension mv.) er psykisk relaterede sygdomme i hastig vækst som hovedårsag. Knap halvdelen af alle de nye førtidspensioner i 2007 er blevet tilkendt pga. psykiske årsager mod ca. hver fjerde i 1997.
FTF- vurdering og forslag:
Forudsætningen for at opnå regeringens mål om færre på overførselsindkomster er at reducere nedslidning og udstødning gennem en massiv indsat i forhold til det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.
Det forebyggende arbejde skal især have fokus på de forhold i arbejdslivet, som medfører helbredsmæssige forringelser. Det er nødvendigt at gå helhedsorienteret til værks og fokusere på virksomhedens evne til at forebygge samt helt specifikt at inddrage det psykiske arbejdsmiljø i det sundhedsfremmende – og sygdomsforebyggende arbejde på arbejdspladsen.
På grundlag af trepartsaftalen om kvalitet i den offentlige sektor er trivselsmålinger nu indarbejdet i overenskomsterne på det offentlige område i 2008, hvilket er et positivt skridt i forhold til at fremme trivsel på arbejdspladserne.
- Regeringen skal forpligtes til at udvikle og indføre økonomiske incitamenter, der kan motivere virksomhederne til at lade sig arbejdsmiljøcertificere.
Alle arbejdspladser skal gennemføre en fyldestgørende trivselsmåling - herunder en måling af det psykiske arbejdsmiljø. Målingen skal foretages hvert tredje år, og den skal være skriftlig. Målingen skal følges op af en handlingsplan, der præciserer, hvordan identificerede problemer løses - hvornår og hvem, der er ansvarlig. Trivselsmålingen kan med fordel ske i forbindelse med udarbejdelse af den lovpligtige APV.
Der skal oprettes en fond til at støtte virksomhedernes aktiviteter og indsats på det psykiske arbejdsmiljøområde.
Det midlertidige tilskud på 70 mio. kr. til Arbejdstilsynet, fra Velfærdsaftalen i 2006, bør overgå til en fast bevilling til Arbejdstilsynet med det formål, at øge ressourcerne til rådgivning og vejledning i forhold til brancher med fysiske og psykiske nedslidningsproblemer samt rådgivning af virksomhederne mht. inddragelse af sygefravær i APV mv.
Revalidering
Revalidering skal bidrage til, at personer med nedsat arbejdsevne fastholdes eller integreres på arbejdsmarkedet og sigte mod efterfølgende varig ansættelse på normal løn - og ansættelsesvilkår. En revalidend kan få tilbudt enten virksomhedsrevalidering eller ordinær uddannelse. Ifølge loven skal kommunen tilrettelægge en revalidering, så den kan gennemføres på så kort tid som muligt.
Revalideringen har gennem en længere årrække været under pres. Siden 2000 er antallet personer, der modtager revalidering faldet kraftigt. Antallet af revalidender, er reduceret med hele 43 pct. fra 2000-2007. I 2000 modtag ca. 45.500 en revalidering. Det var faldet til ca. 26.000 personer i 2007 . Det seneste fald er fortsat ind i 2008. Månedsopgørelserne for 2008 viser, at antallet af revalidender fra januar 2008 til september 2008 er reduceret med næsten 1.700 personer.
Det er særligt personer på uddannelsesrevalidering, der er reduceret. Personer, der får tilbud uddannelsesrevalidering er siden 2000 mere end halveret. I 2000 var ca. 35.100 personer på uddannelsesrevalidering. Det var reduceret til ca. 16.400 personer i 2007. I de første 9 måneder af 2008 ses et fortsat fald i uddannelsesrevalidering.
Det er blevet fremført af bl.a. Arbejdsmarkedskommissionen, at særligt nedgangen i uddannelsesrevalidering skal ses i lyset af, at SU-reglerne er forbedret for handicappede og enlige forsørgere. Forbedringen af SU-reglerne kan måske forklare en del af nedgangen i uddannelsesrevalidering, men slet ikke den markante nedgang som er sket i løbet af de senere år, da reduktionen har fundet sted for alle aldersgrupper og både blandt forsørgere og ikke-forsørgere.
FTF vil gennemføre en analyse af udviklingen i revalideringen blandt FTF´erne.
FTF – vurdering og forslag:
Revalideringens fornemmeste formål er – og skal fortsat være - kompensation for en medfødt eller tabt arbejdsevne for derved at sikre den enkelte en mulighed for selvforsørgelse. Det er derfor afgørende, at et revalideringstilbud først og fremmest er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov samt under hensyntagen til pågældendes ønsker til fremtidig beskæftigelse. Længerevarende revalideringsforløb er de seneste år gledet i baggrunden til fordel for de hurtige "her og nu løsninger". Erfaringen fra flere FTF-organisationer er, at det i dag er nærmest umuligt at få tilkendt en uddannelsesrevalidering.
En vellykket revalidering opfylder nogle af de væsentligste kriterier, som Arbejdsmarkedskommissionen stiller op for at øge arbejdsudbuddet blandt personer med nedsat arbejdsevne, nemlig målsætningen om at finde varige løsninger med selvforsørgelse uden løntilskud og ansættelse i ordinær beskæftigelse.
Revalidering skal prioriteres højere end det sker i dag, herunder uddannelsesrevalidering med henblik på at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft og varige løsninger. Revalidering skal overvejes - både ved langvarigt sygefravær og inden visitering til fleksjob og førtidspension samt ved opfølgning på kontanthjælp, fleksjob og førtidspension.
Statens refusion af kommunens udgifter til revalidering skal justeres, så kommunerne får større incitament til at revalidere frem for at aktivere. Refusionssatsen kan justeres fra de nugældende 65 pct. til 75 pct. af kommunens udgifter til revalidering. Det kan sikre, at kommunerne altid afprøver revalidering, inden de visiterer til fleksjob eller tilkender førtidspension.
Kontanthjælp
Borgere, der har været udsat for en social begivenhed og ikke er i stand til at forsørge sig selv, er berettiget til kontanthjælp. Jobcentrene skal hurtigst muligt afklare, hvorvidt borgeren kan integreres på arbejdsmarkedet eller om pågældende skal overgå til hel eller delvis offentlig forsørgelse i fleksjob eller ved tilkendelse af førtidspension. I slutningen 2005 blev der indført et visitationssystem, hvorefter kontanthjælpsmodtagere grupperes i 5 matchgrupper, afhængig af den enkeltes arbejdsmarkedsparathed.
Fra 2006 til 2008 er ledigheden blandt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (matchkategori 4 og 5) faldet med 6 pct. Det er dog ikke givet, at alle har opnået beskæftigelse. Nogle kan være faldet ud af kontanthjælpssystemet som følge af manglende opfyldelse af 300 timers reglen (justeres forventeligt til 450 timer).
Faldet i ledighed blandt de ikke-arbejdsmarkedsparate skal sammenlignes med nedgangen i ledigheden blandt de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (matchkategori 1 - 3) i samme periode. Ledigheden for de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er reduceret med 16 pct. fra 2006-2008. Blandt de dagpengeberettigede ledige faldt ledigheden med over 50 pct. fra 2006 til 2008.
De svageste ledige har således under den absolutte højkonjunktur haft sværest ved at opnå beskæftigelse.
Arbejdsmarkedskommissionen angiver, at antallet af kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed i perioden 2001 – 2007 er faldet med ca. 37.600 personer, svarende til et fald på 34 pct. Det kraftige fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere er, ifølge kommissionen, formentlig en konsekvens af den generelt faldende ledighed i perioden, som har givet de svagere ledige en chance for at komme ind på arbejdsmarkedet.
Statistikgrundlaget bag opgørelsen fra arbejdsmarkedskommissionen er dog usikkert, da det formodes at mange arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere frem til 2005/2006 var placeret forkert i kategorien ikke-arbejdsmarkedsparate, idet de ikke var tilmeldt AF.
Da matchkategoriseringen slog igennem i 2005 – 2006 blev de forkerte indplacerede arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere gradvist indplaceret rigtigt. En del af faldet i antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kan derfor henføres til genoprettelsen af tidligere fejlindplaceringer.
I 2008 var 60 pct. af kontanthjælpsmodtagerne placeret i matchkategori 4 og 5. Seks ud af 10 ledige kontanthjælpsmodtager har således meget dårlige muligheder for at få job og blive selvforsørgende.
Arbejdsmarkedskommissionen har i sine foreløbige udmeldinger ikke vist stor interesse for at begrænse tilgangen til kontanthjælp.
FTF-vurdering og forslag:
Regeringen har løbende reguleret kontanthjælpssystemet og indført stramme beskæftigelseskrav, pligtaktivering og lavere ydelser som incitament til at finde arbejde. FTF har i sine høringssvar til indførelse af bl.a. kontanthjælpsloft, starthjælp og 450 timers regelen argumenteret imod disse stramninger, da mange af de svageste ikke kan få et arbejde og derfor har behov for hjælp til forsørgelse.
Det er vigtigt at fastholde den beskæftigelsesrettede kurs for kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed. Men hvis tilkendelse af førtidspension for denne gruppe skal begrænses, er det endnu vigtigere at forebygge tilgangen til matchgruppe 4+5 i visitationssystemet, hvor kontanthjælpsmodtagerne også har store sociale – og helbredsmæssige problemer.
De borgere, som ikke er berettiget til kontanthjælpsydelsen på grund af formue eller ægtefællens indkomst har i dag ikke ret til aktive tilbud. Kommunen kan efter en konkret vurdering give aktive tilbud af kortere varighed, men det sker sjældent. FTF mener det i højere grad skal sikres, at disse personer fortsat får relevante tilbud med et afklarende sigte, så de kan genvinde deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
Ledighedsydelse og fleksjob
Personer med en varig nedsættelse af arbejdsevnen og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår kan visiteres til fleksjob, når alle relevante tilbud, herunder forsøg på omplacering, har været afprøvet for at fastholde eller bringe den pågældende i ordinær beskæftigelse.
Kommunen har pligt til at følge op første gang 6 måneder efter, at løntilskuddet er udbetalt første gang. Kommunen skal sikre, at betingelserne for tilskuddet fortsat er til stede, og at tilskudsprocenten fortsat modsvarer graden af den nedsatte arbejdsevne. Kommunen skal ligeledes vurdere muligheden for ansættelse på ordinære vilkår eller efter de sociale kapitler i overenskomsterne og hvorvidt der er behov for at tilbyde anden form for hjælp, fx arbejdsredskaber eller revalidering.
Siden indførelsen af ordningen har antallet af fleksjobbere været stigende. I 3. kvartal 2008 var ca. 52.200 personer i beskæftigelse gennem et fleksjob. Det er en stigning på 390 pct. siden 2000, hvor ca. 10.600 personer var i fleksjob .
Et tilbagevendende problem ved fleksjobordningen er, at arbejdsløsheden blandt fleksjobbere er meget høj. Siden 2006 har ledighedsprocenten dog været faldende - fra en ledighedsprocent i 2006 på 21,4 pct. til 17,6 pct. i 2008. I 2006 var ca. 11.200 fuldtidspersoner på ledighedsydelse. Det blev reduceret til 10.600 fuldtidspersoner i 2008 . Det kunne tyde på, at nogle ledige fleksjobbere, under højkonjunkturens højdepunkt, har opnået beskæftigelse.
FTF vil gennemføre en analyse af udviklingen i fleksjobbere blandt FTF´erne.
Regeringen og KL gennemførte i 2005 en undersøgelse af, om fleksjobordningen fungerer efter hensigten . Undersøgelsen viste, at hovedproblemerne ved ordningen var den høje ledighed blandt fleksjobbere og usikkerhed i kommunernes visitation til fleksjob.
Denne usikkerhed bekræftes af Ankestyrelsen i en praksisundersøgelse 2006, hvor kun 54 pct. af sagerne var afgjort i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. I 46 pct. af 44 sager var det ikke godtgjort, at personen skulle visiteres til en fleksjob frem for at blive henvist til ordinært arbejde. Ankestyrelsen konkluderer bl.a. i sin undersøgelse: " Det betyder, at der kan være flere i fleksjobordningen, der kunne have klaret et arbejde på normale vilkår, hvis de havde fået et tilbud om revalidering."
I Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra december 2008 gentages dette billede af usikkerheden i kommunernes dokumentation ved visitationen til fleksjob, idet det her kun er 57 pct. af sagerne, der var afgjort i overensstemmelse med lovgivningen.
Løntilskuddet til fleksjob udgør enten halvdelen eller to tredjedele af lønnen, afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne. En undersøgelse fra DISKUS i 2006 viser, at der er en vækst i 2/3 løntilskud for indslusede personer. Det anføres i undersøgelsen, at denne stigning ikke kun kan tages som udtryk for, at restarbejdsevnen er blevet stadig ringere for de personer, der visiteres til fleksjob.
Den største andel af personer, der visiteres til fleksjob og som er ansat i fleksjob, udgør personer med nedsat arbejdsevne på grund af fysiske lidelser. Sammenhold med den seneste SFI Årbog 2008 om virksomhedernes sociale engagement, hvor næsten halvdelen af lønmodtagere har betænkelighed ved en kollega med psykisk lidelse, er der her en specifik udfordring i forbindelse med at begrænse tilgangen til førtidspension for personer med psykiske lidelser, idet alternativet til førtidspension for disse personer er visitation til fleksjob.
I de foreløbige udmeldinger fra Arbejdsmarkedskommissionen stiller den spørgsmålstegn til, hvorvidt de relativt mange på ledighedsydelse er udtryk for, at fleksjobordningen ikke er tilstrækkelig målrettet gruppen med det største behov og hvorvidt ordningen i højere grad kan understøtte indslusning af fx personer med psykiske lidelser på arbejdsmarkedet. Endvidere sår den tvivl om de økonomiske incitamenter i ordningen er hensigtsmæssige. Kommissionen fokuserer endelig på, hvorvidt det vil være mere omkostningseffektivt at fokusere på arbejdspladstilpasning, handicapkompenserende tiltag mv. i stedet for en permanent tilkendelse af fleksjob og andre løntilskud.
FTF – vurdering og forslag:
FTF mener at fleksjobordningen er en succes, da den giver personer med nedsat arbejdsevne mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet frem for at modtage fuld offentlig forsørgelse og den bidrager positivt til den samlede beskæftigelse. Dette fokus skal bevares.
Problemet er måske ikke presset på fleksjobordningen, men presset på arbejdspladserne. Hvis man mener, at der er et for stort pres på fleksjobordningen, er det vigtigt at rette fokus mod usikkerheden i kommunernes visitation og kvalitet i opfølgningen, frem for at forringe fleksjobordningen.
FTF mener ikke, at fleksjobordningen kan betragtes som en permanent ordning, som Arbejdsmarkedskommissionen har antydet er et problem. Kommunerne har pligt til at følge op på ansatte i fleksjob blandt andet med henblik på genvurdering af arbejdsevnen.
Det er FTF´s erfaring, at kommunernes opfølgning på fleksjob er utilstrækkelig. Det generelle billede af kommunernes opfølgningsforpligtelse er, at der udsendes et skema til arbejdsgiveren, der besvarer dette til kommunen, hvorefter fleksjobberen fortsætter i henhold til de eksisterende aftaler om arbejdsopgaver og løntilskud. Fleksjobordningen kan med denne praksis i opfølgningen komme til at virke som en sovepude, fordi den ikke giver hverken arbejdsgivere eller fleksjobbere incitament til udvikling i retning af ordinær beskæftigelse eller mobilitet.
Alternativet til en fortsat vækst i tilgangen til ansættelse i fleksjob er at rette et langt større fokus mod at anvende revalideringsinstrumentet forud for visitering til fleksjob.
Der er behov for udvikling af visitationsmetoder, der kan kvalificere den rette sammenhæng mellem løntilskud i fleksjob og arbejdsevne således, at det sikres, at fleksjobordningen bliver anvendt til de mennesker, der ikke kan ansættes på ordinære vilkår.
Jobcentrenes opfølgning på fleksjob skal forbedres. Jobcentrene bør besøge arbejdspladsen og holde møde om opfølgningen, hvor den pågældende fleksjobber, arbejdsgiveren og tillidsrepræsentanten deltager. Der skal ved disse møder sættes fokus på evt. ændringer i arbejdsevnen og muligheden for ordinær beskæftigelse evt. suppleret med handicapkompenserende ydelser.
1/3 løntilskud i fleksjob skal genindføres, så det bliver mere synligt for virksomhederne, at nogle fleksjobbere har en relativ stor arbejdsevne og at kommunerne i opfølgning på fleksjobbere med 1/2 eller 2/3 løntilskud får mulighed for at ændre på løntilskudsdelen i nedadgående retning, hvis arbejdsevnen har forbedret sig. Ved genindførelse af 1/3 løntilskud, er det sandsynligt, at der vil ske et fald i antallet, der får hhv. 1/2 og 2/3 løntilskud og de pågældende fleksjobbere vil få bedre mulighed for gradvis tilbagevenden til ordinær beskæftigelse.
Det er vigtigt fortsat at udbrede kendskabet til fleksjobordningen blandt arbejdsgivere, herunder på små og mellemstore virksomheder. Man kan forestille sig, at mange virksomheder, måske kender fleksjobordningen, men synes det er for bøvlet og bureaukratisk at ansætte fleksjobbere. Jobcentrene skal være opsøgende på virksomhederne og vejlede/hjælpe med det besværlige administrative arbejde for virksomhederne, ligesom virksomheder med behov skal tilbydes at indgå i mentorordningen ved ansættelse af fleksjobbere. Der er også behov for nye initiativer, der kan udvikle nye og alternative fleksjobarbejdspladser i brancheområder, hvor det ikke er almindeligt at ansætte fleksjobbere.
De faglige organisationer skal inddrages tidligt ved visitationen til fleksjob og det kan overvejes at inddrage a-kasserne i jobformidlingen til egne medlemmer, så de kan samarbejde om at finde arbejdsgivere til fleksjobvisiterede.
