Nordisk fagbevægelse får vigtig indrømmelse inden topmøde

Den nordiske fagbevægelse har afværget et forsøg på at gøre en lovfastsat EU-mindsteløn til politik for den fælles europæiske fagbevægelse ETUC.

Jesper Egelund, Journalist | 03.02.12 14:01

En fælles europæisk mindsteløn fastsat ved lov bliver ikke det vigtigste tema, når en samlet europæisk fagbevægelse (ETUC) 7. og 8. februar mødes i København. Fagbevægelsen fra flere sydeuropæiske lande har længe forsøgt at gøre det til et fælles mål at få en lovbestemt mindsteløn i EU.

ETUC har ved flere lejligheder slået fast, at mindsteløn ikke er et fælles anliggende. Løn og ikke mindst mindsteløn er noget, der bliver diskuteret og bestemt i de enkelte lande. Den økonomiske krise har fået især de sydeuropæiske fagbevægelser til igen at ville gøre det til en fælles sag for fagbevægelsen. Det er blevet afværget af de nordiske lande før mødet i København.

Vi er enige om, at mindsteløn stadig skal være et nationalt anliggende. Det viser et stærkt sammenhold, at vi er enige.

FTF's formand Bente Sorgenfrey

Hovedorganisationen FTF med 450.000 offentligt og privat ansatte har fulgt og deltaget i mange af forhandlingerne før topmødet i den europæiske fagbevægelse. FTF's formand Bente Sorgenfrey er vicepræsident i ETUC og har sammen med den øvrige nordiske fagbevægelse forsøgt at få et andet fokus på mødet.

"Vi er enige om, at mindsteløn stadig skal være et nationalt anliggende. Det viser et stærkt sammenhold, at vi er enige," siger Bente Sorgenfrey og tilføjer:

"I Danmark forhandler vi os frem til, hvad lønnen skal være. Andre lande gør noget andet. Vi er enige om, at der skal være plads til begge dele." 

Under mødet vil der være diskussioner om lovgivning og mindsteløn. Det kan sagtens være løsningen i de lande, hvor meget få er medlem af en fagforening eller som supplement til overenskomster.

Bente Sorgenfrey glæder sig over, at mødet skal handle om, hvilke svar fagbevægelsen har på krisen.

 

Kontaktinformation

Bente Sorgenfrey

Bente Sorgenfrey

Formand

Telefon: 3336 8801

Mobil: 4045 2645

Jens Kragh

Jens Kragh

Direktør

Telefon: 3336 8802

Mobil: 4040 8802

Få nyhedsbrev om løn og ansættelse !



> Aktuelt

EU-forslag om strejkeretten skudt ned

24.05.12 [FTF nyhed]

EU-Kommissionen har for første gang fået et forslag til nye EU-regler tilbage i hovedet. Det vil være klogt helt at droppe forslaget, lyder det fra formanden for Europaudvalget i Folketinget.

FTF bakker op om kommissorium, men lover ikke resultat

24.05.12 [FTF nyhed]

FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke...

Ingen lønforhøjelse på grund af barsels- og forældreorlov

15.05.12 [Notat]

I en netop afsagt dom af 14. maj 2012 har Højesteret givet en kvindelig medarbejder medhold i et krav på efterregulering af sin løn, fordi kvinden ikke blev indkaldt til MUS- og lønsamtale under sin barsels- og...