Fordeling af barsel
Højesteret har den 7. maj 2007 afsagt afgørelse om fortolkning af reglerne om barselsorlov.
Sagen tog sit udspring, da lønmodtageren, med sin kone, ønskede at adoptere. I den forbindelse meddelte lønmodtageren sin arbejdstager, at han ønskede at afvikle sin ret til barsel sådan, at han holdt fri fra arbejde mandag og tirsdag, mens konen holdt fri onsdag, torsdag og fredag.
Arbejdsgiveren accepterede ikke umiddelbart ønsket. Idet retsstillingen på området var uklar tillod arbejdsgiveren dog ordningen, idet han tog forbehold for at rejse krav om erstatning for det tab, som orloven medførte.
Hefter opsagde lønmodtageren sin stilling og indledte sag om, at orlovens placering var berettiget, samt at arbejdsgiverens vægring var i strid med ligebehandlingsloven.
Sagen behandledes først i Ligestillingsnævnet. Dette gav lønmodtageren ret, idet nævnet fandt at orlovens placering var berettiget, ligesom der var sket et brud på legebehandlingsloven. Lønmodtageren fik tilkendt en godtgørelse herfor.
Hefter indbragtes sagen for Østre Landsret. Landsretten fastslog, at lønmodtagerens mulighed for at placere barselsorloven som ønsket krævede et sikkert retsgrundlag. Da bestemmelsens ordlyd ikke gav den fornødne klarhed om spørgsmålet, kunne der ikke indfortolkes en så vidtgående ret til at placere orloven som lønmodtageren ønskede.
Landsrettens afgørelse indbragtes for Højesteret, hvor retten udvidedes fra 5 til 7 dommere på grund af sagens principielle karakter. Dommerne delte sig i to grupper; en med fire dommer og en med 3 dommere. Flertallet udtalte, at arbejdstagerens synspunkt ville medføre en væsentlig byrde for arbejdsgiveren. Ved ændringen af reglerne om barsel i 2002 havde Folketinget imidlertid givet lønmodtagerne bedre vilkår, således at disse skulle kunde varetage sin forældrerolle med den fornødne omsorg og nærhed.
Ved behandling af lovændringen udtrykte Folketinget et ønske om forbedrede forhold for lønmodtageren, uanset at dette ville medføre ulemper for arbejdsgiveren. Ulempen kompenseredes med lange varslingsregler sådan, at der er mulighed for at planlægge forløbet. På denne baggrund fik lønmodtageren medhold.
Flertallet præciserede, at der hermed ikke er taget stilling til, hvorvidt en mere vidtgående og uregelmæssig tilrettelæggelse af barselsorloven er lovlig.
Yderligere udtalte en enig Højesteret, at forholdet ikke var et brud på ligebehandlingsloven, hvorfor der ikke kunne tilkendes lønmodtageren godtgørelse herfor.
Mindretallet foretog en indskrænkende fortolkning af bestemmelsen, hvorefter der, efter deres opfattelse, måtte gives arbejdsgiveren medhold.
Om dommen kan fremhæves:
Dommen skal ses i sammenhæng med den tendens, der har været i retning mod at give lønmodtagerne bedre vilkår ved barsel. Folketingets stillingtagen i spørgsmålet har nu fået genklang i Højesteret. Dommen fastslår at det er i overensstemmelse med reglerne at placere barslen som sket i den konkrete sag. Der er ikke hermed taget stilling til, hvor langt ned lønmodtageren kan gå i sin detailplanering, således at lønmodtageren fastsætter, præcist hvilke dage og timer denne ønsker at møde på arbejdet.
