Forbigående psykisk reaktion kan nu anerkendes som arbejdsskade

Ankestyrelsen har den 26. januar 2009 udsendt en ny principafgørelse, hvor fire sager om ulykker efter det nye ulykkes begreb behandles. Mest bemærkelsesværdig er en af sagerne, hvor en folkeskolelærer får anerkendt en forbigående psykisk reaktion som en arbejdsskade. Ankestyrelsen har nemlig ikke tidligere været villig til at anerkende forbigående psykiske gener som en arbejdsskade.

Folkeskolelæren blev under sit arbejde på skolen overfaldet af en pige fra 6. klasse, som sparkede hende på låret og overfusede hende verbalt. Læreren fik et blåt mærke på låret og en psykiske reaktion efter overfaldet. Hun kom i antidepressiv behandling og modtog psykologhjælp. Sagen blev i første omgang anerkendt i Arbejdsskadestyrelsen for så vidt angår følgen i form af det blå mærke. Arbejdsskadestyrelsen afviste imidlertid at anerkende den psykiske reaktion som en følge af overfaldet. Ankestyrelsen omgjorde ved den principielle afgørelse Arbejdsskadestyrelsen afgørelse, da man lagde vægt på, at det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at overfaldet var egnet til at medføre en umiddelbar og forbigående psykisk reaktion.

Se artikel i Resonans : BlÃ¥ mærker pÃ¥ sjælen anerkendes nu ogsÃ¥ som arbejdsskade.

Sagen viser, at Ankestyrelsen har udvidet området for, hvad der kan betegnes som en skade i arbejdsskadesikringslovens forstand. Ved tidligere afgørelser har der været lagt vægt på om, en psykisk skade var af blivende karakter, da styrelsen ikke fandt, at en forbigående psykisk reaktion kunne betegnes som en egentlig skade. Denne praksis fandtes dog vanskeligt forenelig med praksis omkring fysiske skader, hvor eksempelvis et blåt mærke eller lignede forbigående skader har kunnet anerkendes uden vanskeligheder. Skadelidte med forbigående psykiske reaktioner har ved den tidligere praksis været dårligt stillet i forhold til, at de ikke har kunnet få dækket eksempelvis behandlingsudgifter hos psykolog, da den psykiske reaktion ikke blev anerkendt som en følge af skaden.

Efter denne afgørelse ser det ud til at skadelidte med psykiske følger og skadelidte med fysiske følger endelig behandles efter samme principper, nemlig at det er hændelses egnethed til at medføre skaden, der er afgørende for anerkendelsen og ikke om skaden har kronisk eller forbigående karakter.