Deltidsansatte skal have genoptaget arbejdsskadesager

[ Notat ]

Arbejdsskadestyrelsen kan ikke automatisk finde de sager, som skal genoptages som resultat af Højesterets domme af 16. august 2010 om erhvervsevnetab og beregning af årsløn for deltidsansatte. Skadelidte, som mener, at deres sag bør genoptages, opfordres derfor til selv at henvende sig til Arbejdsskadestyrelsen.

Begge Højesteretsdomme omhandlede kvinder, som kom til skade på deres arbejde, mens de var på deltid på baggrund af et ønske om at passe deres mindre børn. Det er imidlertid ikke et krav, at dette er grunden til at skadelidte var deltidsansat. Det afgørende er, at arbejdsevnen var intakt på tidspunktet for skaden, men at skadelidte blot havde valgt ikke at udnytte den på tidspunktet for skaden.

Et stort antal sager, hvor skadelidte var deltidsansat, er gennem årene afgjort på forkert grundlag, og en del skadelidte vil derfor have ret til en større erstatning.

Arbejdsskadestyrelsen opretter et særligt sekretariat til behandling af de sager, der skal genoptages som følge af Højesteretsdommene, og opfordrer alle der var:

·         ansat pÃ¥ deltid, da skaden skete

·         og hvis skade eller erhvervssygdom er anerkendt som en arbejdsskade

til at skrive og anmode om genoptagelse af sagen på adressen Arbejdsskadestyrelsen, Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø eller ringe på hotline 72 20 64 90. Der henvises endvidere til Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside www.ask.dk.

 

Kontaktinformation

Ann-Beth Kirkegaard

Ann-Beth Kirkegaard

Advokat

Telefon: 3336 8817

Mobil: 4040 8817

Få nyhedsbrev om løn og ansættelse !



> Aktuelt

Håbløs prioritering at fyre skattemedarbejdere

11.02.12 [FTF analyse]

Hundredevis af skattemedarbejdere bliver sparet væk de næste par år. Håbløs prioritering at fyre medarbejdere, der inddriver penge til samfundets slunkne kasse.

Skattemedarbejdere tjener deres løn hjem op til 35 gange

11.02.12 [FTF analyse]

Medarbejdere i SKAT henter store summer hjem til statskassen. Indenfor en række områder tjener medarbejderne deres løn hjem mange gange, viser en ny analyse fra FTF.

Overenskomst på finansområdet er på plads

06.02.12 [OK-nyt]

I weekenden lykkedes det parterne på finansområdet at forhandle et forlig om en ny overenskomst på finansområdet. Overenskomsten giver en generel lønstigning på to procent de næste to år.