
Søren Kargaard
International konsulent
Telefon: 3336 8825
Mobil: 4040 8825
Det polske EU-formandskab opgiver at få et forlig med EU-lande og Europa-Parlamentet om øget barsel for gravide og kvinder, der ammer.
På social- og beskæftigelsesministrenes rådsmøde i Bruxelles overdrog Polen opgaven at skabe et forlig til Danmark, efter en række lande og også EU-Kommissionen gik imod de stramninger, Europa-Parlamentet kræver og herunder en udvidelse af barslen til 20 uger.
Flere EU-nyheder på fagligt.eu
EU-kommissær Viviane Reding henviste til et møde i Krakow i oktober, hvor sagen var oppe og linjen i landenes holdning gik imod Europa-Parlamentet. I konklusionerne fra rådsmødet hedder det da også, at det på mødet i Krakow stod krystalklart, at landene hverken gav sig i spørgsmålet om at udvide barslen fra Kommissionens forslag på 18 måneder til 20 måneder med fuld løn.
Rådet konkluderer, at der er så store forskelle på barselsreglerne i landene og de sociale systemer, at det simpelt hen koster for meget at ændre reglerne, som Europa-Parlamentet foreslår, og at det ligefrem kunne have den modsatte virkning end den tilsigtede – underforstået, at yngre kvinder ville blive diskrimineret på arbejdsmarkedet, fordi virksomheder ikke ville ansætte dem af frygt for at komme til at betale barsel.
En række lande støttede, at kvinder med forslaget ville få en bedre sikring mod sygdom. Forslaget siger, at kvinder ikke skal tage natarbejde og overarbejde 10 uger før fødslen og i ammeperioden, hvis det er til fare for moderen eller fostrets sundhed.
Flere lande fandt spørgsmålet om sygedagpenge uklart. Ministrene fandt, at der er forskellige fortolkninger af sygepenge og forskellige regler for deres betaling under forskellige systemer for eksempel også afhængig af sygdommens længde.
Kilde: fagligt.eu
24.05.12 [FTF nyhed]
EU-Kommissionen har for første gang fået et forslag til nye EU-regler tilbage i hovedet. Det vil være klogt helt at droppe forslaget, lyder det fra formanden for Europaudvalget i Folketinget.
24.05.12 [FTF nyhed]
FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke...
15.05.12 [Notat]
I en netop afsagt dom af 14. maj 2012 har Højesteret givet en kvindelig medarbejder medhold i et krav på efterregulering af sin løn, fordi kvinden ikke blev indkaldt til MUS- og lønsamtale under sin barsels- og...