Ændringer i sygedagpengeloven og den tidlige indsats

[ Notat ]

En tidlig indsats øger syges chancer for at komme tilbage i arbejde. Det er en væsentlig del af grundlaget for regeringens plan for at nedbringe det høje sygefravær. I forlængelse af trepartsaftalen indføres i tre etaper en række ændringer i den gældende sygedagpengelov.

Disse ændringer var emnet for en temaefterdag i begyndelsen af september i FTF, hvor privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen holdt oplæg.

Særligt to områder blev livligt diskuteret – de aktive tilbud til sygemeldte og arbejdsgivers samtale med den sygemeldte. Jobcentrene kan allerede nu give tilbud til de sygemeldte, og fra næste år øges incitamentet, idet statsrefusionen stiger fra 35 til 65%, når de syge er i tilbud. Derudover får arbejdsgiverne flere nye opgaver, bl.a. skal arbejdsgiverne fra næste år afholde en samtale med de sygemeldte senest 4 uger efter første sygedag.

Dette gav anledning til flere indlæg og spørgsmål. Vil de syge nu blive presset for tidligt tilbage eller ud i andre tilbud? Hertil svarede Susanne Koch Larsen, at de aktive tilbud skal iværksættes under hensyn til den syges helbred og ressourcer, og er der tvivl, skal jobcentret spørge den sygemeldtes egen læge. Andre var bekymrede for, hvilke ansættelsesretlige konsekvenser det kan få, hvis den syge ikke magter samtalen med arbejdsgiver? Og hvordan håndteres sygesamtalerne på arbejdspladserne? I dette ligger en væsentlig opgave for de faglige organisationer i form af aftaler om retningslinjer for samtalerne, ligesom det er oplagt, at enten sikkerhedsrepræsentant, tillidsrepræsentant eller en repræsentant fra den faglige organisation deltager som bisidder i samtalerne. Der er uden tvivl flere tiltag i den tidlige indsats, som en deltager konstaterede, så skal man have et godt helbred for at være syg. Der stilles også større krav til de øvrige parter som jobcentrene, arbejdsgiverne og de faglige organisationer om at få nedbragt sygefraværet.

 

Få nyhedsbrev om løn og ansættelse !



 
Kom til netværksmøder i FTF
 

Ændringerne i sygedagpengeloven var emnet på sidste uges velbesøgte temaeftermiddag, hvor Socialrådgiverordningen og Arbejdsskadeordningen i FTF havde inviteret medlemsorganisationerne.
Der er flere temaeftermiddage på vej, du kan sikre dig invitationerne direkte i din indbakke ved at tilmelde dig her

 
 
Læs mere om lovændringerne:
 
 

> Aktuelt

EU-forslag om strejkeretten skudt ned

24.05.12 [FTF nyhed]

EU-Kommissionen har for første gang fået et forslag til nye EU-regler tilbage i hovedet. Det vil være klogt helt at droppe forslaget, lyder det fra formanden for Europaudvalget i Folketinget.

FTF bakker op om kommissorium, men lover ikke resultat

24.05.12 [FTF nyhed]

FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke...

Ingen lønforhøjelse på grund af barsels- og forældreorlov

15.05.12 [Notat]

I en netop afsagt dom af 14. maj 2012 har Højesteret givet en kvindelig medarbejder medhold i et krav på efterregulering af sin løn, fordi kvinden ikke blev indkaldt til MUS- og lønsamtale under sin barsels- og...