Vi ved bedst

[ Leder-info ]

Lederstafet. Patienter har været i centrum for sygeplejen i 30 år, men fremover skal de kunne mærke det. Lederne mangler plads til at tænke anderledes, siger Dansk Sygeplejeråds lederformand.

Kirstine Petersen, Journalistisk medarbejder | 16.11.11 10:07

NÃ¥r borgerne kan læse sig til alt pÃ¥ nettet, og nÃ¥r debatten gÃ¥r pÃ¥, at der skal flere frivillige til at løse sociale opgaver i samfundet, er det en opgave for ledere og ansatte at holde fast i deres faglighed. Det skal dog ske i kombination med at man lytter til borgeren. Det siger formanden for Dansk SygeplejerÃ¥ds lederforening, Irene Hesselberg, i en debat om ledelse.

"For nogle ansatte virker det skræmmende, at der kommer en patient ind, som ved alt om en sygdom ved at have læst pÃ¥ nettet. Det er ledernes opgave at sikre, at de ansatte tør sige patienten imod, og bringe deres egen viden i spil ved fx at forklare, at sygdommen ikke er et særtilfælde, og at personalet trækker pÃ¥ erfaring og viden om den sygdom og de symptomer, patienten oplever. Vi ved bedst. Det er det, vi er ansat til", siger hun og uddyber:

FTF lader lederne tale

FTF har inviteret en række ledere fra hovedorganisationens medlemsorganisationer til at give deres bud på fremtidige ledelsesopgaver. Baggrunden er regeringsgrundlagets visioner for ledelse i det offentlige og private. Her er det formanden for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd, der giver sit input.

"Borgere er eksperter i deres egen situation og liv, men vi er eksperter i manges særlige situationer. Hvis den enkelte ikke føler, at han bliver set og hørt, så kræver det en kulturel ændring blandt personalet, der skal tydeliggøre, at de ønsker at sætte patienten i fokus", siger hun.

Hun er ligesom flere andre lederformænd i FTF's medlemsorganisationer inviteret til at give sit bud på fremtidens ledelsesudfordringer i en stafet. En af de største udfordringer bliver at integrere borgere, kunder, forældre, pårørende osv. i arbejdsgangene, spår hun.

Borgerne skal ind i planlægningen
Patienten har været i centrum i sygeplejen i flere årtier. Alligevel føler flere borgere sig overset, når de møder sundhedsvæsenet, siger Irene Hesselberg:

"Der har været fokus på patienten i 30 år, og vi er uddannet til at se det hele menneske. Men hvis folk ikke oplever det, så er der noget galt".

Problemet opstår især, når borgerne møder fastlagte mønstre for, hvornår og hvordan visse opgaver udføres:

"Når gamle fru Hansen skal køres fra sit hjem til sygehuset, er der vel ikke noget i vejen for, at det er hendes datter, der får lov. Udfordringen ligger i at koordinere tidspunktet, så det ikke ramler ind i datterens arbejdsliv", siger Irene Hesselberg og uddyber:

"Det er en ledelsesudfordring at ændre arbejdsgangene, så der er kvalificerede ansatte til at tage imod fru Hansen, selvom hun først kommer kl. 17 om eftermiddagen frem for kl. 14. Medarbejderne skal involveres, så de også oplever, at deres kompetencer bruges og modtages bedst i en kombination af, at man lytter til borgeren. Men det kræver et råderum for lederen".

Mangel på albuerum
Den absolut største ledelsesudfordring for ledere er og bliver, at man tænker virksomhedsledelse ind i offentlig ledelse, mener Irene Hesselberg.

"Alt og alle bliver målt på resultater. Lederne kan eksempelvis fyres på baggrund af resultater. Problemet er, at man hverken bliver aflønnet efter resultater eller får råderum til at udføre ændringer, der giver resultater", siger hun.

"Det hele skal ikke være et stift, djøfiseret sundhedsvæsen. Der mangler tillid til, at ledere udfører deres opgaver bedst muligt, og at de ansatte følger trop. Det er uddannede mennesker, der godt ved, hvad de laver, og vi kan ikke alle sammen udføre opgaverne ens. Der er stor forskel på, om man leder et plejehjem eller en neurokirurgisk afdeling", siger Irene Hesselberg.

Svar igen på enkeltsager
Samtidig er konsekvensen af enkeltsagers udfald ofte uheldige arbejdsgange eller strukturer. Her har og fÃ¥r lederne derfor ogsÃ¥ en særlig rolle fremover, mener formanden:

"Hvis vi systematiserer dét at lytte til den enkelte patient, vil vi kunne servicere politikerne bedre. Vi kan eksempelvis forklare, at der er andre sager, der ligner en bestemt uheldig enkeltsag, hvor udfaldet har været anderledes. Vi skal altså kunne sige, at det er trist, at en enkeltsag opstår, men vi har en løsning klar eller er på vej med et forslag til en" siger Irene Hesselberg.

I regeringsgrundlaget står bl.a.:

Regeringen vil i samarbejde med kommuner og regioner iværksætte en reform med fokus på tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratisering.

Som led i denne reform vil regeringen foreslå, at kommunernes resultater og kvalitet skal måles i forhold til hinanden.

Regeringen vil tage initiativ til at udvikle nye former for styringsdialog mellem staten og kommunerne.

Der skal etableres flere former for offentlige og private samarbejder. Og regeringen vil etablere flere forsøg med frikommuner m.v.

 

 

Kontaktinformation

Marianne Heide

Marianne Heide

Personale- og administrationschef

Telefon: 3336 8803

Mobil: 2040 8803

Flemming Andersen

Flemming Andersen

Kommunikationschef

Telefon: 3336 8804

Mobil: 4036 8804

FÃ¥ nyhedsbrev med lederinfo !

> Aktuelt

Medarbejdernes trivsel skal måles ordentligt

22.05.12 [Leder-info]

Offentlige arbejdspladser skal hvert tredje år måle de ansattes trivsel. Her har decentrale ledere en afgørende rolle: Dårlig opfølgning på målinger risikerer at gøre mere skade end gavn. Ny rapport giver lederne værktøjer til den gode trivselsmåling.

Der er gået sport i kommunernes spareplaner

16.05.12 [FTF nyhed]

Kommunerne har sparet næsten 6 milliarder kroner mere i 2011, end de havde lagt op til. Spareiveren er gået over gevind til skade for velfærd, vækst og medarbejdere, mener FTF

Den offentlige sektor mister dyrebare ledelseserfaringer

11.05.12 [Leder-info]

Flere end 10.000 ledere trækker sig tilbage fra kommuner og regioner i løbet af de næste otte år. Men det er stadig muligt, at få de erfarne ledere til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Det viser en ny...