Arbejdsglæde betaler sig

Arbejdsglæde fremmer trivsel, økonomi og effektivitet på arbejdspladsen. Derfor skal ledere tænke på de ansattes arbejdsglæde, selv i hårde tider, siger ekspert i ledelse.
Det giver plus på kontoen, når medarbejderne trives. Lige gyldigt hvilke bundlinjer man regner i, kan arbejdsglæde blandt de ansatte således aflæses her. Det mener Jette Skeem, som bl.a. har "ledelseskonsulent" og "Årets underviser 2011" på CV'et.
"Krisetider og usikre tider kan være svære vilkår for arbejdsglæden. Derfor er det vigtigt for en leder at være ekstra opmærksom på, hvad der kan skabe arbejdsglæde for medarbejderne under disse vilkår", siger Jette Skeem.
Hvis man vil arbejde med glæden på arbejdspladsen, behøver det ikke at være et langt sejt træk. Hun giver derfor tips og tricks til konkrete redskaber og metoder for at styrke arbejdsglæden på FTF's Lederuge.
Mere om workshoppen "Arbejdsglæde så det bobler"
Husk at tilmelde dig Lederugen
En opgave for ledelsen
Udfordringen er, at de fleste ledere ikke har svar på, hvad fremtiden bringer. For en medarbejder er det til gengæld lig med tryghed, når en leder kan give svar, fortæller hun.
"Det er vigtigt, at lederne informerer og er ærlige omkring, hvad de kan give svar på og ikke give svar på. Når lederen ikke kan give svar, er det vigtigt for medarbejderne at vide, hvad de skal fokusere på og prioritere," siger Jette Skeem.
Konsekvenserne ved mangel på arbejdsglæde kan være mange, men ledere og ansatte kan lære at spotte tegnene på en dårlig udvikling:
"Det kan være stress, apati, træthed, langsommelighed, ugidelighed eller oplevelsen af ikke at blive "brugt" rigtigt. Når disse reaktioner opleves, kan det naturligvis have mange årsager, hvor en af dem kan være mangel på arbejdsglæde", siger ledeleskonsulenten.
Hvad er arbejdsglæde?
Jette Skeem påpeger, at arbejdsglæde kan være mange forskellige ting og i høj grad er individuel:
"Det er en oplevelse af, at der er god balance mellem krav og kompetencer blandet med oplevelsen af at have gode relationer med kolleger og chefer. Det er som regel de ting, der skal være i spil for at man oplever arbejdsglæde. Det er altså både noget, der relaterer sig til det faglige/arbejdsopgaver og det relationelle. Arbejdsglæde er en individuel oplevelse", siger hun.
Psykisk arbejdsmiljø giver lederen kvaler
Trivsel er en udfordring for alle
Blogindlægget "Effektivisering forudsætter arbejdsglæde og innovation"








