Brug lidt tid på at lokalisere, hvilke stemmer du selv hører hviske til dig hvornår - dette er en udmærket måde at lære at genkende og differentiere stemmerne fra hinanden - og ikke mindst en god måde at lære sig selv og sine egen indre "vogtere" at kende.
U-teori: Indre stemmer kvæler udvikling
[ Leder-info ]
U-teori er et redskab til ledere, der arbejder med forandringsprocesser. Her kan du se teoriens bud på tre ”stemmer”, der kvæler udvikling, og få råd til, hvordan de bekæmpes.
Otto Scharmers U-teori har fået massiv omtale og anerkendelse i ledelsesverdenen. Teorien er et redskab til at forstå og håndtere forandringer i en organisation. Han taler om, at der er behov for en tur ned og op i U'et, som et symbol på en forandringsproces.
U-teoriens fader
Otto Scharmer er seniorlektor ved Massachusetts Institute of Technology og blev verdensberømt med hans U-teori. Han beskæftiger sig især med innovations- og forandringsledelse. Læs mere om ham på hans hjemmeside www.ottoscharmer.com
U'et kan umiddelbart ses som én glidende bevægelse: en knastfri rutschetur, der giver fart nedad til at komme hele vejen op igen. Men der er knaster og faldgrubber. En vellykket U-proces kræver nemlig, at noget gammelt skrottes eller gemmes væk, for at der kan blive plads til noget nyt.
På tærsklen til noget nyt og anderledes kaldes der på nogle naturlige modstande, som vi kan høre både i vort eget indre og hos vore medarbejdere. Nogle taler om modstand mod forandring, Otto Sharmer taler om, at der er tre stemmer, som vi beskytter og gemmer os bag i vores forsøg på at bevare status quo - tre stemmer der hæmmer og bremser os i at prøve noget nyt og komme videre.
De tre stemmer
Vi kender stemmerne fra os selv, fra hinanden og fra det offentlige rum. Det er den dømmende stemme; den er alle vegne og er knyttet til fordomme mod det fremmede eller ukendte. Det er kynismens stemme, som florerer under dække af nøgternhed og jura og i virkeligheden handler om, at vi er bange for at være ubeskyttede og sårbare. Og det er frygtens stemme, som fodrer vores indre kamp- og flugt-mekanisme, der handler om frygten for at forsvinde eller blive overvældet.
Det er et tilbagevendende arbejde at konfrontere og overvinde de tre indre stemmer, men først og fremmest handler det om at vide, hvordan stemmerne lyder, og hvad de siger:
Den dømmende stemme hvisker til os ud fra alle de gamle, trygge, vante vaner. Den taler om, at det er en halsløs gerning at bevæge sig udenfor de vante stier. Stemmen giver ikke plads til nye perspektiver, men vurderer, sorterer og afviser straks det, der ikke passer i det kendte verdensbillede. Vi bagatelliserer det nye og møder det med gamle forestillinger og fordomme. Når den dømmende stemme hvisker i vores indre, reagerer vi på forandringstiltag med: "Det har vi prøvet før", "Det har vi ikke tid til", " Det lyder meget godt, men duer ikke i praksis", "Det plejer vi ikke at gøre sådan" osv. Når den dømmende stemme er på spil, er det den fastlåste tankegang og tvivlen, der er modstanderen.
Den kyniske stemme hvisker til os, at "vi ikke har tid, at "det ikke kan betale sig", at "hun jo heller ikke har noget fornuftigt at sige" osv. Den kyniske stemme giver os mulighed for at distancerer os fra det nye for at beskytte os selv. Når fagpersoner igen og igen må gå på kompromis med deres faglige standarder og etik og ikke føler sig anerkendt, kan det give sig udslag i "ligegladhed" og kynisme. Derfor er specielt mennesker, der bruger deres personlige kompetencer i jobbet, udsat for både udbrændthed, og for at distancere sig fra hverdagen ved at bruge den kyniske stemme. Når den kyniske stemme hvisker i vores øre, er det det emotionelle og hadet, der sætter dagsordenen.
Frygtens stemme taler om at fejle, at blive latterliggjort i sin stræben eller at blive udstødt. Den hvisker om det farlige ved at give slip og træde ud i det ukendte, frygten for at tabe ansigt, miste kontrol og styring. Det er vores egen stemme, der siger til os: "Det dér kan du jo ikke", "Tror du virkelig, at du er god nok?", "Tør du?" osv. Frygtens stemme sørger for, at vi ikke tør give slip på det gamle, fordi vi er bange for at fejle. Når frygtens stemme har herredømmet, er det viljen, vi ikke bruger konstruktivt.
Konfronter de tre stemmer
De tre stemmer afspejler alle de stærke følelser en forandringsproces kan sætte i gang hos os selv og hos vores medarbejdere: Vi kan føle os truet på både vores tryghed, vores faglighed og vores identitet og selvværd.
Vi kan lære at se og møde disse stemmer. Ikke for at nedkæmpe dem, men for at forstå og transformere dem og på den måde arbejde konstruktivt med de angstreaktioner, som vi mærker, når ordet "forandring" bliver nævnt i organisationen.
Teorien i praksis
Ønsker du som leder at arbejde med Scarmers tre stemmer i din organisation, kan du bruge nedenstående fremgangsmåde:
Lav en introduktion af Scharmers stemmer på et personalemøde eller seminar for den relevante medarbejdergruppe og bed evt. deltagerne at snakke sammen om, hvorvidt de genkender nogle af stemmerne hos dem selv. OBS: Vær opmærksom på, at det kan være meget private oplevelser, der bliver talt om, så en fælles opsamling, hvor folk kommer med konkrete eksempler, kan virke både uetisk og ubehagelig.)
Ved fremtidige forandringsprojekter kan du så bruge 10 minutter på at medarbejderne kan give deres indre stemmer liv i plenum. Derved får den indre naturlige nervøsitet over forandringstiltaget en lødig plads, og det er muligt at snakke åbent om den og italesætte misforståelser.
