FÃ¥ mere ud af MUS-samtalen med U-teori

[ Leder-info ]

Ledere og medarbejdere oplever ofte MUS-samtalen som et ritual, der skal overstås. Men U-teori kan hjælpe til at nuancere snakken og få brugbare forandringer ud af situationen, mener erhvervspsykolog.

Kirstine Petersen, Journalistisk medarbejder | 06.02.12 14:01

Flere ledere og medarbejdere oplever MUS-samtalen som en pligt og et årligt tilbagevendende ritual, der skal overstås. Præcis som sidste år og året før. Formålet med MUS-samtalen er dog at bringe medarbejderen tættere på lederen og organisationen. Men samtalen kommer ofte til at understrege det modsatte; nemlig afstanden mellem medarbejderen og lederen eller organisationen.

I de situationer bliver MUS-samtalen i bedste fald oplevet som en snak, der bekræfter hierarkiet og status quo pÃ¥ arbejdspladsen. I mange organisationer ligger der derfor et uudnyttet udviklingspotentiale i relationen mellem lederne og medarbejderne. Her er MUS-samtalen et godt sted at starte for at bryde mønsteret, mener erhvervspsykolog Allan Chang, der har Ã¥relang erfaring i ledelse og lederudvikling:

"MUS-samtaler handler om udvikling. Om at gøre tingene mere effektivt og energifyldt. Det er vigtigt at tænke fremadrettet og ikke bagud. Derfor er det oplagt at bruge tanker og metoder fra Teori U, både når du planlægger og gennemfører dine samtaler", siger han.

Hvad er U-teori?

U-teorien er udviklet af Otto Scharmer, der er seniorlektor ved Massachusetts Institute of Technology. U-teorien handler kort fortalt om at turde tænke langsigtet og at turde tage beslutninger, der kan vise sig at skulle ændres senere. Det handler om at lægge rutiner på hylden og om at turde tage kvalificerede gæt på fremtidens opgaver og løsninger. Ledelsesstilen vægter det åndelige i mennesket og en respekt for det enkelte individ. U-teori er et oplagt greb inden for forandringsledelse eller innovationsledelse.

Han er oplægsholder ved FTF's kursus om emnet. Kurset henvender sig primært til ledere og konsulenter, der arbejder med strategi, ledelse og innovation, og som har interesse i at motivere sig selv og medarbejderne til at tage personligt og aktivt del i at skabe fremtiden.

U-teorien er et middel til at nå målet
Rigtig mange organisationer er i dag stærkt optaget af at se på fortiden i kraft af dokumentation, beskrivelser og evalueringer. Det har i mange år været vigtige parametre og styringsværktøjer for ledere og medarbejdere. Fokus på store besparelser og et øget krav til service eller kvalitet gør det imidlertid vigtigere end nogensinde, at ressourcerne udnyttes bedst muligt og gennem nye metoder.

Her kan U-teori hjælpe til at tænke anderleden fremover. Otto Scharmers U-teori er af førende forskere udnævnt til årtiets vigtigste, bl.a. fordi U-teori handler om at give slip på ineffektive rutiner og vaner, og i stedet rette fokus på at finde svarene på morgendagens udfordringer.

U-teori kan hjælpe med at øge opmærksomheden på, hvordan den enkelte leder og medarbejder kan slippe koncepterne og det forventede, og i stedet søge mod det som skaber nærvær og mening. Med den kompleksitet den moderne organisation er kendetegnet af i dag, kan lederen ikke længere selv sætte retningen. Retningen skal udvikles og formes i et fællesskab mellem alle interessenter. Det er her MUS-samtalen som ramme, kan få nyt liv og ny mening.

 

Kontaktinformation

Hanne Fink Ferdinand

Hanne Fink Ferdinand

Konsulent

Telefon: 3336 8854

Mobil: 2022 8854

FÃ¥ nyhedsbrev med Lederinfo !