56 pct. svarer, at den vigtigste grund er ”min personlige udvikling som leder”.
Retten til uddannelse er en succes blandt ledere
Offentlige ledere, der har benyttet sig af retten til lederuddannelse på diplomniveau, er blevet bedre ledere. Det vurderer de i en ny undersøgelse. FTF sikrede i trepartsforhandlingerne i 2007, at retten til lederuddannelse blev en del af ledelsesreformen.
Ledelse i den offentlige sektor er blevet bedre af, at lederne er sendt på efteruddannelse. Det viser en undersøgelse af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
I undersøgelsen svarer 96 pct., at deres uddannelsesforløb i høj eller nogen grad har styrket deres personlige udvikling som ledere. 92 pct. mener, at de er blevet bedre til at håndtere forandringer i egen organisation og til at kommunikere med deres medarbejdere. Derudover mener 98 pct. af lederne, at deres uddannelse i høj eller nogen grad har været relevant for deres daglige arbejde. Både personaleledelsen og den strategiske ledelse er blevet styrket, ifølge undersøgelsen.
Rapporten "Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis"
Alt tyder derfor på, at retten til lederuddannelse på diplomniveau er blevet en succes, lyder det i rapporten. Det viser, at det var en rigtig prioritering af FTF, at fastholde kravet om ret til lederuddannelse i trepartsforhandlingerne i 2007, mener Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF:
"Det er glædeligt at se, at lederne kan bruge de kompetencer, som de får i deres lederuddannelse, og at kvaliteten i den offentlige sektors indsats dermed bliver givet et nødvendigt løft. Det var netop et af de helt centrale mål med aftalen i 2007", siger formanden.
Lederne i undersøgelsen
I rapporten står, at en forenklet profil på en typisk bruger af lederuddannelse på diplomniveau er en kvinde på mellem 40 og 49 år med en mellemlang uddannelse. Hun er oftest ansat i en kommune og arbejder typisk som leder på dagtilbudsområdet eller i plejesektoren.
Uddannelsesretten gælder dog for alle offentlige ledere, der har ansvar for en institution eller afdeling, og som har ledelse som primær jobfunktion. De har typisk ansvar for områder med direkte borgerkontakt, der leverer service inden for velfærdsområdet.
Retten til uddannelse indebærer, at alle offentlige ledere har adgang til en diplomuddannelsen i ledelse (DIL) eller den offentlige lederuddannelse (DOL). Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt, at den enkelte leder har denne ret, så det kan være med til at sikre høj kvalitet i kerneydelsen og trivsel i en økonomisk presset tid, mener FTF.
Barrierer for at bruge uddannelsen
Selvom tiden på skolebænken har hjulpet og udviklet lederne, peger de selv på en række problemer med at bruge deres nye viden i hverdagen. Hele 30 pct. af de ledere, der har deltaget i lederuddannelse, oplever forskellige barrierer i forhold til at anvende deres nye uddannelse.
I 37 pct. af tilfældene skyldes det kulturen på deres arbejdsplads. 21 pct. melder, at et tidspres er skyld i, at der ikke er plads til nye tiltag. 27 pct. har slet ikke eller i mindre grad kunne spare med kollegaer i organisationen om at bruge det, de har lært i uddannelsen. 14 pct. mangler opbakning fra egen ledelse til at bruge uddannelsen.
Grunde til at ledere vil uddanne sig
Motivet til at tage en lederuddannelse bunder oftest i lederens eget ønske om at udvikle sig:
17 pct. svarer, at den vigtigste grund er ”ønske om at få konkrete ledelsesmæssige værktøjer”
16 pct. svarer, at den vigtigste grund er ”mine ambitioner i forhold til karriere”
Kun 8 pct. svarer, at den vigtigste grund er ”arbejdsgiver pålagde mig at tage uddannelsen”.
Kun 1 pct. svarer, at den vigtigste grund er ”ønske om sparring fra andre ledere”
Kun 1 pct. svarer, at den vigtigste grund er ”ønske om højere løn”
Kloge skoleledere giver klogere elever
Nyuddannede ledige får ikke dårligere mulighed for efteruddannelse
