Ledere skal anerkende de ansattes arbejde

[ ]

Anerkendelse af deres arbejde, er hvad offentligt ansatte medarbejdere ønsker sig allermest af deres leder. Det oplever lederne i hvert fald selv, viser en ny undersøgelse.

En leder forventes at lede på mange områder – bl.a. at styre økonomien, sikre kvaliteten af medarbejdernes indsats og være frontfigur for en fælles vision for organisationen. Men ét område oplever lederne selv som langt mere efterspurgt af medarbejderne end alle andre områder: Anerkendelse af medarbejdernes arbejde.

På dette område oplever hele 83 procent af lederne, at medarbejderne især efterspørger, at deres leder er på banen. Det viser en undersøgelse blandt 843 offentlige ledere foretaget af Mandag Morgen i samarbejde med hovedorganisationen FTF, som repræsenterer mere end 25.000 ledere, bl.a. skoleledere, institutionsledere og afdelingssygeplejersker

Ledernes opfattelse ser ud til at afspejle medarbejdernes ønsker. I hvert fald viser en undersøgelse, som Analyse Danmark foretog for Ugebrevet A4 forrige år, at hver tredje ansatte dagligt går hjem fra arbejde uden at være blevet rost eller anerkendt af deres chef.

Lærere efterspørger visioner fra ledere
Grundskolernes ledere skiller sig ud, ved at mange angiver, at deres medarbejdere især efterspørger ledelse med henblik på at udvikle en fælles og samlende vision for organisationen.

Plejehjemslederne og sygehusenes ledere skiller sig ud ved i højere grad end de andre steder at angive, at deres medarbejdere især efterspørger ledelse med henblik på opkvalificering af deres arbejde.

Medarbejdernes viden om god praksis
Lederne er i undersøgelsen også blevet spurgt om, i hvilken grad deres medarbejdere ved, hvad ’god praksis’ er. Seks ud af ti (60,8 procent) svarer, at det gør deres medarbejdere i høj grad. Resten svarer i nogen grad.

Ældre ledere anerkender er, jo mere tilbøjelige er de til at mene, at arbejdspladsen gør tilstrækkeligt for at anerkende god praksis. Fx svarer 48 procent af de 30-39 Ã¥rige, at medarbejderne i høj grad ved, hvad der er god praksis, mens dette er tilfældet for 64 procent af lederne pÃ¥ 60 Ã¥r og derover.

En lidt større andel af kvindelige ledere (65 procent) end mandlige ledere (55 procent) mener, at deres medarbejdere i høj grad ved, hvad der er god praksis.

 

FÃ¥ nyhedsbrev med Lederinfo !