
Marianne Heide
Personale- og administrationschef
Telefon: 3336 8803
Mobil: 2040 8803
Temaet for årets træf er ”den kompetente leder” og træffet sætter fokus på de mange veje til – og effekter af - kompetent ledelse i kommunerne. I fællesskab skal træffet gøre deltagerne skarpere på, hvordan kommunerne rekrutterer, kvalificerer og udvikler professionelle ledere på alle niveauer.
Programmet er stykket sammen af 13 paneldebatter og temasessioner med højt fagligt indhold, der kan bidrage til ledelsesmæssig kompetenceudvikling og inspirere til kompetent ledelse i hverdagen. Programmet behandler bl.a. emner som "God ledelse kan måles på effektiviteten”, ”Dit personlige lederskab”, ”Kan ledelse læres?”, ”Hvordan sætter vi os mål for god ledelse?” og ”Er lederne gode nok?”.
På træffet bidrager 24 oplægsholdere med deres bud på kompetent ledelse og lederudvikling. Du kan bl.a. høre kunstnerisk chef på Nørrebro Teater Jonatan Spang, direktør for EVA Agi Csonka, skuespiller og instruktør Jens Arentzen, hospitalsdirektør Jonatan Schloss, hjerneforsker Kjeld Fredens, adm. dir. i IBM Danmark Lars Mikkelgaard-Jensen, MF og næstformand for Socialdemokraterne Nick Hækkerup, Lektor Hanne Kathrine Krogstrup, formand for KTO Anders Bondo Christensen og mange flere.