Hver sjette leder fra de frie skoler har det skidt

En ny undersøgelse om ledernes psykiske arbejdsmiljø på de frie skoler peger i to retninger. Den triste nyhed er, at hver sjette leder har det rigtig skidt. Den gode nyhed er, at 85 procent af lederne trives godt med deres job og sætter pris på arbejdspladsen.

FSL, Frie Skolers Lærerforening har fået udarbejdet undersøgelsen ”Ledere i balance” om det psykiske arbejdsmiljø på de frie grundskoler og de  frie efterskoler.  Man har dels set nærmere på forholdene for skoleledere, dels for det næste lag af mellemledere. Umiddlbart er konklusionen, at flertalllet af lederne er i balance og har det godt. Det gælder for mere end otte ud af ti, nemlig 85 procent. Formanden for FGL, Arne Pedersen glæder sig da også over dette faktum.

Hent hele undersøgelsen

”Men samtidig er det dybt bekymrende,  at 16 procent af lederne har det af pommeren til. Desværre kan vi ikke ud fra undersøgelsen identificere nærmere, hvem der typisk har det skidt. Det er ikke sådan, at vi kan sige, at der fx er flest mænd eller skoleledere fra de små skoler. De medlemmer, der har de skidt, er jævnt fordelt over hele spekteret. Det næste skridt er derfor at analysere resultaterne nærmere og trænge et spadestik dybere ned”, siger Arne Pedersen.

Ramt af meteornedslag

Noget, der kan frustrere lederne ude på skolerne er de såkaldte meteornedslag. Begrebet dækker over uforudsete arbejdsopgaver, der gør det vanskeligt at planlægge ledelsesopgaver- og at få tid til dem. Det kan være en oplevelse af at have en uplanlagt arbejdsdag. , hvor der ikke er mulighed for at kontrollere og planlægge sine arbejdsopgaver. Undersøgelsen viser, at det først og fremmest gælder for skolelederne. Det er et mindre problem for mellemlederne, da de ofte bliver skærmet af for den type svært belastende og uforudsigelige arbejdsopgaver. Det er nemlig i høj grad skolelederne, som tager disse opgaver på sig.

Det der haster

En undersøgelse viser, at der ikke er overensstemmelse mellem den tid, lederne gerne vil bruge, og den tid, de rent faktisk bruger på ledelsesfunktioner, som fx strategisk ledelse. Hver fjerde bruges således lidt tid eller ingen tid på strategisk ledelse.    

En skoleleder i undersøgelsen advarer om, at man skal passe på ikke at blive en ”polifyla-leder”, der bruges arbejdstiden på at lukke huller på den korte bane.

Dilemmaet er så, hvad man konkret kan gøre som skoleleder for at skabe mere luft. Heidi Houlberg Salomonsen, den ene af de to forskere bag undersøgelsen peger på to ting:

”Hvis man ikke i forvejen har ansat en mellemleder, kan det være en rigtig god ide og i det hele taget kigge nærmere på det administrative set-up. Undersøgelsen viser faktisk at især, hvor der er kvindelige ledere, bliver det psykiske arbejdsmiljø markant bedre med mellemledere . Det er under alle omstændigheder værd at overveje ideen nærmere.

Et andet forhold, man kan se nærmere på, er den åbne dørs politik. Det er mit indtryk, at døren er åben ind til lederens kontor rigtig meget af tiden. Her kan man diskutere, om skolelederen skal stå til rådighed hele tiden eller om det vil være hensigtsmæssigt med nogle frirum fx til planlægning og strategisk ledelse”.   

Udfordringer uden facitliste

Den største belastning er dog, når ledelsesopgaverne påvirker lederen følelsesmæssigt. Det kan være afskedigelsessager eller elever, der skal smides ud. Disse sager påvirker lederene, fordi de er nødt til at forholde sig subjektivt til problemstillingerne. En mellemleder siger i undersøgelsen:

”De sager, der er i gråzonen er altid de hårdeste. Og de er en belastning”.  De klokkeklar er ikke så svære. Flere af deltagerne fortæller, at de ofte sidder alene med sagerne og deres menneskelige konsekvenser. De kan groft sagt kun vende problemerne over middagsbordet derhjemme.

FSL omtaler undersøgelsen uddybende i magasinerne Frie Skoler og Efterskolen 20. maj.