Kunsten at lede fagprofessionelle

Ny uddannelse for offentlige ledere skal give god plads til fagprofessionel ledelse. Det mener flere af FTF's medlemsorganisationer. Forsker tvivler imidlertid på, om det matcher medarbejderne ønsker

Når offentlige ledere skal på skolebænken i ledelse fremover, er det vigtigt, at de lærer om fagprofessionel ledelse, dvs. får undervisning i at lede medarbejdere med samme faglige baggrund som dem selv.

Det understreger flere af FTF's medlemsorganisationer i forbindelse med, at de første overordnede linjer er ved at blive lagt for indholdet af den uddannelse som offentlige ledere har fået ret til som følge af trepartsaftalen.

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, er én af de varmeste fortalere for, at fagprofessionel ledelse skal vægtes højt i de nye uddannelser.
”Skolelederne skal i højere grad på banen i forhold til den konkrete undervisningsopgave. De skal med ud i undervisningen. På den måde får de et bedre grundlag for fx at kunne foretage meningsfuld sparring med lærerne og lægge undervisningsplaner. Men hvis det skal rykke noget, skal lederne også rustes til det i lederuddannelsen”, siger Anders Bondo Christensen.

Respekt og legitimitet
Også sygeplejerskerne er interesserede i, at det fagprofessionelle får en tung vægtning på den nye lederuddannelse.
”Den offentlige sektor er jo karakteriseret ved stærk professionsekspertise. Hvis den ekspertise skal bringes bedst frem i lyset, kræver det ledere, der kan og vil lede de fagprofessionelle. Desuden skaber en leder med faglig indsigt også mere legitimitet og respekt hos medarbejderne. Der har været for meget fokus på ledelse som fag; det har nærmest været en modebølge”, siger Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.

Disciplinen ledelse i en politisk styret organisation er også vigtig, mener hun.
”Konflikterne og magtkampene er skærpet i den offentlige sektor de seneste fem år – og lederuddannelserne er ikke fulgt med her”, siger Dorte Steenberg.

Mere plads til det fagprofessionelle
Ledelsesreformen berører også socialrådgiverne; knapt hver tiende har en ledende stilling, typisk som afdelingsleder.
”Den faglige og den etiske dimension skal vægtes højt i lederuddannelsen. Diskussionen om, hvordan vi bedst tager hensyn til borgerne er blevet helt fraværende. Det bør den nye lederuddannelse give mulighed for at styrke”, siger Henning Breinholdt, formand for Dansk Socialrådgiverforening.
”Det er fint med generel ledelse som fag; det skal der også være plads til. Men det fagprofessionelle aspekt får for lidt plads i lederuddannelsen i dag”, siger Henning Breinholt.

Klassisk ledelsesteori dur ikke
Helle Hedegaard Hein, seniorforsker ved Copenhagen Business School, er enig i de faglige organisationers synspunkt.
”Det er vigtigt at lederen forstår, hvad der driver medarbejderne – både ift. medarbejdernes motivation, deres faglige værdier osv. Mange af FTF's medlemmer, som er medarbejdere i den offentlige sektor, er fagprofessionelle, og det har vidtrækkende konsekvenser for lederskabet. Derfor bør fagprofessionel ledelse være et centralt element i en lederuddannelse på diplomniveau”, siger hun.

Hvis man som leder af fagprofessionelle baserer sit lederskab på de klassiske motivations- og ledelsesteorier, risikerer man at gå grueligt galt i byen, mener Helle Hedegaard Hein.
Ikke mindst fordi fagprofessionelle – som fx lærere, pædagoger, jordemødre, ergoterapeuter osv. - i høj grad skaber en identitet gennem deres arbejde
”Det betyder, at deres faglige og personlige værdier i høj grad smelter sammen. Det betyder igen, at ledelse er langt mere indgribende for de fagprofessionelle end for andre medarbejdertyper”, siger Helle Hedegaard Hein.

Næring til kaldet
”Mange fagprofessionelle arbejder ud fra en form for kald. Så overfor dem er det afgørende, at man som leder giver næring til dette kald, forstår at inspirere, engagerer sig i faglig snak osv. Og at man i det hele taget som leder forstår, hvad der virker motiverende/demotiverende for de mennesker, man leder”, siger Helle Hedegaard Hein.
”Fagprofessionelle kobler ledelsen fra, hvis de mener, at det, som lederen beder om, fører til et resultat, der er under standard”, fastslår hun.

Kan ikke genfindes hos medarbejderne
Annemette Digmann, forsker i offentlig ledelse og afdelingschef i Region Midtjylland, har derimod oplevet, at medarbejderne ikke har helt det samme syn på vigtigheden af fagprofessionel ledelse. Hun har i forbindelse med en ph.d. interviewet en lang række medarbejdere om, hvad god ledelse er set fra et medarbejdersynspunkt.

”Medarbejderne giver udtryk for, at det er fint, at lederen har en fagprofessionel baggrund – men det er ikke dét, de først og fremmest efterlyser. De ønsker faktisk, at det ledelsesfaglige står foran det fagprofessionelle. De faglige organisationer har et helt legitimt fagprofessionelt projekt; det kan bare ikke genfindes hos medarbejderne”, siger Annemette Digmann.

De offentlige arbejdsgivere – KL, Danske Regioner og Personalestyrelsen – er enige om, at det fagprofessionelle er meget relevant, men også at det måske skal vægtes knap så centralt.
Som chefkonsulent i KL, Henrik Casper, siger det:
”Der skal være plads til elementer af den professionsrettede ledelse. Men vores udgangspunkt er, at ledelse som fag bør være overrepræsenteret. Der er flere fælles udfordringer i det at være leder, end der er fagspecifikke udfordringer”.
I Danske Regioner og Personalestyrelsen giver man udtryk for, at det professionsrettede skal lægges ind i en supplerende del på den nye lederuddannelse, hvor det generelt ledelsesfaglige skal ligge på en basisdel.