Kendte ledere giver råd til, hvordan du bliver mere effektiv
I den nye bog ”Effektiv på job” giver kendte ledere som Hanne Bech Hansen og Flemming Østergaard gode råd til, hvordan du bliver mere effektiv på jobbet og bedre til at strukturere din arbejdsdag.
Tunge mødedage, fyldte mailbokse og kimende telefoner – en arbejdsdag kan være forvirrende og uoverskuelig at komme igennem.
I den nye interviewbog "Effektiv på job" fortæller 12 succesfulde danskere med udgangspunkt i deres eget liv, hvordan de har opnået en optimal hverdag med møder, mails, powernapping og to do-lister.
Blandt de medvirkende er chefredaktør Lisbeth Knudsen, politidirektør Hanne Bech Hansen, bestyrelsesformand Flemming Østergaard, generaldirektør Kenneth Plummer og politiker Mogens Lykketoft.
Bogen giver bl.a.følgende råd:
1. Lav to-do lister, dag for dag og/eller uge for uge.
2. Gå afsides for at skaffe ro til større opgaver.
3. Luk kun op for mailen to-tre gange om dagen.
4. Vær velforberedt til møder og gør der klart på forhånd, hvad du vil have ud af dem.
5. Planlæg nogle huller i løbet af dagen, hvor du kan puste ud og samle tanker
6. Ofte er det både hurtigere og giver større udbytte at ringe i stedet for at sende mails
7. De vanskelige svarmails kan med fordel vente med at blive besvaret til dagen efter.
8. Husk, at det er sig selv, der sætter rammerne for, hvordan din hverdag skal udvikle sig.
Kilde: www. lederweb.dk






