Ledelse med følelse får forandringen til at glide lettere
Det er afgørende, at en leder i forandringsproces tager højde for de følelser, der følger med forandringerne. Følelsesmæssige op- og nedture hos medarbejderne er nemlig uundgåelige, siger professor. Kan man skære et stykke af nedturene, kan man hindre, at medarbejderne melder sig ud.
Ofte holder ledere følelser på lang afstand. De er uhåndterlige, abstrakte og kan umiddelbart forsinke udviklingen. Men de er der, og derfor er man som leder nødt til at tage højde for dem. Det mener professor Quy Nguyen, professor på det franske elite-universitet, Insead. Han er en af de førende forskere i verden inden for følelsesmæssig ledelse.
I et interview i Berlingske Tidende peger han på, at håb er den grundliggende faktor for, at al forandring lykkes. I modsætning til håb er angst også knyttet til de fleste former for forandring, fordi det er en rejse ind i det uvisse. Quy Nguyen Huy siger til avisen:
”Ægthed fra ledelsens side, både hvad angår deres engagement i medarbejdernes forskellige reaktioner og engagement i selve projektet, er nøglen til en vellykket forandringsproces. Jeg er overbevist om, at de virksomheder, der tager følelser og op- og nedture alvorligt, også har en langt større chanche for at lykkes end andre virksomheder”.
Kilder: Berlingske Tidende,






