Ny pjece om socialt ansvar

[ Leder-info ]

Organisationer, der fokuserer på socialt ansvar, har bedre sammenhold og er mere effektive. Det viser en pjece om arbejdspladser, der ansætter et mix af kulturer, køn og aldersgrupper.

Kirstine Petersen, Journalistisk medarbejder | 02.12.11 08:17

Er det en byrde eller en bonus at ansætte handicappede, ældre, uuddannede unge, ledige eller mennesker med anden etnisk baggrund end dansk i sin organisation? Helt klart en bonus, viser resultaterne i en ny pjece om socialt ansvar.

Socialt ansvar kendes også under den engelske forkortelse CSR (Corporate Social Responsibility). Det går ud på, at man som leder eller organisation ser på mulighederne i at sammensætte grupper, enheder og teams mangfoldigt.

Pjecens målgruppe

Brochuren er målrettet virksomheder og organisationer, der gerne vil arbejde med socialt ansvar. Socialt ansvar er især en ledelsesopgave ifølge pjecen, som kan hentes til gratis inspiration.

Forskelligheden er tilsyneladende med til at sænke sygefraværet, og så styrker det sammenholdet på arbejdspladsen. Det giver også målbare, kontante resultater, viser opgørelser fra bl.a. rengørings- og servicevirksomheden ISS, som er en af de konkrete cases, der bliver brugt i brochuren.

Penge at hente
I ISS-eksemplet viser en opgørelse, at teams med en mangfoldig sammensætning tjener 3,7 procentpoint mere til virksomheden end ikke-mangfoldige teams.

Et mangfoldigt team defineres ifølge denne undersøgelse som en sammensætning på max 70 pct. ansatte af samme alder, køn og etnicitet.

Brochuren henvender sig bÃ¥de til private og offentlige organisationer, og der er derfor mange forskellige eksempler pÃ¥, hvad arbejdet med socialt ansvar kan føre til. Den er udgivet af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA), Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar (VINSA) og CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. Du kan læse mere om socialt ansvar og se cases under linket til pjecen nedenfor.

 

Kontaktinformation

Marianne Heide

Marianne Heide

Personale- og administrationschef

Telefon: 3336 8803

Mobil: 2040 8803

FÃ¥ nyhedsbrev med Lederinfo !