Ledere skal starte IT-revolution

Lederstafet. Ledere må se på, hvad man får mest ud af; at ansætte flere eller at bruge nye IT-løsninger. Det siger formanden for Skolelederforeningen i en debat om ledelse.

I 2020 skal det offentlige være fuldt digitaliseret. Det kan alle folketingspartierne blive enige om. Opgaven med at implementere diverse elektroniske løsninger havner i sidste ende på ledernes bord i regioner, kommuner og stat. Samtidig presser besparelser, nedskæringer og efterveer fra strukturreformen mange af landets ledere.

Det stiller krav til lederne om at træffe hårde beslutninger, der revolutionerer gamle strukturer. Eksempelvis kan kravet om digitale løsninger mindske behovet for medarbejdere, og det bliver altså ledernes svære opgave at prioritere, siger formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle.

"Det kræver ledelse at implementere IT i alle lag. Det er jo dybt utilfredsstillende, at de enkelte lærere fx har forskellige normer mht. brugen af IT. Ledere må se på, hvad man får mest effekt ud af; er det at ansætte flere eller at bruge nye IT-løsninger? På folkeskoleområdet går 85-90 procent af udgifterne til lønninger. Det vil ændre sig i fremtiden", siger han.

Formanden er inviteret til at diskutere fremtidige ledelsesudfordringer sammen med andre ledere fra FTF's medlemsorganisationer.

Lederstafet: Vi ved bedst

Lederstafet: Mål os på resultaterne, ikke antal bøder

Forandringsmodstand i det offentlige?
Folkeskolens grundstruktur har ikke ændret sig overhovedet som følge af IT. Et skema for en klasse har således ikke ændret sig de sidste hundrede år: Opbygningen af skoledagen er præcis den samme, og der hersker indimellem en opfattelse af, at offentlige institutioner er forstokkede eller forandringsresistente, indrømmer Anders Balle.

"Der er stadig en vis autonomi i folkeskolen eksempelvis. Lærerne står selv til ansvar over for deres egen klasse og undervisning, og det er nødvendigt med en høj grad af ansvarsfølelse og autonomi - men man skal ikke være helt autonom", siger han.

Behov for nær ledelse
I det offentlige, hvor arbejdet med mennesker er en sårbar proces, kan nye tiltag blive modtaget med skepsis, fortæller formanden:

"Der er en usikkerhed over for, om nye ting virker - fx om IT påvirker den faglige læring positivt. Det er jo ikke et mål i sig selv at bruge IT, det er et mål at skabe en kvalitativ faglig indlæring."

Her ligger en ledelsesudfordring i at lede med tillid til den enkelte lærer, men samtidig gribe ind, hvis resultaterne ikke er gode nok og lægge retningen for, hvilken vej organisationen skal:

"Mange steder i det offentlige forestiller man sig, at en afdeling med 30-40 ansatte kan køres med én leder. Det hænger ikke sammen med kravet om nærværende ledelse. Der er behov for klar og tydelig, daglig, nærværende ledelse", siger han.

Krav til virksomheder, forældre og lokalsamfund
Mange organisationer oplever et stadig højere krav til resultater og kvaliteten af deres arbejde. Det vil i nogle tilfælde kræve en indsats, der rækker ud over lederens eget område. De høje ambitioner for uddannelsesmålet af en ungdomsårgang involverer eksempelvis andre end bare folkeskolen:

"Målet om at uddanne 95 procent af en ungdomsårgang er en meget høj ambition. Det er ikke en dårlig ambition, men folkeskolen alene kan ikke klare den opgave. Vi skal have forældre, erhvervsliv og lokalsamfund på banen", siger Anders Balle.

"Opbakningen fra forældrene handler om, at de omtaler skolen som noget vigtigt og støtter sit barns skolegang. Erhvervslivet skal være klar til at tage flere unge ind i erhvervspraktik, mens lokalsamfundet er sværere at stille krav til. Men hvis et barn mistrives, skal vi kunne tale med de andre sociale sammenhænge, det barn indgår i - eksempelvis sports- eller spejderklubber", uddyber han.

To nye videoer om innovation

Mål den sociale kapital på din arbejdsplads

Politikerne skal være varsomme
Derudover skal politikerne have tiltro til ledere og ansatte, når krav om resultater og effektiviseringer stiger, siger Anders Balle.

"Politikerne skal vise os tillid og undlade at blande sig i, hvordan vi løser opgaverne. De skal sætte målene og må gerne blande sig i resultaterne - de nationale test er for eksempel kommet for at blive", siger han.

"Men i forhold til skoleudvikling, eller udvikling af en arbejdsplads, bygger resultaterne på den energi, vi alle får fra et godt samarbejde, tro på hinanden osv. Den energi kan man ikke få ved at lave kontrolsystemer, hvor den løftede pegefinger bruges mest. Det skal være med en anerkendende tilgang", uddyber han.