DA bruger DST's uddannelsesregister

Betydningen af nye uddannelsesoplysninger i DA's lønstatistikker er, at der flyttes voldsomt meget omkring mellem de enkelte grupper i 2010 i forhold til 2009. Endvidere ændres beregningen af erhvervserfaringen, således at erhvervserfaringen gennemsnitlig forøges.

Fra og med StrukturStatistik 2010 fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og fremregningen til de enkelte kvartaler i 2011 har DA ændret oplysningen om uddannelse i lønstatistikken.

DA havde fra start tilbage i 1992/93 ikke adgang til undervisningsministeriets oplysninger om befolkningens uddannelser. DA var dengang henvist til alene at basere denne del af statistikken på de oplysninger, som de enkelte arbejdsgivere indberettede. For nogle år siden fik DA adgang til undervisningsministeriets register, således at DA kunne supplere egne oplysninger om folks uddannelser, når det ikke fremgik af indberetningen.

Nu har DA helt erstattet de indberettede uddannelsesoplysninger med oplysningerne fra undervisningsministeriet. Reelt bruger DA Danmarks Statistiks tilrettede version af Undervisningsministeriets register, idet denne version er tilrettet statistisk anvendelse. Dette sikrer, at en sammenligning med DST’s statistikker bliver mulig.

Overordnet set betyder en ændring af basale oplysninger normalt en overgangsperiode med lavere dækningsgrad. Men DA er sluppet nådig fra den del. I 2009 var der tilknyttet uddannelsesoplysninger til 96,8 procent af alle i StrukturStatistikken, mens denne dækningsgrad kun er faldet til 95,4 procent i 2010. I 2009 indgik 610.469 personer i DA’s StrukturStatistik, mens dette antal faldt i 2010 til 600.152 personer. Et fald på 10.317 personer. Af denne brutto population i statistikken var der tilknyttet uddannelsesoplysninger på 591.047 i 2009, mens der tilsvarende var uddannelsesoplysninger på 572.313 personer i 2010, et fald på 18.734 personer.

Arbejdsgiverne har tidligere rapporteret påbegyndte uddannelser, hvis folk arbejdede indenfor området i uddannelsestiden. Fremover vil alene færdiggjorde uddannelser indgå i lønstatistikkens uddannelsesdel. Uddannelsesniveauet er dermed faldet i statistikken og andelen af lønmodtagere, der alene har uddannelse på grundskole eller gymnasialt niveau er dermed øget.

Det har betydet, at gruppen med EFG-basis-år eller specialarbejderuddannelse som højeste fuldførte uddannelse er steget med 119.000 personer, hvilket svarer til hver femte i statistikken. Personer med en erhvervsuddannelse er faldet med 118.000, et fald på en tredjedel indenfor denne gruppe.

Sammenligninger med tidligere år for så vidt angår uddannelsesniveau generelt er dermed umulig. Store forskydninger må medføre, at den for en sammenligning over tid nødvendige idé om, at det er sammenlignelige grupper, der er tal for, må dermed på forhånd opgives.

Dette har også betydning for lønniveauet på de enkelte uddannelsesgrupper. Her er fordelen på sigt, at de studerende nu er sorteret ud af grupperne, således at lønniveauerne fremover bliver mere retvisende for en færdiguddannet. For de færdiguddannede FTF grupper betyder dette alt i alt et kvalitetsløft af statistikken, som DA bør have en venlig tanke for at have foretaget.

For nogle uddannelsesgrupper er forskydningerne mellem 2009 og 2010 så små, at det ikke kan afvises at en sammenligning kan være relevant, men for alle de store grupper er sammenligning mellem 2009 og 2010 umulig. Som konsekvens af ændringerne beregner DA ikke lønstigninger for nogen uddannelsesgrupper i 2010 udgaven.

Nu angiver uddannelsesregistret hvilken uddannelse folk har, ikke hvad de beskæftiger sig med. Der anvendes højeste uddannelse i registret for hver enkelte person; således vil en uddannet sygeplejerske, der arbejder som taxachauffør, stå opført som sygeplejerske, og lønnen som taxachauffør vil indgå og medtælles under sygeplejerske, fordi det er højeste beståede uddannelsesniveau.

Der skal en krydstabellering til mellem uddannelse og funktionsbeskrivelse til for fx at fange uddannede sygeplejersker, der også arbejder som sygeplejersker.

Når de studerende fjernes fra grupperne må dette som hovedregel betyde en mindre opadgående justering af lønniveauet. Og det er også tilfældet. Gruppen af uddannede sygeplejersker er antalsmæssigt faldet med 37 procent. Tilsvarende for læreruddannede og pædagoguddannede, som antalsmæssigt falder henholdsvis 45 procent og 35 procent. Dermed er lønniveauerne ikke anvendelige til en sammenligning.

Men ændringerne må betyde, at lønniveauerne for de uddannede grupper alt andet lige nu og fremover er og vil være mere retvisende end tidligere.

Afledte konsekvenser for opgørelser efter erhvervserfaring

Da DA beregner erhvervserfaring ud fra oplysninger om tidspunktet for færdiggjort uddannelse vil tabeller opgjort efter erhvervserfaring også være påvirket af ændringen i uddannelsesmodulet. DA beregner erhvervserfaring som antal år efter færdiggjort uddannelse. Da udgangspunktet for denne beregning ved ændringen til at anvende undervisningsministeriets uddannelsesregister er ændret kan det ikke undgås at tabeller med erhvervserfaring også påvirkes, hvorved sammenligninger med tidligere år også på dette punkt kan være vanskelige for ikke at sige umulige.

I 2009 indgik 480.765 almindelige lønmodtagere i StrukturStatistikken og i 2010 var det antal faldet til 477.391. Et fald på 3.374. Den nye tællemetode hvad angår erhvervserfaring har betydet, at erhvervserfaringen generelt er steget lidt. Den samme tendens var der fra 2008 til 2009, men her blev antal personer også ændret endnu kraftigere i nedadgående retning end fra 2009 til 2010. Til gengæld er effekten mod øget erhvervserfaring endnu kraftigere fra 2009 til 2010 end året før. Det må skyldes ændret opgørelsesprincip.

Dokument med tabel: Almindelige lønmodtagere, antal personer, fordelt efter erhvervserfaring

Dette kan have konsekvenser for lønstrukturen. Mens gennemsnitslønnen for 0-4 års erhvervserfaring udgjorde 85 procent af gennemsnitslønnen for alle i 2008 udgjorde den i 2010 kun 81 procent. Gennemsnitslønnen for ansatte med 1-4 års erhvervserfaring er ud fra tallene faldet med 0,2 procent i perioden 2008 til 2010, mens den for alle er steget med 3,2 procent, men tallene lyver. Det er på grund af ændret opgørelsesprincipper ikke muligt at foretage denne beregning. Derfor er tallene for lønniveauer ikke medtaget i tabel 1. Det er ikke muligt at fastslå betydningen af den ændrede opgørelsesmetode for så vidt angår erhvervserfaring, men det er tydeligt, at der er en påvirkning af lønningerne og lønstrukturen.

Det er naturligt at erhvervserfaringen øges ved denne ændring. Et eksempel: Vores ven, der i 1988 blev ansat på fabrikken efter endt skolegang og som arbejdsgiveren sendte på en arbejdsmarkedsuddannelse i 1998, som arbejdsgiveren rapporterede til DA, men efterfølgende glemte at slette, da uddannelsen ikke blev færdiggjort, vil nu pludselig have 10 år ekstra erhvervserfaring siden sidste højeste uddannelse.

Notater om ændringerne i DA's lønstatistikker:

Beskrivelse af ændringerne i DA's lønstatistikker

Nye navne på lønbegreberne i DA's lønstatistikker

DA anvender DST's uddannelsesregister