Skoleledertalenter søges

[ Info ]

Der er brug for nye gode ledere i folkeskolerne. Derfor kan kommunerne nu sende ledertalenter på et talentudviklingsforløb i skoleledelse.

Michael Kjærgaard, Journalist, studerende | 24.08.10 11:27

Landets kommuner opfordres til at sende deres ledertalenter på et sammenhængende talentudviklingsforløb i skoleledelse under overskriften ’Talent for ledelse – i fremtidens folkeskole’.

Der er nemlig nu brug for at spotte og udvikle fremtidens skoleledere. En god skoleleder påvirker lærernes motivation, engagement, faglighed, trivsel osv. Derfor er Undervisningsministeriet, KL, Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen og Skolelederforeningen gået sammen om talentforløbet, hvor de kommende skoleledere skal findes.

Sådan bliver forløbet
Talentudviklingsforløbet består af flere elementer. Afklaringsforløbet indeholder en indledende lederspotting. Den danner grundlaget for den efterfølgende afklaring og kompetenceudvikling. Forløbet strækker sig for den enkelte deltager over ca. fem måneder.

De kommuner, der ønsker at have ledertalenter med i forløbet, skal udpege en koordinator og søge om at deltage i projektet via ansøgningsblanketten på Undervisningsministeriets nyhedsside om Talent for ledelse.

KL og Undervisningsministeriet udvælger kommunerne på baggrund af følgende kriterier:
- Nuværende skolelederes aldersprofil
- Geografisk spredning
- Forankring i kommunen og sammenhæng med kommunens øvrige udviklingstiltag herunder eksisterede projekter med udvikling af ledertalenter.

Kommunen får svar senest 14 dage efter ansøgningsfristens udløb.

 

Kontaktinformation

FÃ¥ nyhedsbrev med lederinfo !

 
Tilmelding til skoleleder-forløbet
 
 

> Aktuelt

Medarbejdernes trivsel skal måles ordentligt

22.05.12 [Leder-info]

Offentlige arbejdspladser skal hvert tredje år måle de ansattes trivsel. Her har decentrale ledere en afgørende rolle: Dårlig opfølgning på målinger risikerer at gøre mere skade end gavn. Ny rapport giver lederne værktøjer til den gode trivselsmåling.

Der er gået sport i kommunernes spareplaner

16.05.12 [FTF nyhed]

Kommunerne har sparet næsten 6 milliarder kroner mere i 2011, end de havde lagt op til. Spareiveren er gået over gevind til skade for velfærd, vækst og medarbejdere, mener FTF

Den offentlige sektor mister dyrebare ledelseserfaringer

11.05.12 [Leder-info]

Flere end 10.000 ledere trækker sig tilbage fra kommuner og regioner i løbet af de næste otte år. Men det er stadig muligt, at få de erfarne ledere til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Det viser en ny...