Værdier bekæmper sygefravær

[ Leder-info ]

En snak om værdier har været med til at sænke sygefraværet markant blandt ansatte i Egedal Kommune. Opskriften er fokus på trivsel og værdier.

Kirstine Petersen, Journalistisk medarbejder | 06.10.11 11:25

Det kan betale sig at holde fokus på værdier, trivsel og samarbejde, hvis man vil sænke sygefraværet. Det har ledere og medarbejdere i Egedal Kommune erfaret.

I 2009 havde kommunen landets højeste sygefraværsprocent i snit. I dag er tallet pÃ¥ landsgennemsnittet, og der er mere at hente. Det er bl.a. de ansatte i kommunens ældreomrÃ¥de, der har bidraget til en bedre statistik.

To fokuspunkter

Der har været to overordnede punkter i fokus på ældreområdet i Egedal Kommune, fortæller udviklingskonsulent Rune Thielcke:

1)Det overordnede værdigrundlag - som vi gerne ser alle medarbejdere handler efter.

2)Inddragelse af medarbejderen og drøftelserne, hvor alle har været med til at definere deres værdier. Det har været det vigtigste.

Kommunen har et generelt værdigrundlag med fem overordnede værdiord så som "respekt" og "ansvarlighed" indskrevet i det. Det sidste halve år har de 350 medarbejderne på ældreområdet været inviteret til flere værdimøder for at definere værdierne, så de giver mening i forhold til deres specifikke arbejdsopgaver.

"Vi ville sætte fokus på sygefraværet og trivslen gennem de værdier, kommunen lægger vægt på. Det gjorde vi bl.a. gennem øget fokus på sygefraværssamtaler og dialogmøder om værdierne, hvor de ansatte mødtes og talte om deres opgaver ud fra kommunens værdier", siger Rune Thielcke, der er udviklingskonsulent i kommunen.

Plads til forskellighed
Rune Thielcke var styrmand på værdidagene, mens de ansatte i forskellige grupper af ældreplejen fik til opgave at sætte ord på deres egne værdier i arbejdet.

Gruppen af hjemmehjælpere fandt frem til ét værdisæt, mens ledergruppen, køkkenpersonalet eller administrationsgruppen fandt andre definitioner. Værdien "respekt" fik dermed meget forskelligt og konkret indhold, der passede til den gruppe, der satte ord på den.

"De enkelte værdidage gav en rigtig god energi blandt de forskellige grupper, der skulle blive enige om rammerne for deres specifikke arbejde. Hver gruppes leder fik som ansvar at sørge for, at værdierne også fremadrettet og løbende bliver drøftet i de enkelte grupper. Det var dialogen, inddragelsen og nærhedsprincippet, der var det vigtigste", siger Rune Thielcke.

Værdidage gav pote
Der bliver fulgt op pÃ¥ indsatsen til forÃ¥ret, men allerede nu viser tallene, at den samlede indsats har virket. De nyeste tal viser, at kommunen generelt har sænket sygefraværet med 13 procent sammenlignet med tallene fra 2009.

"Der er mange vindere ved den her metode. Medarbejderen i den enkelte gruppe føler nærhed, tryghed i de opgaver, de udfører og trivsel i gruppen - alle handler på det samme grundlag og har noget at støtte sig til. Borgeren mærker professionalismen. Og trivslen øges, mens sygefraværet sænkes," siger Rune Thielcke.

Han understreger at værdidagene er ét af mange tiltag i kommunen, som har sænket fraværet, og at andre kan have gavn af metoden.

 

Kontaktinformation

Marianne Heide

Marianne Heide

Personale- og administrationschef

Telefon: 3336 8803

Mobil: 2040 8803

FÃ¥ nyhedsbrev med lederinfo !

> Aktuelt

Medarbejdernes trivsel skal måles ordentligt

22.05.12 [Leder-info]

Offentlige arbejdspladser skal hvert tredje år måle de ansattes trivsel. Her har decentrale ledere en afgørende rolle: Dårlig opfølgning på målinger risikerer at gøre mere skade end gavn. Ny rapport giver lederne værktøjer til den gode trivselsmåling.

Der er gået sport i kommunernes spareplaner

16.05.12 [FTF nyhed]

Kommunerne har sparet næsten 6 milliarder kroner mere i 2011, end de havde lagt op til. Spareiveren er gået over gevind til skade for velfærd, vækst og medarbejdere, mener FTF

Den offentlige sektor mister dyrebare ledelseserfaringer

11.05.12 [Leder-info]

Flere end 10.000 ledere trækker sig tilbage fra kommuner og regioner i løbet af de næste otte år. Men det er stadig muligt, at få de erfarne ledere til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Det viser en ny...