Lær at være din egen bedste leder
Selvledelse kan nemt blive til selvpres, hvis man ikke lærer at håndtere ansvaret ved egen ledelse. En ny bog giver forskellige bud på hjælpende kompetenceværktøjer for medarbejdere og ledere.
Medarbejdere ønsker og forventes ofte at kunne lede sig selv. Men selvledelse kræver nogle kompetenceværktøjer, som man ofte glemmer at bruge tid på at tillære sig. I en ny bog, ’Selvledelse og fællesskaber’, kommer en række forfattere med forskellige perspektiver på, hvordan man som medarbejder eller leder bliver bedre til at lede sit eget arbejde.
Bogens initiativtager samt direktør og rådgiver i selvledelse hos Sensio.dk, Sanina Kürstein, fortæller her om at skulle være sin egen leder på jobbet.
Hvad er din egen definition på begrebet selvledelse?
Det er for mig, når en medarbejder eller leder har mulighed for selv at bestemme så meget som muligt ved selvstændigt at prioritere egne arbejdsressourcer.
I bogen stiller en af bidragsyderne spørgsmålet ”Er selvledelse frigørende og nyskabende – eller blot en udspekuleret form for magtanvendelse?” Hvorledes lyder dit svar på det spørgsmål?
Jeg mener ikke selv, at selvledelse i sig selv er en udspekuleret form for magtanvendelse. Nogen steder ser jeg den uheldige version af selvledelse. Det er dog min klare erfaring, at rigtig mange medarbejdere er virkelig glade for at bestemme så meget som muligt over deres egen arbejdsindsats.
Det vigtige i forhold til selvledelse er imidlertid, at man er opmærksom på de udfordringer, der er inden for selvledelse, så man er i stand til at håndtere det. Det er dog ikke min opfattelse, at det er det, der sker lige nu i mange virksomheder. Det skyldes, at organisationsformen har udviklet sig, og netop fordi selvledelse handler om at lede selv, er det blevet knyttet meget til den enkelte medarbejders personlighed. Men det handler i høj grad også om at have nogle kompetenceværktøjer, når man skal lede sig selv. Desværre forventes medarbejdere ofte at møde op med de kompetencer af sig selv.
Hvordan fungerer den perfekte selvledelse i det daglige?
Det handler om at være opmærksom på både sin faglige identitet og det at forvalte sig selv. Man skal simpelthen være sin egen gode chef, men det kræver nogle redskaber at være det, så man ikke tror man er dum eller doven, fordi man synes det svært at være selvledet.
Det er også vigtigt, at man indgår i et fællesskab, hvor man udveksler erfaringer med at håndtere udfordringerne. Der sker et stort spild både menneskeligt og ressourcemæssigt i mange virksomheder, fordi man sidder ved siden af hinanden uden at dele redskaberne med hinanden. Der er behov for en organisatorisk læring, som alle i en virksomhed kan få glæde af.
Er presset på sig selv en negativ konsekvens af selvledelse?
Jeg tror det mere handler om, at man ikke kender udfordringerne og ikke har fået kompetenceudvikling til at håndtere det at lede sig selv. Man ansættes jo ofte som faglig ekspert på et område, men de færreste virksomheder tilbyder sine medarbejdere en systematisk oplæring i selvledelse.
Hvad mener du, at medarbejdere og ledere kan få ud af at læse bogen?
Jeg tog initiativ til bogen, fordi jeg ville give folk mulighed for at se sin egen virkelighed på en ny måde. Det synes jeg, at en antologi som ’Selvledelse og fællesskaber’ kan, fordi de forskellige bidragsydere til bogen giver mange forskellige og nye tanker, som kan give den enkelte nogle nye handlemuligheder. Forfatterne har givet nogle meget konkrete og fremadrettet bud på selvledelse, som bredt dækker forskellige fagligheder, fordi de alle skriver med meget forskellige baggrunde.
Bogen ’Selvledelse og fællesskaber’ udkommer 26. april på forlaget Dansk Psykologisk Forlag.
