Indflydelse på arbejdstid giver trivsel og kvalitet

[ Notat ]

Medarbejdere går gladere på job, når de har indflydelse på deres arbejdstid. Indflydelsen gavner både privatlivet og kvaliteten af arbejdet, vurderer ansatte i en ny undersøgelse.

Kirstine Petersen, Journalistisk medarbejder | 18.11.11 10:21

Det gavner både arbejdspladsen, kollegaerne og medarbejderes privatliv, når de ansatte får lov at bestemme arbejdstiden selv. Det viser en nyere undersøgelse fra 14 forskellige arbejdspladser, der er foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Arbejdsgivere har derfor meget at hente ved at indføre sÃ¥kaldt "prioriteret arbejdstid". Det indebærer, at ansatte fÃ¥r mulighed for at præge deres arbejdstider, ved at taste deres ønsker ind i et IT-system. Lederen kan derefter tage højde for ønskerne i planlægningen af det kommende arbejdsskema.

Selvom alle ikke altid kan blive tilgodeset, giver metoden glade medarbejdere. 46 procent af de adspurgte svarer, at de mener, det har en positiv indflydelse på privatlivet, at de selv kan være med til at bestemme deres arbejdstid. 44 procent svarer, at de ikke oplever nogen forskel, mens kun 10 procent er negative over metoden.

Ledere lytter til ideen
I undersøgelsen peger flere ansatte også på, at ordningen har en positiv indflydelse på deres forhold til kunder/klienter på jobbet og dermed kvaliteten af arbejdet. Langt de fleste oplever samtidig, at medindflydelsen på arbejdstiden enten har en positiv effekt på samarbejdet, eller at den ikke betyder noget for samarbejdet med kollegaerne.

I FTF peger personale- og administrationschef Marianne Heide på, at mange arbejdspladser har taget metoden i brug:

"Mange ledere har allerede taget anbefalingen til sig. De tager dialogen med medarbejderne om planlægningen af arbejdstiden, så flest muligt får tilgodeset deres ønsker, uden at det går ud over arbejdets kvalitet eller den samlede arbejdskrafts-tilstedeværelse på arbejdspladsen", siger hun og uddyber:

"Familie- og Arbejdslivskommissionen foreslog i sin tid mere fleksibilitet for den enkelte i arbejdstidstilrettelæggelsen som en vej til gode overgange mellem arbejdsliv og familieliv. Fleksibiliteten i arbejdstiden gavner samtidig kerneydelsen til gavn for borgerne, hvilket gør det yderligere interessant i et ledelsesperspektiv", siger Marianne Heide.

Tallene fra den nye undersøgelse er de foreløbige resultater fra et interventionsprojekt om prioriteret arbejdstid. Der indgår samlet set 28 arbejdspladser, hvoraf de fleste er i psykiatrien eller hospitalsvæsenet.

 

Kontaktinformation

Marianne Heide

Marianne Heide

Personale- og administrationschef

Telefon: 3336 8803

Mobil: 2040 8803

FÃ¥ nyhedsbrev med lederinfo !

> Aktuelt

Medarbejdernes trivsel skal måles ordentligt

22.05.12 [Leder-info]

Offentlige arbejdspladser skal hvert tredje år måle de ansattes trivsel. Her har decentrale ledere en afgørende rolle: Dårlig opfølgning på målinger risikerer at gøre mere skade end gavn. Ny rapport giver lederne værktøjer til den gode trivselsmåling.

Der er gået sport i kommunernes spareplaner

16.05.12 [FTF nyhed]

Kommunerne har sparet næsten 6 milliarder kroner mere i 2011, end de havde lagt op til. Spareiveren er gået over gevind til skade for velfærd, vækst og medarbejdere, mener FTF

Den offentlige sektor mister dyrebare ledelseserfaringer

11.05.12 [Leder-info]

Flere end 10.000 ledere trækker sig tilbage fra kommuner og regioner i løbet af de næste otte år. Men det er stadig muligt, at få de erfarne ledere til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Det viser en ny...