Hver anden leder lukker ørerne for kritik

Otte ud af ti ansatte går til deres leder, når de oplever uholdbare forhold på arbejdspladsen. Men halvdelen af lederne reagerer negativt. De positive chefer får til gengæld i højere grad end de negative, medarbejdere til at gå til offentligheden med kritikken, viser ny undersøgelse fra FTF.

Et stort flertal af ansatte går til deres leder, når de oplever forhold på jobbet, der er så kritisable, at de synes offentligheden burde kende til det. Hele 83 procent af ansatte i den offentlige sektor påtalte situationen overfor deres leder, og 73 procent af de privat ansatte gjorde det samme. Det viser en ny stor undersøgelse af ytringsfrihed, som FTF har foretaget blandt ca. 3.500 privat og offentligt ansatte FTF-medlemmer.

Privatansatte frygter at få sparket for at åbne munden

Men hver anden leder er lukket for kritik. 51 procent af lederne reagerer negativt, når medarbejderne lægger kritik på bordet, viser undersøgelsen. 27 procent afviser fx kort og godt kritikken uden at undersøge forholdene. Her er den negative reaktion igen markant mere udbredt i den private sektor, hvor hele 43 procent afviser kritikken uden mellemregning.

Omvendt melder fire ud af ti medarbejdere (43 procent) om positive reaktioner fra lederen. Således har knap tyve procent faktisk oplevet at få ros af lederen for at være konstruktive ved at lægge kritikken frem på disken. Det er dog en meget mere udbredt reaktion i det offentlige end i det private, hvor kun ti procent reagerer på samme måde.

Positive ledere får medarbejdere til at råbe op
En afvisende leder ser imidlertid ikke ud til altid at være den stopklods, der får en desperat medarbejder til at gå til offentligheden som sidste udvej.
Tværtimod, viser undersøgelsen. Blandt de ansatte, der gået til offentligheden med kritik, er der en overhyppighed af dem, som har en positiv reaktion fra lederen med sig i ryggen.

”Man skulle måske umiddelbart tro, at afvisende ledere får medarbejderne til at gå til offentligheden. Men når det tilsyneladende forholder sig nærmest omvendt, kan det ses som et udtryk for, at mellemledere på den måde kan lægge pres på uforstående topledere”, siger han.

Ledere reagerer forskelligt på kritik

Medarbejdere fordelt på typer af reaktioner, de har mødt hos lederen, når de har påtalt en uholdbar situation på arbejdspladsen, andel i procent. (Flere svarmuligheder, sum over 100).

Kilde: FTF's undersøgelse af ytringsfrihed, 2010

Medarbejdere aner ikke, hvornår de må ytre sig

Åbne ledere giver modige medarbejdere

Medarbejdere, der har påtalt den uholdbare situation overfor offentligheden, fx offentligt møde, i medierne el lign, fordelt på typer af reaktioner hos lederen forud. (Flere svarmuligheder, sum over 100).

Kilde: FTF's undersøgelse af ytringsfrihed, 2010

Slappe mellemledere

Ved at tilkendegive overfor medarbejderen, at kritikken er relevant, og samtidig give udtryk for at man som leder ikke selv kan gøre noget, kan det nærmest virke som en invitation til medarbejderen om at gå til offentligheden, mener Claus Hagen Jensen.

”Sat på spidsen kunne man kalde det for en lidt slap mellemlederreaktion; at man er vældig forstående overfor den kritiske medarbejder i stedet for selv at tage affære og gå til topledelsen – eller alternativt forsvare topledelsens beslutninger”, siger han.

Claus Hagen Jensen, professor ved CBS, var ligesom FTF medlem i det udvalg under Justitsministeriet, der i 2006 kulegravede offentligt ansattes ytringsfrihed.Han finder det umiddelbart overraskende, at medarbejdere i højere grad går til offentligheden, hvis der er imødekommenhed fra chefen. Men han mener alligevel, at der findes en god forklaring.

En del af de kommentarer, som deltagerne i undersøgelsen har kunnet tilføje, tyder da også på, at der ofte er tale om kritik, som lederen er enig i, men ikke har mulighed for at gøre noget ved. De offentligt ansatte bliver i hvert fald ofte mødt med en melding fra deres leder i samme kategori som denne: ”det kan vi ikke gøre noget ved – det er politisk bestemt”.