De små er på vej ind på chefkontorene

[ Leder-info ]

Lillesøster eller lillebror er på vej ind på chefkontorerne. Traditionelt har det ellers været de ældste i en søskendeflok, der satte sig i chefstolene, men erhvervslivet efterspørger i stigende grad egenskaber som er typiske for små søskende.

Det er B.T., der fortæller om den nye udvikling.

"Der er mere brug for en teamleder end en anfører, og det passer godt på yngre søskende", siger erhvervspsykolog John Andersen.

Om yngre søskende oplyser han, at deres profiler handler om at være udadvendte, idérige, kreative, sprælske og mindre styrede af forventninger. De ældste er målrettede, perfektionistiske, ansvarsfulde, stræbsomme og autoritetstro.

"Vi kan godt regne med at se flere små søskende på chefposterne. De er der allerede og de bliver flere", siger han.

Han bakkes op af professor Flemming Poulfelt fra Handelshøjskolen i København.

"Den, der er kommet sidst ind i billedet, skal ofte slås mere for at få sine synspunkter igennem. De mindre søskende udvikler gåpåmod og initiativlyst, som de kan bruge i et lederjob", siger han.

Kilde: Net-redaktionen og BT

 

FÃ¥ nyhedsbrev med lederinfo !

> Aktuelt

Medarbejdernes trivsel skal måles ordentligt

22.05.12 [Leder-info]

Offentlige arbejdspladser skal hvert tredje år måle de ansattes trivsel. Her har decentrale ledere en afgørende rolle: Dårlig opfølgning på målinger risikerer at gøre mere skade end gavn. Ny rapport giver lederne værktøjer til den gode trivselsmåling.

Der er gået sport i kommunernes spareplaner

16.05.12 [FTF nyhed]

Kommunerne har sparet næsten 6 milliarder kroner mere i 2011, end de havde lagt op til. Spareiveren er gået over gevind til skade for velfærd, vækst og medarbejdere, mener FTF

Den offentlige sektor mister dyrebare ledelseserfaringer

11.05.12 [Leder-info]

Flere end 10.000 ledere trækker sig tilbage fra kommuner og regioner i løbet af de næste otte år. Men det er stadig muligt, at få de erfarne ledere til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Det viser en ny...