
Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Andy Andresen
Udviklingschef
Telefon: 3336 8811
Mobil: 2426 4811
Regeringens Vækstforum undervurderer både professionshøjskolerne og gevinsterne ved offentligt og privat samarbejde. Hovedorganisationen FTF peger på de to områder som oplagte i diskussionen om, hvordan der skabes vækst.
Anbefalingerne fra regeringens Vækstforum er skuffende og overser meget potentiel vækst. Det er vurderingen i FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte. Både uddannelsesområdet og gevinsterne ved privat og offentligt samarbejde bliver overset af vækstforum, vurderer FTF’s formand Bente Sorgenfrey.
Der overser Vækstforum bare, at der er et kæmpe potentiale på professionshøjskolerne.
FTF-formand Bente Sorgenfrey
Hun peger på, at vækstforum har stirret sig blinde på universiteternes rolle. Forslaget om en kortere eller ”light”-version af kandidatuddannelsen målrettet den private sektor er et godt eksempel.
”Vi mener, at der er god grund til at løfte den private sektor med medarbejdere med målrettet uddannelse. Der overser Vækstforum bare, at der er et kæmpe potentiale på professionshøjskolerne. Nye målrettede uddannelser kan med fordel tænkes, udvikles og udbydes her frem for på universiteterne,” siger Bente Sorgenfrey.
FTF's vurdering af Vækstforums anbefalinger til regeringen marts 2011
Fordele ved mere samarbejde
Hun tilføjer, at anbefalingerne fra Vækstforum desværre også overser fordelene ved et øget samarbejde mellem offentlige og private virksomheder. Gode ideer og brugbare løsninger kan opstå, hvis det bliver lettere for private og offentlige virksomheder at arbejde sammen. Her er der ifølge FTF-formanden et stort potentiale, der netop kan bidrage til øget vækst.
”Vi ser desværre, at der er mange barrierer for, hvad vi kalder offentlig og privat innovation. Derfor foreslår FTF, at der bliver sat en pulje af til fx at købe relevante medarbejdere fri til at arbejde med det. Der mangler også information om regler og muligheder,” siger Bente Sorgenfrey med henvisning til de skrappe regler for udbud og licitering i det offentlige.
”Ofte drukner det offentlige og private samarbejde i stive regler. En god begyndelse vil være at få lavet noget informationsmateriale, så projekterne ikke bliver opgivet på grund af uklarhed om reglerne,” tilføjer hun.
Den offentlige sektor skaber vækst
Regeringens vækstforum glemmer i anbefalingerne, at den offentlige sektor kan være med til at få skabt den afgørende vækst.
”Det bør være en mere målrettet tilgang til udvikling i den offentlige sektor, så innovation helt naturligt bliver en del af velfærdsarbejdet. De gode ideer opstår ofte helt ude i konkrete arbejdssituationer, og der ville det have klædt Vækstforum også at se den vej,” siger FTF-formanden.

Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Andy Andresen
Udviklingschef
Telefon: 3336 8811
Mobil: 2426 4811
22.05.12 [Leder-info]
Offentlige arbejdspladser skal hvert tredje år måle de ansattes trivsel. Her har decentrale ledere en afgørende rolle: Dårlig opfølgning på målinger risikerer at gøre mere skade end gavn. Ny rapport giver lederne værktøjer til den gode trivselsmåling.
16.05.12 [FTF nyhed]
Kommunerne har sparet næsten 6 milliarder kroner mere i 2011, end de havde lagt op til. Spareiveren er gået over gevind til skade for velfærd, vækst og medarbejdere, mener FTF
11.05.12 [Leder-info]
Flere end 10.000 ledere trækker sig tilbage fra kommuner og regioner i løbet af de næste otte år. Men det er stadig muligt, at få de erfarne ledere til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Det viser en ny...