Skoleledertalenter søges

[ Info ]

Der er brug for nye gode ledere i folkeskolerne. Derfor kan kommunerne nu sende ledertalenter på et talentudviklingsforløb i skoleledelse.

Michael Kjærgaard, Journalist, studerende | 24.08.10 11:27

Landets kommuner opfordres til at sende deres ledertalenter på et sammenhængende talentudviklingsforløb i skoleledelse under overskriften ’Talent for ledelse – i fremtidens folkeskole’.

Der er nemlig nu brug for at spotte og udvikle fremtidens skoleledere. En god skoleleder påvirker lærernes motivation, engagement, faglighed, trivsel osv. Derfor er Undervisningsministeriet, KL, Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen og Skolelederforeningen gået sammen om talentforløbet, hvor de kommende skoleledere skal findes.

Sådan bliver forløbet
Talentudviklingsforløbet består af flere elementer. Afklaringsforløbet indeholder en indledende lederspotting. Den danner grundlaget for den efterfølgende afklaring og kompetenceudvikling. Forløbet strækker sig for den enkelte deltager over ca. fem måneder.

De kommuner, der ønsker at have ledertalenter med i forløbet, skal udpege en koordinator og søge om at deltage i projektet via ansøgningsblanketten på Undervisningsministeriets nyhedsside om Talent for ledelse.

KL og Undervisningsministeriet udvælger kommunerne på baggrund af følgende kriterier:
- Nuværende skolelederes aldersprofil
- Geografisk spredning
- Forankring i kommunen og sammenhæng med kommunens øvrige udviklingstiltag herunder eksisterede projekter med udvikling af ledertalenter.

Kommunen får svar senest 14 dage efter ansøgningsfristens udløb.

 

Kontaktinformation

FÃ¥ nyhedsbrev med lederinfo !

 
Tilmelding til skoleleder-forløbet
 
 

> Aktuelt

Retten til uddannelse er en succes blandt ledere

26.01.12 [FTF nyhed]

Offentlige ledere, der har benyttet sig af retten til lederuddannelse på diplomniveau, er blevet bedre ledere. Det vurderer de i en ny undersøgelse. FTF sikrede i trepartsforhandlingerne i 2007, at retten til lederuddannelse blev en del af ledelsesreformen.

Forsker og topleder: Medbestemmelse betaler sig

25.01.12 [FTF analyse]

Medbestemmelse for de ansatte giver mere rationelle beslutninger på arbejdspladserne. Idéer og nytænkning trives bedre blandt medarbejdere med indflydelse. Sådan lyder det fra en topleder og en forsker. De er ikke i...

Sektorerne skal udnytte hinandens viden bedre

19.01.12 [FTF nyhed]

Der skal investeres mere i offentligt-privat innovationssamarbejde (OPI), lyder et fælles budskab fra FTF og DI. På Velfærdens Innovationsdag i dag sætter FTF fokus på OPI-gevinsterne og lancerer en ny OPI-vidensbank.