Offentlige ledere skal kræve deres ret – til uddannelse

[ Pressemeddelelser ]

Med trepartsaftalen i 2007 sikrede FTF offentlige ledere ret til en lederuddannelse på diplomniveau. Som supplement til den eksisterende uddannelse har arbejdsgiverne ønsket, at der etableres et yderligere tilbud. Rammerne for lederuddannelserne ser nu ud til langt om længe at være faldet på plads. ”Nu skal de offentlige ledere kræve deres ret – og uddanne sig”, lyder det fra FTF’s formand Bente Sorgenfrey

| 25.03.09 13:46

Med trepartsaftalen fra juli 2007 sikrede FTF, at offentlige ledere har ret til lederuddannelse på diplomniveau. Dermed blev der skabt grundlag for et løft af den nødvendige kompe-tenceudvikling for ledere i den offentlige sektor. FTF repræsenterer mere end 25.000 ledere, bl.a. skoleledere, institutionsledere og afdelingssygeplejersker.

De offentlige arbejdsgivere har ønsket at etablere en ny lederuddannelse på diplomniveau som supplement til de eksisterende diplomuddannelser i ledelse - herunder også at åbne for private udbydere af uddannelserne.
Det har imidlertid vist sig vanskeligt at finde en model, der både kan sikre, at kvaliteten er på diplomniveau, og at den nye uddannelse kan spille sammen med og give merit i forhold til de anerkendte lederuddannelser. Først nu 1½ år efter, at aftalen blev indgået, ser det ud til at de offentlige arbejdsgivere er blevet enige om en ramme for uddannelserne. Det er på høje tid.

FTF er tilfreds med, at der omsider kommer en afklaring om rammerne for den nye uddannelse til lederne. Den lange ventetid med usikkerhed siden trepartsaftalen i sommeren 2007 har fået mange offentlige arbejdsgivere til at udskyde at give deres ledere de nødvendige uddannelser - på trods af, at den eksisterende lederuddannelse er et velfungerende tilbud. FTF’s lederanalyse fra januar 2009 viser således, at knap 19 procent af lederne for tiden er i gang med en lederuddannelse på diplomniveau - hvilket kun er 2,7 procentpoint flere end året før.

Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, siger:
”Jeg er glad for, at grundlaget for den nye uddannelse tilsyneladende er ved at være på plads, så der kan komme gang i uddannelsen af lederne. Det er krævende at være leder, og det er vigtigt, at samfundet investerer i at klæde lederne bedst muligt på”.

Direkte henvendt til lederne siger hun:
”Nu skal I som offentlige ledere kræve jeres ret til lederuddannelse enten på den anerkendte diplomlederuddannelse eller på det nye tilbud. I skal ikke lade jer holde tilbage af fornemmelsen af, at der ikke er tid. Det skal der være, og det skal topledelsen bakke op om”, siger Bente Sorgenfrey.

FTF har kvalificeret udviklingen af den ny uddannelse ved at lægge vægt på, at den nye supplerende lederuddannelse skal sikre kvalitet på diplomniveau. FTF har desuden slået til lyd for, at den enkelte leder skal have sikkerhed for merit i den anerkendte lederuddannelse for de dele af uddannelsen, der evt. gennemføres hos en privat udbyder. Modellerne, som de ligger nu, ser ud til at imødekomme disse to afgørende krav. FTF forventer også at blive inddraget i den videre proces med udmøntningen af de konkrete uddannelser.

 

Kontaktinformation

Bente Sorgenfrey

Bente Sorgenfrey

Formand

Telefon: 3336 8801

Mobil: 4045 2645

Andy Andresen

Andy Andresen

Udviklingschef

Telefon: 3336 8811

Mobil: 2426 4811

Få nyhedsbrev med lederinfo !

> Aktuelt

Retten til uddannelse er en succes blandt ledere

26.01.12 [FTF nyhed]

Offentlige ledere, der har benyttet sig af retten til lederuddannelse på diplomniveau, er blevet bedre ledere. Det vurderer de i en ny undersøgelse. FTF sikrede i trepartsforhandlingerne i 2007, at retten til lederuddannelse blev en del af ledelsesreformen.

Forsker og topleder: Medbestemmelse betaler sig

25.01.12 [FTF analyse]

Medbestemmelse for de ansatte giver mere rationelle beslutninger på arbejdspladserne. Idéer og nytænkning trives bedre blandt medarbejdere med indflydelse. Sådan lyder det fra en topleder og en forsker. De er ikke i...

Sektorerne skal udnytte hinandens viden bedre

19.01.12 [FTF nyhed]

Der skal investeres mere i offentligt-privat innovationssamarbejde (OPI), lyder et fælles budskab fra FTF og DI. På Velfærdens Innovationsdag i dag sætter FTF fokus på OPI-gevinsterne og lancerer en ny OPI-vidensbank.