Lovforslag om jobindsats er noget makværk

[ Høringssvar ]

Lønmodtagere og arbejdsgivere er enige om, at lovforslaget om den enstrengede jobindsats er utilstrækkeligt.

Lønmodtagere og arbejdsgivere er enige: Regeringens lovforslag, der skal bane vejen for et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, er noget makværk.

Det fremgår af et fælles høringssvar, som LO, Landbrugets arbejdsgivere i SALA, AC, Ledernes Hovedorganisation, FTF og Dansk Arbejdsgiverforening har sendt til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Som udgangspunkt mener organisationerne ikke, at beskæftigelsesindsatsen bør ligge i kommunerne. De kan ikke få øje på noget belæg for det. Når det så alligevel skal ske, så mener de, at regeringen med sit lovforslag har bevæget sig væk fra udgangspunktet i den politiske aftale om at gøre jobindsatsen kommunal.

Parterne konstaterer, at det fremlagte lovforslag er "helt utilstrækkeligt, når det gælder styrkelsen af den tværgående beskæftigelsesindsats og partssamarbejdet." De påpeger desuden, at lovforslaget giver kommunerne "meget svage incitamenter til at prioritere de forsikrede ledige i beskæftigelsesindsatsen."

"Det er særligt bekymrende, at kommunerne i overgangen til et kommunalt beskæftigelsessystem tilskyndes til først at sætte fokus på indsatsen over for de forsikrede ledige op i mod et halvt år efter, at kommunerne overtager ansvaret for indsatsen," skriver parterne på arbejdsmarkedet.

De vurderer, at der bør ske markante ændringer på en lang række områder i bestemmelserne i lovforslaget, så jobindsatsen matcher behovene på arbejdsmarkedet.

Parterne udtrykker endvidere frygt for, at den service, jobcentrene kan give virksomhederne, vil indskrænke sig til hjælp med at modtage de svagere ledige. Desuden advarer de om, at den høje refusionsgrad ved aktivering vil være med til at fastlåse de ledige i kommunal aktivering uden perspektiv.

Regeringen lægger i lovforslaget op til at øge løntilskuddet til offentlige arbejdsgivere, når de ansætter kontant- og starthjælpsmodtagere. Det kan ifølge høringssvaret øge risikoen for, at kommunerne vil foretrække løntilskudsansættelser frem for ordinært arbejde.

Læs hele høringssvaret

Kilde: FTF og Newspaq

 

FÃ¥ nyhedsbrev med lederinfo !

 
Se hele høringssvaret:
 
 

> Aktuelt

Medarbejdernes trivsel skal måles ordentligt

22.05.12 [Leder-info]

Offentlige arbejdspladser skal hvert tredje år måle de ansattes trivsel. Her har decentrale ledere en afgørende rolle: Dårlig opfølgning på målinger risikerer at gøre mere skade end gavn. Ny rapport giver lederne værktøjer til den gode trivselsmåling.

Der er gået sport i kommunernes spareplaner

16.05.12 [FTF nyhed]

Kommunerne har sparet næsten 6 milliarder kroner mere i 2011, end de havde lagt op til. Spareiveren er gået over gevind til skade for velfærd, vækst og medarbejdere, mener FTF

Den offentlige sektor mister dyrebare ledelseserfaringer

11.05.12 [Leder-info]

Flere end 10.000 ledere trækker sig tilbage fra kommuner og regioner i løbet af de næste otte år. Men det er stadig muligt, at få de erfarne ledere til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Det viser en ny...