
Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645
FTF foreslår, at alle ledere certificeres til at tage hånd om det psykiske arbejdsmiljø, herunder stress.
Alle ledere med personaleansvar skal uddannes og certificeres til at tage hånd om det psykiske arbejdsmiljø. Det skal gøre arbejdsmarkedet mere attraktivt og fastholde flere i et aktivt arbejdsliv.
Det foreslog FTF's formand Bente Sorgenfrey på FTF's konference i dag "Det hele liv - hvordan skaber vi det?".
Baggrunden er dels de knap 850.000 danskere i den arbejdsdygtige alder, der er uden for arbejdsmarkedet, dels de stigende problemer med dårligt psykisk arbejdsmiljø, stress og konflikter mellem arbejde og familieliv.
Ifølge en ny Catinét-undersøgelse for FTF's blad Resonans mener 72 pct. af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked, at deres nærmeste leder ikke påtager sig et medansvar for, at arbejdsliv og privatliv kan hænge sammen. 450.000 lønmodtagere er hver uge udsat for krav i deres arbejde, der påvirker familielivet negativt - det gælder ikke mindst på FTF-arbejdsmarkedet, viser undersøgelsen.
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, siger:
"Næsten 850.000 mennesker er uden for arbejdsmarkedet, og det skaber ekstra pres på de, der arbejder. Det viser de stigende udgifter til sygefraværet og udbredelsen af stress, der er ved at blive den helt store nedslidningsfaktor på arbejdsmarkedet.
Derfor kan vi ikke vente 20 år - til efterlønnen måske er afskaffet - med at skabe at arbejdsmarked, som vi både har lyst til og kan tåle at være mange år på. Velfærdens kvalitet og udvikling er afhængig af, at det lykkedes.
FTF foreslår bl.a., at alle arbejdspladser aftaler en stresspolitik, og at alle ledere med personaleansvar certificeres til at tage hånd om det psykiske arbejdsmiljø. Lederne har ansvaret for, at arbejdet foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt ansvarligt - også når det gælder psykisk arbejdsmiljø. Vi ansætter uddannede fagfolk fx til at tage hånd om vores børn, men der stilles ingen formelle uddannelseskrav til personaleledere", siger hun.
26.01.12 [FTF nyhed]
Offentlige ledere, der har benyttet sig af retten til lederuddannelse på diplomniveau, er blevet bedre ledere. Det vurderer de i en ny undersøgelse. FTF sikrede i trepartsforhandlingerne i 2007, at retten til lederuddannelse blev en del af ledelsesreformen.
25.01.12 [FTF analyse]
Medbestemmelse for de ansatte giver mere rationelle beslutninger på arbejdspladserne. Idéer og nytænkning trives bedre blandt medarbejdere med indflydelse. Sådan lyder det fra en topleder og en forsker. De er ikke i...
19.01.12 [FTF nyhed]
Der skal investeres mere i offentligt-privat innovationssamarbejde (OPI), lyder et fælles budskab fra FTF og DI. På Velfærdens Innovationsdag i dag sætter FTF fokus på OPI-gevinsterne og lancerer en ny OPI-vidensbank.