Ledere bliver beslutningsjunkier

Chefer kan blive afhængige af at tage hurtige beslutninger. Abstinenserne minder om ludomaners, og det går ud over den langsigtede planlægning. Symptomerne kan dog bekæmpes, siger forskere.

Flere ledere oplever en tilfredsstillelse ved at træffe beslutninger. En biologisk forklaring på det er, at det kemiske stof dopamin frigøres i hjernen, når man tager en beslutning.

Oplevelsen kan gå hen og blive en afhængighed for nogle ledere, fortæller Annemette Digmann, der er innovationschef i Region Midtjylland, og som har et tæt samarbejde med FTF. FTF organiserer 34.000 ledere på bl.a. skole-, sundheds- og børnepasningsområdet.

Annemette Digmann er ikke i tvivl om, at afhængigheden går ud over den strategiske ledelse:

”Kicket gør, at chefen får svært ved at koncentrere sig om strategiplanlægning og langsigtede beslutninger. De vil hellere træffe hurtige beslutninger, der har direkte effekt”, siger hun til FTF.

Annemette Digmann har erfaring fra egne undersøgelser af chefer samt fra sit samarbejde med eksperter inden for hjerneforskning. Derudover bakker ny international forskning op om teorien. Forskningen viser, at et højt dopaminindhold præger udfaldet af de beslutninger, vi tager. Derudover stiger dopaminindholdet, i det øjeblik beslutningen tages.

Urinstinktet spiller ind
Stoffet giver en tilfredsstillelse, som ludomaner også oplever, når de træffer en beslutning om eksempelvis at sælge eller købe under et pokerspil.

Albert Gjedde er professor i neurologi, farmakologi og institutleder ved Københavns Universitet. Virkningen af at træffe beslutninger er et urinstinkt, siger han:
”Dopamin er et hormon i hjernen, der driver os til at gøre overlevelsesfremmende ting. Magt, mad og sex er blandt de faktorer, der øger dopaminindholdet, og det at tage en beslutning hører under magt, siger han.

Om ledere generelt har mere dopamin i hjernen, eller om de får mere af at være leder, er ifølge professoren ikke undersøgt.

Trangen kan afhjælpes
At træffe en hurtig beslutning er ikke nødvendigvis dårligt, men hvis beslutningen vedrører et flerårigt millionprojekt er der grund til omtanke. Trangen til en hurtig beslutning afhjælpes ved at træne - ligesom hos rygere, der vil lægge smøgerne på hylden, siger Annemette Digmann.

”En metode er at få en sparringspartner, der kan påpege lederens overspringshandlinger. En anden er at afsætte tid til at gå en tur, når beslutningerne kræver eftertanke. Det er også væsentligt at minde sig selv om at spørge medarbejderne, hvilke beslutninger, de selv vil træffe”, siger Annemette Digmann.

Det vigtigste er, at man erkender sit problem og derefter finder den metode, der virker bedst – ligesom for rygere og ludomaner, fortæller hun.

Ludomani i lederhjernen
Symptomerne for en beslutningsjunkie minder om dem, ludomaner oplever, når de har trang til at spille: Uro, en drift til at forløse trangen m.m.

Annemette Digmann har videoovervåget en række ledere på jobbet, og problemerne er tydelige: Lederne overspringshandler, når de har afsat tid til at lægge strategier for et område. De opfinder selv mindre vigtige områder, der skal træffes beslutninger på hurtigt, og de kan ikke sidde stille på kontorstolen, når opgaven skal løses over længere tid foran skærmen.

Det er ofte mindre vigtige beslutninger, cheferne træffer, når trangen nager dem. Det kan være beslutninger som at gøre ting, medarbejderne lige så godt kan gøre – og måske endda gøre bedre.

Ledere spænder ben for sig selv
”Flere af lederne mener, at deres strategiske opgaver bliver hindret af det, de kalder ”akutopgaver”, såsom at dele lønsedler ud. Min forskning med lederne viser til gengæld, at 72 procent af akutopgaverne bliver produceret af lederen selv”, siger hun.

Der bliver derfor brugt for meget tid på driften frem for den strategiske del af ledelsen, hvis chefen er beslutningsnarkoman, mener Annemette Digmann.

”EU- forskning siger, at hvis du skal være en god leder, skal du bruge 30 procent af din tid på strategien. Der, hvor det går galt, bruger lederne to procent på strategi og 98 procent på driften”, siger hun.