Krisen får fagbevægelsen til at kigge indad

Hvem er vi egentlig, og hvad er vi gode til her på vores arbejdsplads? Spørgsmålene kan lyde banale, ja nærmest flabede på de fleste arbejdspladser. Medarbejderne får løn for at udføre et stykke arbejde, så derfor er det da langt ude at spørge ind til, hvad der er virksomhedens kerne. Enhver kan jo se, at her bliver produceret noget.

Men der kan være god grund til netop at stille den slags spørgsmål – ikke mindst i fagbevægelsen - i disse år, mener Nikolaj Stagis. Han har i flere år arbejdet med begrebet organisatorisk autenticitet. Det handler kort fortalt om at være afklaret med formålet og hvem man er i enhver virksomhed eller organisation. Og fordelene ved at stille helt fundamentale spørgsmål og turde gå på opdagelse i organisationen er ifølge Stagis til at få øje på.

”Hvis du spørger Jørgen Vig Knudstorp i Lego, så kan øvelsen med at finde virksomhedens autenticitet betyde en forskel på et bragende underskud på halvanden milliard kroner og et overskud”, siger Nikolaj Stagis.

Opdagelsesrejsen og de konkrete svar hjælper til gengæld hele organisationen. Det gælder også i forhold til den enkelte medarbejders opgaver i hverdagen. Ved at få svaret på, hvad organisationen skal og kan – og undervejs få valgt godt og grundigt fra – arbejder hver enkelt medarbejder meget mere målrettet.

”At turde vælge en bestemt retning i forhold til svarene på spørgsmålene er helt afgørende. Det giver folk mening og en succesoplevelse at arbejde ud fra en klar opfattelse af, hvad de skal,” siger Nikolaj Stagis.

Han tilføjer, at medlemsflugten fra fagbevægelsen kan sætte gang i jagten på autenticitet.

”Jeg har set, at det først er i virkelige krisetider, at organisationer tør tage fat på de her spørgsmål. Ledelsen bliver nødt til at se på eksistensberettigelsen, når medlemmerne flygter, tallene bliver røde, og medarbejdere eller kunder er usikre på, hvad organisationen kan og skal,” siger han.

Ifølge den seneste opgørelse fra FAOS er 67 procent af danskerne med i en fagforening. Det er et fald på seks procentpoint på 15 år.  Medlemsflugten er skævt fordelt, men udviklingen går i den forkerte retning set med fagbevægelsens øjne.

Opgaven er derfor set med Nikolaj Stagis’ øjne ret enkel.

Rejsen efter svar vil i sidste ende handle om ”hvem er vi?” Også i fagbevægelsen. Her skal ledelsen være skarp, så alle medarbejdere er med på mål og retning.

En organisation eller virksomhed kan være autentisk på tre måder. Det kan være en historisk autenticitet, hvor det handler om virksomhedens arv. Arven kan bruges som inspiration – også i hverdagen. Et oplagt eksempel kan være Mærsk, hvor det gennem en menneskealder har været nærmest umuligt at skille virksomheden fra den gamle skibsreder med mantraet ‘rettidig omhu’.

I fagbevægelsen kan der ifølge Stagis være en del at hente i den historiske arv. Samtidig er opgaven dog at gøre nogle holdninger og værdier relevante for medlemmerne i dag. Fagbevægelsen gror fast, hvis den kun trækker på historisk autenticitet.

En virksomhed kan også være refleksivt autentisk. Eksemplerne er blandt andre Apple, Virgin og Skype. Medarbejderne i disse virksomheder bliver opmuntret til at turde tænke nyt og banebrydende.

Endelig er der ekspressiv autenticitet. Den handler om udtryk, formidling og evnen til at skabe nærvær. Det er ikke nok at have sin historie og kunne handle – organisationen skal også kunne iscenesætte sig.

Fælles for de tre autenticiteter er dog, at ledelsen tager opgaven til sig. Det gælder også i fagbevægelsen, der må finde ud af, hvordan der skal arbejdes med de tre dimensioner af organisationens autenticitet. Og opgaven bliver ifølge Nikolaj Stagis mere og mere aktuel i takt med, at medlemmerne siger farvel.