
Jette Høy
Konsulent
Telefon: 3336 8845
Mobil: 2040 8845
FTF har modtaget Høring af nye og ændrede bekendtgørelser som følge af den nye matchmodel og har følgende bemærkninger:
Arbejdsmarkedsstyrelsen har udviklet en ny og simpel matchmodel, der med 3 matchkategorier for alle jobcenterets målgrupper. Det fremgår af Arbejdsmarkedsstyrelsens notat af 21. december 2009, at den nye matchmodel bl.a. skal bidrage til at skabe helhed i jobcenterets arbejde med de forskellige målgrupper. Således vil det fremover ikke være ydelsen eller ydelsens formål, der afgør om pågældende kan indgå som en del af arbejdskraftpotentialet.
Kommentarer til notat af 21. december 2009
Sygedagpengemodtagere
Sygedagpengemodtagere bliver fremover betragtet på lige fod med personer, der får arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og starthjælp. FTF mener det er problematisk, at sygedagpengemodtagere skal matches efter det samme system som fx kontanthjælpsmodtagere og at sagsbehandlere ved vurderingen af placering i de enkelte matchkategorier blot skal svare JA eller NEJ på to spørgsmål.
Især er FTF bekymret for sygedagpengemodtagere i match 2 med risikosag, hvor der er usikkerhed om diagnose, varighed og konsekvens. Det hedder således også i Arbejdsmarkedsstyrelsens notat om match 2, at det handler om borgere, der ikke vurderes at kunne tage et ordinært arbejde, så de kan være ude af systemet inden for de næste tre måneder, men som kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud.
FTF mener modellen er for simpel og standardiseret i forhold til match 2, hvor usikkerheden er stor, både hvad angår diagnose, varighed og konsekvens af sygeforløbet. Syge borgere, ofte med meget komplicerede sygeforløb, kan ikke i alle tilfælde betragtes som parate til at modtage en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. I nogle tilfælde vil det være særdeles uhensigtsmæssigt og det vil ofte ikke være i overensstemmelses med sygedagpengelovens formål om at sygemeldte skal genvinde sin arbejdsevne så hurtigt som muligt. Derfor foreslår FTF, at det skal være en konkret socialfaglig vurdering i den enkelte sygedagpengesag, der er afgørende for, hvor en given match 2 sygedagpengesag skal kategoriseres i de nye matchkategorier.
På side 2 i notatet foreslås endvidere, at match 2 beskrives mere nuanceret end det er tilfældet. Der peges entydigt på misbrugere og psykisk syge, som karakteristiske personeksempler i denne kategori og det kan for mange virke stødende at blive stemplet som sådan. Som det fremgår af modellen skal jobcentrene ved hver kontakt med sygemeldte vurdere, hvorvidt en sygedagpengemodtager skal flyttes til en anden matchgruppe. Således kan personer fra såvel matchgruppe 1 som matchgruppe 3 blive flyttet til matchgruppe 2, når de er indsatsklare. Men det betyder jo ikke, at de hverken er blevet misbrugere eller psykisk syge eller at de har fået en uklar diagnose.
På side 7 i notatet, tredje sidste afsnit, sidste punktum, står anført, at …”I den sammenhæng bør det spille ind, at det at få et arbejde og blive en del af det almindelige samfundsliv kan bidrage til, at borgeren får det bedre.” FTF mener fortsat ikke, at der er videnskabelige beviser for, at sygemeldte borgere med psykiske lidelser får det bedre ved det at få et arbejde. Langt størstedelen af sygemeldte har i øvrigt allerede et arbejde. Derfor foreslår vi, at denne sætning slettes i notatet.
På side 11 i notatet, sidste sætning i beskrivelsen af matchgruppe 3, står det anført, at der typisk vil være tale om en klar diagnose som kræft. Mange kræftpatienter ønsker i dag at kombinere kræftbehandling og arbejde. Vi mener det vil være hensigtsmæssigt at give andre eksempler end kræftbehandling, som et meget indgribende og /eller invaliderende behandlingsforløb. Det kan fx være behandling alvorlige kredsløbsforstyrrelser eller nyresygdomme.
Revalidering
På side 5, andet sidste afsnit omtales revalidering som ”..endemålet for ethvert revalideringsforløb er således ordinært job.” Denne oplysning bør suppleres med, at der også kan revalideres til delvis selvforsørgelse/fleksjob.
Kommentarer til Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats – uddrag
I § 28 stk.2 nr.5 beskrives de kontant- og starthjælpsmodtagere, der er undtaget fra det individuelle kontaktforløb som personer, der er sygemeldte på grund af livstruende lidelser, der skønnes uhelbredelige. FTF foreslår, at ”..der skønnes uhelbredelige” fjernes fra teksten, så undtagelsen også omfatter de mange livstruende sygdomme, som kan helbredes, men hvor vedkommende venter på behandling, som fx en organtransplantation.
Bents Sorgenfrey
formand
22.05.12 [Leder-info]
Offentlige arbejdspladser skal hvert tredje år måle de ansattes trivsel. Her har decentrale ledere en afgørende rolle: Dårlig opfølgning på målinger risikerer at gøre mere skade end gavn. Ny rapport giver lederne værktøjer til den gode trivselsmåling.
16.05.12 [FTF nyhed]
Kommunerne har sparet næsten 6 milliarder kroner mere i 2011, end de havde lagt op til. Spareiveren er gået over gevind til skade for velfærd, vækst og medarbejdere, mener FTF
11.05.12 [Leder-info]
Flere end 10.000 ledere trækker sig tilbage fra kommuner og regioner i løbet af de næste otte år. Men det er stadig muligt, at få de erfarne ledere til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Det viser en ny...