Høringssvar fra AC og FTF vedr. høring af BER om forsøgsbekendtgørelse til projekt Hurtigt i gang:

Ifølge projektbeskrivelsen er formålet at afprøve, om korttidsledigheden kan reduceres ved at sætte målrettet ind med jobsøgning og aktivering tidligt i ledighedsforløbet.

Det er AC’s og FTF’s grundlæggende holdning, at indsatsen i forhold til de ledige skal baseres på en tidlig indsats med mulighed for at anvende hele redskabsviften tilpasset den enkelte ledige og arbejdsmarkedets behov. Det er således helt afgørende, at beskæftigelsesindsatsen kan tilrettelægges fleksibelt ud fra disse behov.

For ledige, der har kompetencer som umiddelbart matcher behovene på arbejdsmarkedet betyder dette, at fokus i beskæftigelsesindsatsen umiddelbart skal være på aktiv jobsøgning inden for det pågældende fagområde.

For ledige der ikke umiddelbart har kvalifikationer der efterspørges, skal beskæftigelsesindsatsen tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og jobåbningerne på arbejdsmarkedet, med henblik på at opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er AC’s og FTF’s generelle vurdering, at forsøget, som det ligger beskrevet, ikke lever op til disse krav. Forsøgsbeskrivelsen efterlader et klart indtryk af, at forsøgets fokus ensidigt er rettet mod rådighedsafprøvning og skræmmeeffekt af aktivering. Dermed udnytter man ikke mulighederne for en mere målrettet og fleksibel indsats i forhold til den enkeltes behov, hvilket bør være målsætningen med en tidlig indsats

Kontaktforløb og korttidsledigheden

Erfaringen viser, at langt de fleste ledige på områder med gode beskæftigelsesmuligheder hurtigt kommer i job. FTF og AC er dog enig i, at en tidlig jobrettet indsats vil kunne nedbringe korttidsledigheden yderligere på områder med mangel på arbejdskraft eller gode beskæftigelsesmuligheder.

Dette er bl.a. erfaringen på sygeplejerskeområdet, hvor en hyppig og tidlig aktiv jobsøgnings- og især formidlingsindsats i a-kasse regi har betydet, at korttidsledigheden har et meget lille omfang. Det er AC’s og FTF’s vurdering, at forsøget rigtigt udformet kan medvirke til at nedbringe korttidsledigheden på andre områder med gode beskæftigelsesmuligheder.

Det er imidlertid helt afgørende, at formidlings- og jobsøgningsindsatsen er tilpasset behovene på de enkelte områder. Kun herigennem kan sikres et optimalt match mellem behovene på arbejdsmarkedet og de lediges kvalifikationer.

AC og FTF finder det således, i forhold til denne gruppe af ledige, helt forfejlet, allerede efter 5 ugers ledighed at målrette jobsøgningen mod områder, der ligger uden for det område personen er uddannet til, sådan som det fremgår af projektbeskrivelsen. Skulle en nyuddannet folkeskolelærer efter 5 ugers ledighed eksempelvis rette jobsøgningen mod ledige pædagogmedhjælperstillinger? I stedet bør fokus konsekvent være rettet mod støtte til aktiv jobsøgning og konkret formidling på den pågældendes fagområde. I forhold til jobområder med gode og særdeles gode beskæftigelsesmuligheder bør der i stedet anvendes ressourcer på at etablere en god kontakt med arbejdsgiverne, således at der sættes fokus på mulighederne for konkret formidling af relevant arbejdskraft.

Eller sagt med andre ord: Den del af beskæftigelsesindsatsen, der vedrører rådighedsafprøvning, bør ses i sammenhæng med målsætningen om bedst mulig matchning mellem behovene på arbejdsmarkedet og de lediges kvalifikationer. Denne balance findes efter AC’s og FTF’s opfattelse ikke i forsøgsbeskrivelsen. Det skal derfor foreslås, at forsøget tilrettes så det i højere grad har fokus på matchning af de konkrete behov inden for de enkelte områder. I den forbindelse er det naturligt at inddrage a-kasserne i forsøget.

Aktiveringsindsatsen og langtidsledigheden

Også for ledige, hvis kvalifikationer ikke umiddelbart matcher behovene på arbejdsmarkedet, er der behov for en tidlig og målrettet individuel indsats. Efter AC’s og FTF’s opfattelse er perspektivet i en tidlig indsats for disse ledige ikke at nedbringe korttidsledigheden, men derimod at forebygge langtidsledighed.

Derfor er AC og FTF kritisk over for de nugældende begrænsninger i mulighederne for opkvalificering i det første ledighedsår. Dette begrænser en tidlig målrettet indsats, der kunne forebygge langtidsledighed. På den baggrund er det som udgangspunkt positivt, at forsøget udvider muligheden for brug af uddannelse det første ledighedsår og at hele redskabsviften dermed er til rådighed i forbindelse med afgivelse af aktiv tilbud. Dermed er der skabt bedre rammer for, at indsatsen kan tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes behov.

AC og FTF finder i denne sammenhæng, at forsøgets målsætning om, at alle ledige inden 4 måneders ledighed skal have et aktiveringstilbud af ca. 3 måneders varighed, er uden perspektiv. Dette efterlader, sammen med forsøgsbeskrivelsens opremsning af mulige aktiveringstiltag f.eks. særligt tilrettelagte projekter og forløb købt hos kommunen, det indtryk, at formålet med den tidlige aktivering alene er en reduktion af udgift til overførselsindkomst og ikke at forbedre de lediges muligheder for at opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det skal derfor foreslås, at de meget rigide regler om tilbudsgivning og beskrivelsen af tilbudsmulighederne, der er lagt ind i forsøgsbeskrivelsen ændres således at mulighederne for fleksibilitet i indsatsen øges.