Høring over Forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling

Beskæftigelsesministeriet har ved e-mail af 15. januar 2007 sendt ovenstående lovforslag i høring og bedt om FTF’s bemærkninger.

Indledende betragtninger

Vi mener det er væsentligt, at der er klagemuligheder for mennesker, der føler sig udsat for diskrimination, og støtter på den baggrund ideen med oprettelsen af et fælles klagenævn.

Men efter vores opfattelse undergraver lovforslaget i den foreliggende form den danske aftalemodel. Da Klagenævnet – i lighed med erfaringer fra det nuværende Ligestillingsnævn - må forventes i helt overvejende grad at skulle behandle sager af ansættelsesretlige karakter, er der, som vi ser det, reelt tale om etablering af et parallelt klagesystem til det fagretlige system, der favoriserer en anden organisering af det danske arbejdsmarked.

Således vil lovforslaget som udgangspunkt udelukkende få virkning for de ikke-overenskomstdækkede, for hvem både nævnsbehandling og en efterfølgende retssag er gratis, hvilket medfører en utilsigtet forskelsbehandling mellem medlemmer af overenskomstbærende og ikke-overenskomstbærende organisationer.

Derfor har vi en række bemærkninger og forslag der efter vores mening forbedrer det fremsatte forslag.

Specifikke bemærkninger

Vi vurderer, at det er nødvendigt at Klagenævnet ses i sammenhæng med det fagretlige system og anbefaler derfor, at klagenævnet styrkes med repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, når der behandles sager inden for overenskomstområderne på arbejdsmarkedet.

Ad § 1, stk. 5

Ifølge lovforslaget får klagenævnet kompetence til at behandle og afgøre klager inden for de kollektive overenskomster, jf. § 1, stk. 5.

Dette rejser for det første det problem, at Klagenævnet kan lægge en anden fortolkning af overenskomsten til grund, end den der er gældende mellem overenskomstens parter. Med den kompetence som Klagenævnet har til at indbringe en klage for domstolene, må det betyde, at fagretlige sager i videre omfang overlades til domstolene, hvis overenskomstparten ikke efterlever Klagenævnets afgørelse.

Vil man fastholde lovforslaget, foreslår FTF derfor, at der som minimum pålægges Klagenævnet pligt til at indhente overenskomstparternes fortolkningsbidrag forud for, at man træffer afgørelse i disse sager.

For det andet er det uoplyst, hvordan Klagenævnet afklarer, om klager er blevet afvist af sin faglige organisation. Det bemærkes i den forbindelse, at FTF allerede tilbage i 2003, da Ligestillingsnævnet blev gjort permanent, efterlyste en evaluering af de behandlede og afviste sager i Ligestillingsnævnet med henblik på bl.a. at få dette præciseret. FTF skal derfor foreslå at denne problematik afklares inden der evt. lovgives.

Ad § 2 og § 5

Ifølge § 2 foreslås Klagenævnet – ud over to dommere – sammensat af en række personer, som skal have bestået juridisk embedseksamen samt have speciale indenfor forskelsbehandlingslovgivningen. Arbejdsmarkedets parter er derimod uomtalte i lovforslaget og bemærkningerne.

FTF vil derfor foreslå, at jurister fra arbejdsmarkedets parter er repræsenteret blandt Klagenævnets medlemmer i klager om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, for eksempel således, at hovedorganisationerne, jf. lovforslagets § 5 deltager i behandling af de klager, der naturligt henhører under det pågældende hovedorganisationsområde.