Høring om hemmelige aftaler

FTF’s høringssvar af 8.12.2006 til det tværministerielle udvalg om hemmelige aftaler, som skal undersøge omfanget og brugen af hemmelige aftaler på arbejdsmarkedet. Udvalget har ved e-mail af 17. november 2006 anmodet FTF besvare en række spørgsmål til brug for det tværministerielle udvalgsarbejde om hemmelige aftaler.

A) Generelle bemærkninger

Det er naturligvis meget tilfredsstillende, at man nu tager fat i problemet omkring de hemmelige aftaler, som lønmodtagerrepræsentanterne rejste allerede under revisionen af funktionærlovens §§ 18 og 18 a. FTF havde imidlertid gerne set, at arbejdsmarkedet parter mere aktivt var blevet inddraget i udvalgets arbejde.

På baggrund af de spørgsmål, som udvalget allerede har bedt organisationerne besvare forventer vi at blive inddraget i udvalgets arbejde, også i det efterfølgende forløb og i hvert fald som minimum får udvalgets rapport i høring forud for at denne udsendes.

Vi finder det i øvrigt ejendommeligt at pålægge lønmodtagersiden at dokumentere ordlyden og omfanget af erhvervsbegrænsende aftaler, som er indgået på arbejdsgiverside. Vi henstiller derfor til udvalget, at arbejdsgiverne og deres interesseorganisationer holdes fast på deres dokumentationsforpligtelse, da disse organisationers medlemmer reelt er de eneste, som ligger inde med den dokumentation udvalget efterlyser.

Det er FTF’s forventning, at udvalgets arbejde munder ud i, at der skal være et forbud mod at indgå erhvervsbegrænsende aftaler, som ikke indgås direkte med den enkelte lønmodtager.

Dette betyder også at en regulering af erhvervsbegrænsende aftaler – som i dag primært findes indenfor funktionærlovens område, jf. blandt andet funktionærlovens §§ 18 og 18 a må udbredes til at gælde aftaler af enhver art som tilsigter at begrænse en lønmodtagers erhvervsudøvelse.

Det antal hemmelige aftaler, der nu synes at se dagens lys, har tilsyneladende et sådant omfang, at det kan give anledning til at genoverveje mulighederne for at begrænse, også de nugældende regler, yderligere.

Udvalget har anmodet om eventuelle forslag til en regulering af området. Det har simpelthen ikke været muligt, inden for den meget korte høringsfrist, at færdiggøre et kvalificeret forslag til en lovregulering.

Vi finder det realistisk at fremkomme med et forslag inden 1. februar 2007 og skal i den forbindelse anmode udvalget om at tilkendegive, om man er indstillet på sådan fristforlængelse.

B) Organisationernes dokumentation

Indenfor FTF’s medlemskreds, er det især it-branchen (Prosa), men også it-virksomheder indenfor den finansielle sektor (Finansforbundet), at det har vist sig, at brugen af hemmelige aftaler har været særligt udbredt blandt medlemmerne.

Prosa har oplyst følgende vedrørende de af udvalget rejste spørgsmål;

1. Hvor udbredt er disse aftaler, herunder hvor udbredt inden for de forskellige

brancher, og hvor udbredt på den enkelte virksomhed? I den

forbindelse bedes antallet og indholdet af aftalerne oplyst.

Indenfor Prosas medlemskreds er de hemmelige aftaler særdeles udbredte. Således beskriver også både WM-data og IBM det i henholdsvis retten og over for medarbejderne. Og de har desværre ret. I it-faget er godt 20% af de privatansatte medarbejdere i forvejen bundet af kunde- og konkurrenceklau-suler. Hertil kommer uddannelses- og medarbejderklausuler og så oveni de hemmelige klausuler. Det betyder reelt, at der er en meget ringe bevægelighed af arbejdskraften på et område, som ellers kunne have meget stor gavn heraf.

Vi har konkret kendskab til aftaler hos SDC, Blue Phoenix Solutions, IBM, A.P.Møller Mærsk, WM data, CSC, SDC, software Innovation, Fujitsu, Rambøll, Folketinget. Det skal nævnes, at det dog ikke er Folketingets medarbejdere, der er bundet af aftalerne, men medarbejderne hos leverandøren.

Herudover foreligger der mistanke til Bankdata, ADP Dealer Services, Accenture og KMD.

Selv om der er kommet mange afsløringer af aftalerne i de seneste måneder, vil vi stadig betegne det som toppen af isbjerget. Da hverken vi som organisa-tion eller vore medlemmer enkeltvis er part i disse aftaler, har vi ikke nogen direkte adgang til at se disse aftaler.

Vi vedlægger eksempler på aftaler, men vi kan ikke levere den fulde ordlyd. Det vil i mange tilfælde være klart ud fra aftalerne, hvem af vore medlemmer, der har leveret aftalerne til os. Det er vores klare vurdering, at det i væsentlig grad vil kunne skade vore medlemmers relation til deres arbejdsgivere, hvis de officielt fremlægger disse aftaler. Det skyldes, at disse aftaler er så upopulære blandt de ansatte og de potentielle stillingsansøgere, at det faktisk vil kunne skade virksomheden, at det kommer offentligt frem, at de benytter sådanne aftaler. Vi vil i stedet opfordre Det tværministerielle udvalg til at lave en høring på de af os identificerede virksomheder. Så kan de selv fremlægge den fulde ordlyd af aftalerne. Bemærk at disse virksomheder fortsat, af de samme grunde som er fremhævet ovenfor, vil have et betydeligt incitament til ikke at reagere på denne høring.

Aftalerne omfatter efter vores vurdering, mange tusindmedarbejdere. Vi kan jo kun udtale os om de aftaler, vi er bekendt med, men da der er tale om hemmelige aftaler, kan vi jo i sagens natur ikke kende det fulde omfang. Vi vurderer, at det kun er toppen af isbjerget som er dukket frem. Det er vort indtryk, at der på de nævnte virksomheder er en væsentlig andel af medarbejderne, som er omfattet af sådanne aftaler.

2. Hvad er aftalernes nærmere indhold, herunder sanktioneringen i tilfælde

af, at en aftale måtte blive brudt? Gerne illustreret med eksempler

på, hvorledes aftalerne formuleres.

Aftalerne har forskellig karakter og baggrund

Leverandør/kunde aftaler

Her er det i høj grad ofte leverandøren, der påtvinger kunden en klausul, men der er også eksempler på, at det også er medarbejderne hos kunden, der bindes. Mange virksomheder har dette som vilkår i standardkontrakten med kunden – til tider i et bilag. Kunden kan således i nogle tilfælde have indgået sådanne aftaler, uden at være klart bevidst om konsekvenserne af det. Dette gælder f.eks. angiveligt den aftale, som Folketinget har indgået.

Samarbejdende firmaer leverandør/underleverandør

Vi ser også aftalerne i form af aftaler mellem samarbejdende og konkurrerende virksomheder på samme marked. Det kan f.eks. være tale om 2 virksomheder, som sammen leverer et produkt til kunder. Dette var f.eks. tilfældet i sagen mellem WM Data og NeoProcess. Det kan også være virksomheder, som generelt indgår aftalerne, for at begrænse konkurrencen på løn- og ansættelsesvilkår. Den sidste form for aftaler, er meget vanskelige at dokumentere. Disse aftaler er formentligt ikke altid nedskrevet.

Virksomhedsopkøb

En tredje baggrund for aftalerne kan være i forbindelse med at en virksomhed eller en del heraf opkøbes af en anden virksomhed. Det er sådan et eksempel, vi har set i aftalen mellem IBM og A.P. Møller Mærsk.

Vi har et ret dårligt overblik over sanktioneringen. Bedst kender vi det i forhold til leverandør/kunde aftaler, som er dem, vi oftest får kendskab til. Det skyldes, at kunder af og til fortæller vore medlemmer om klausulerne. På dette område, får vi oplysninger om bødestørrelser, som kunden i hvert fald finder meget betydelig. Vi er ikke vidende, om der er sanktionering eller omfanget af dem, når det drejer sig om de andre typer af aftaler.

Medarbejderklausuler

Aftaler i en medarbejders ansættelseskontrakt, om at hvis vedkommende får andet arbejde, må de ikke medvirke til at andre ansatte også skifter til den nye arbejdsgiver. Formuleringen er meget ofte. Sanktioneringen er normalt en konventionalbod med en størrelsesorden, som ved kunde- og konkurrenceklausuler, 100.000 kr. og derover. Disse klausuler indgås i reglen i forbindelse med indgåelse af ansættelseskontrakten.

3. Over hvor lang tid strækker en klausul sig?

Vi har kendskab til klausuler, som strækker sig mellem 1 og 3 år.

4. I hvilken sammenhæng indgås aftalerne? Indgås aftalerne isoleret eller

som en del af andre kontrakter, fx om tjenesteydelser eller virksomheders

øvrige samarbejde?

Se svaret på spørgsmål 2.

5. Hvad er bevæggrunden for at indgå en aftale?

Se svaret på spørgsmål 2.

6. Er der kendskab til brancher/virksomheder, hvor man har følt sig

nødsaget til at indgå aftaler?

Som tidligere nævnt føler kunder sig ofte pressede til at indgå disse aftaler. Herudover er det vores opfattelse, at aftalerne er så udbredte, at man kan føle sig presset til at ”være med på vognen”, for ikke bare at give medarbejdere til andre virksomheder. For medarbejderklausulerne er der ikke tvivl om, at mange medlemmer følte sig nødsaget til at underskrive sådanne aftaler, da beskæftigelsessituationen var vanskelig.

7. Er det kendetegnende for virksomhederne, at de generelt holder aftalerne

hemmelige eller gør virksomhederne åbent deres medarbejdere

bekendt med aftalerne?

Generelt har aftalerne været hemmelige – men med variationer. Der er medarbejdere, som har været bekendt med det, fordi de uofficielt har set den indgåede kontrakt. Der er også en del virksomheder, som i forbindelse med debatten om hemmelige aftaler, har orienteret medarbejderne om sådanne aftaler.
Generelt har orienteringen dog været upræcis og aftalerne fremgår f.eks. ikke af ansættelseskontrakterne. I de allerfleste tilfælde har virksomhederne forsøgt at holde det hemmeligt, men har evt. kommet med en forklaring, når aftalerne er blevet afsløret, som eksempelvis IBM. Vedrørende medarbejderklausulerne er det ikke vort indtryk, at kollegerne dvs. de, der har en erhvervsbegrænsning, er orienteret om det eller honoreret for det.

8. Verserer der pt. konkrete sager, der har hel eller delvis baggrund i en

hemmelig aftale?

PROSA har netop rejst en sag, hvor de over for IBM har gjort krav på en godtgørelse svarende til 6 måneders løn for mangelfuld ansættelseskontrakt. Samtidigt gøres det gældende, at aftalerne er ugyldige, fordi Funktionærlovens §18 og §18 A ikke er iagttaget.

9. Vurderes aftalerne at være mobilitetshæmmende, og i bekræftende

fald kan dette dokumenteres?

Aftalerne vurderes i høj grad at være mobilitetshæmmende – ja det er faktisk det centrale formål med disse aftaler. Det siger sig selv, at når så mange medarbejdere er afskåret fra at søge job hos en lang række virksomheder, så er det selvfølgelig vanskeligere for dem at skifte job. Det er imidlertid vanskeligt at dokumentere, idet man jo ikke kan sige, at præcis dette job, ville medar-bejderen have fået, hvis ikke der var en klausul. De er jo netop slet ikke kom-met til samtale pga. klausulen. Vedrørende medarbejderklausulerne er det først og fremmest en helt unødig barriere mellem tidligere kolleger. Det skaber tvivl om, hvad man overhovedet må tale med tidligere kolleger om. Må man sige, at man er glad for sit nye arbejde? Må man sige, at det går strygende?

10. Hvis det vurderes, at høringen kunne være relevant for andre end de på listen nævnte, skal udvalget opfordre til, at høringen enten videresendes til den pågældende organisation eller, at sekretariatet får besked jf. nedenfor.

Som tidligere nævnt op fordrer vi til at foretage høringen over for SDC, Blue Phoenix Solutions, IBM, A.P. Møller Mærsk, WM data, CSC, SDC, Software Innovation, Fujitsu, Rambøll, Folketinget, Bankdata, ADP Dealer Services, Accenture og KMD.

- o -

Finansforbundet har oplyst, at hemmelige aftaler – i lighed med Prosas erfaringer - er tilsvarende udbredte blandt it-virksomheder inden for den finansielle sektor og Finansforbundet har tilsvarende kendskab til medlemmer som er omfattet af aftalerne hos blandt andet SDC og Blue Phoenix Solutions.

Endvidere er medarbejderklausuler et kendt problem indenfor den finansielle sektor.