Dårligt lovforslag om jobklausuler

FTF mener, at der bør indføres et forbud mod jobklausuler. Det er ikke tilstrækkeligt at stille krav om, at jobklausulen skal være aftalt og kompenseret med 50 % af lønnen

FTF mener, at Beskæftigelsesministerens lovforslag indeholder væsentlige forbedringer i forhold til tidligere udkast til lovforslag.

FTF tilslutter sig til fulde lovforslagets hovedformål ” at begrænse virksomheders brug af jobklausuler”. FTF mener det er helt uacceptabelt, at virksomheder kan hindre arbejdstagers frie adgang til at søge anden beskæftigelse uden medarbejderens viden og accept heraf.

FTF mener stadig, at den bedste måde at motivere en medarbejder til ikke at søge andet job er gennem en positiv incitamentsstruktur. Arbejdsgiver bør anlægge en bevidst positiv fastholdelsesstrategi, for herved ikke alene at fastholde, men tillige tiltrække højt kvalificerede medarbejdere.

Desuden er jobrotation vigtig af hensyn til personlig og faglig udvikling i et videnssamfund. Jobklausuler er og bliver konkurrencebegrænsende, at ”handle” med medarbejdernes mulighed for at søge job i andre virksomheder er ikke tilfredsstillende. Medarbejderens mulighed for at søge hen, hvor det er mest attraktivt økonomisk, fagligt eller arbejdsmiljømæssigt, må ikke lovligt kunne begrænses.

FTF er modstander af, at jobklausuler med lovforslaget gøres lovlige, hvis blot de er aftalte og der ydes 50% kompensation. Der bør gennemføres et regulært forbud uden undtagelser.

Nedenfor er angivet FTF´s kommentarer til lovforslagets enkelte bestemmelser, såfremt ministeriet vil gå videre med forslaget i sin nuværende form:

Ad § 1)

For så vidt angår stk. 1, nr. 2 sammenholdt med §§ 2-3 bør ministeriet indføje, at aftalen skal angå konkrete virksomheder eller på anden måde sikre, at mere generelle aftaler om, at en medarbejder ikke kan søge ansættelse på en virksomhed, som en kollega eller chef har opnået ansættelse i, er ugyldige.

For så vidt angår § 1, stk. 2, er FTF fortsat af den opfattelse, at det er overor-dentlig betænkeligt, at virkarbureauansatte holdes udenfor lovens beskyttelsesområde. Det er navnlig i vikarbranchen at jobklausuler florerer. Vikarbureauansatte risikerer således en slags ”berufsverbot”, hvilket ikke alene er stærk retssik-kerhedsmæssigt betænkeligt, men ligeledes udgør en væsentlig hæmsko for mobiliteten på arbejdsmarkedet.

Hertil kommer, at det følger af Arbejdsrettens dom i sagen A 2005.721, at job-klausuler er i strid med Hovedaftalens § 9, stk. 2, idet disse udgør en ”urimelig og illoyal begrænsning af arbejdstagernes arbejdsmuligheder” og derfor er i strid med nævnte bestemmelse som LO og DA frivilligt aftalte ved revisionen af Ho-vedaftalen i 1960. På denne baggrund synes det så meget desto mere absurd, at Beskæftigelsesministeren – særligt set i lyset af den aktuelle situation på arbejdsmarkedet - nu ønsker at lægge sådanne begrænsninger på lønmodtagernes arbejdsmuligheder, som parterne frivilligt aftalte sig ud af i 1960, jf. herved Ar-bejdsrettens fortolkning af bestemmelsen i Hovedaftalen § 9, stk. 2.     

FTF kan derfor slet ikke tilslutte sig, at vikarbureauer holdes udenfor. FTF har viden om, at jobklausuler også er et problem i den offentlige sektor. F.eks. kender FTF til et eksempel, hvor en medarbejder de facto blev afskåret fra at få job på et sygehus, fordi der i givet fald skulle betales en ”dusør” til et vikarbureau.

Såfremt ministeriet måtte fastholde sin holdning trods kritikken, må en jobklausul - som minimum – kvalificeres som en væsentlig oplysning og omfattet af ansæt-telsesbevisloven, så medarbejderen kender vilkåret.

Ad § 2)

Det er FTF’s opfattelse, at den af Beskæftigelsesministeriet anlagte fortolkning af bestemmelsen i lovforslagets bemærkninger er uacceptabel. Dette skyldes bl.a., at der med bemærkningerne til lovforslaget lægges op til, at der ved en generel bestemmelse herom i aftalen mellem arbejdsgiver og arbejdsta-ger kan besluttes, at også fremadrettede aftaler en arbejdsgiver indgår med andre (potentielle) arbejdsgivere (jobklausuler) vil kunne friholdes fra lovforslagets hovedregel om forbud.

Dette er efter FTF’s opfattelse stærkt betænkeligt, idet den kraftigt udhuler den lønmodtagerbeskyttelse som ellers synes at være tiltænkt med lovforslaget. 

Herudover forekommer det stærkt betænkeligt, at det efter lovforslagets be-mærkninger betragtes som tilstrækkeligt til at indgå en ”aftale” med lønmodtageren, at denne i forvejen er omfattet af en kunde- eller konkurrenceklausul.

Forholdet er stærkt betænkeligt idet, fx en konkurrenceklausul, typisk vil bortfalde, hvis lønmodtageren afskediges uden selv at have givet anledning hertil. Dette vil derimod ikke gælde for jobklausulen, hvorfor lønmodtageren nu i stedet vil have fået sine erhvervsmuligheder kraftigt begrænset af en jobklausulen.

Ad § 3)

FTF finder ikke, at det på nogen måde er rimeligt, at der modregnes i lønmodtagerens løn, såfremt denne får andet passende arbejde i perioden, hvor jobklausulen vil være gældende. Dette vil – set fra et samfundsperspektiv – således hindre den mest optimale udnyttelse af arbejdskraften, idet lønmodtagerne vil blive afskåret fra at søge stillinger som de – efter egen opfattelse – vil være bedst kvalificerede til.

FTF mener, at et kompensationsniveau på 50 % er utilstrækkeligt. Selvom 50% er en minimumskompensation, og der herved er lagt op til, at niveauet kan være højere, så viser erfaringerne fra konkurrence- og kundeklausuler, at et højere niveau kun aftales meget sjældent. Kompensationsniveauet bør fastsættes til 100 %, da det er med rette kan regnes for at være tabet. Med et sådant kompensati-onsniveau sikres det også, at virksomhederne kun anvender klausuler, når det efter virksomhedens vurdering er nødvendigt.

Ad § 4, nr. 2)
FTF finder, at det er stærkt kritisabelt, at arbejdsgiver tilsynela-dende opnår en ”rabat”, hvis der indføres en jobklausul i tillæg til en i forvejen eksisterende konkurrence- og kundeklausuler. Der er så i realiteten ikke tale om nogen form for kompensation.

Ad § 7)
FTF ser med stor skepsis på at indføre en sådan undtagelse fra lovens forbud. Da der er tale om en vidtgående undtagelse, må undtagelsen – såfremt den opretholdes – gøres mere præcis.

Det henstår ikke tilstrækkeligt koncist og klart, hvad der ligger i forhandlinger om virksomhedsoverdragelse. Det fremgår ikke, hvornår i fasen en sådan hemmelig klausul lovligt kan aftales. Hvornår begynder fristen på 6 måneder at løbe? Er det, når virksomhederne begynder samtalerne om evt. overdragelse? Er det, når virksomhederne er nået til et vist niveau i forhandlingerne? 

Der er ligeledes heller ingen klarlægning af, hvornår forhandlingerne igen vil kunne optages med den virkning, at man lovligt kan indgå aftaler, som begræn-ser medarbejderens mulighed for at søge nyt job, uden at denne er bekendt hermed, endsige har accepteret det.

Det er åbenlyst, at medarbejderen har særdeles ringe mulighed for at løfte en bevisbyrde om, hvad der står i en aftale, som de ikke er part i. Når klausuler er blevet afsløret, skyldes det, at højtstående medarbejdere har deltaget i afsløringen i forhold til pressen. Derfor bør det indfø-res i loven, at arbejdsgiveren skal medvirke til at løfte bevisbyrden i disse sager.

Hvis undtagelsen fastholdes, bør det også her være et krav, at arbejdsgiveren dokumenterer, hvornår aftalen om klausuler er indgået set i forhold til, hvor aftalen om virksomhedsoverdragelse er indgået.

I øvrigt mener FTF, at der ikke er noget til hindrer for at etablere en ordning hvor medarbejderen efterfølgende orienteres og kompenseres.

§ 9)
Lovens ikrafttræden bør fremrykkes. Det er ikke en god løsning, at virksom-heder har en periode til at indgå ellers ulovlige jobklausuler, fordi loven ikraft-træden er fastsat til 1. juli 2008

Straf for overtrædelse
Lovens hovedbudskab er et forbud mod klausuler, medmindre bestemte betingelser er opfyldt. Såfremt virksomheder trods forbud-det alligevel indgår begrænsende aftaler strid med loven, så bør det sanktioneres overfor virksomhederne.

Der skal i loven fastsættes et kraftigt bødeansvar for overtrædelse, så det afhol FTF mener, at Beskæftigelsesministerens lovforslag indeholder væsentlige for-bedringer i forhold til tidligere udkast til lovforslag.

Samlet er det FTF´s mening, at jobklausuler skal forbydes, men såfremt ministe-riet vil gennemføre lovforslaget, så er det bydende nødvendigt at inddrage orga-nisationerne med henblik på at få en mere fair afvejning mellem lønmodtager og arbejdsgiverinteresser.

FTF står gerne til rådighed!