Højhastighedskomiteens rapport

[ Høringssvar ]

FTF vurderer, at Højhastighedskomiteens rapport er et godt grundlag for de fremtidige prioriteringer med mange fornuftige anbefalinger. Der savnes dog fokus på, at medarbejderne spiller en meget central rolle, hvis nye teknologier skal give maksimal effekt.

Generelt mener FTF, at rapporten indeholder mange gode elementer, og at den er et vigtigt bidrag til at fremme udviklingen af Danmark som et førende viden- og IKT-baseret samfund.

Digitalisering og ny teknologi kan være et væsentligt bidrag til at udvikle og effektivisere i både den offentlige og private sektor. Der er hårdt brug for nye og smartere måder at gøre tingene på i en tid, hvor de økonomiske rammer yderligere indsnævres i den offentlige sektor samtidig med, at der fortsat er tale om et demografisk pres på de offentlige velfrædsydelser, og hvor mange private virksomheder er tvunget ud i store tilpasninger og rationaliseringer pga. krisen. Samtidig kan IKT være med til at understøtte Danmarks konkurrenceposition på vækstmarkeder som cleantech og velfærdsteknologi.

FTF anerkender rapportens anbefalinger om åbne og fleksible teknologier. Det er af meget stor betydning, at brugen af åbne standarder og open source software tilskyndes stærkt i den offentlige sektor. Der ligger et meget stort besparelsespotentiale for det offentlige ved overgang til disse teknologier, samtidig med at konkurrencen på it-ydelser skærpes.

Det er endvidere meget positivt, at rapporten har et selvstændigt afsnit om kompetencer. Det er helt afgørende, at uddannelsessystemet kan ruste medarbejdere og borgere til den hastige teknologiske udvikling. Det gælder både om at sikre de grundlæggende IT-færdigheder, men også om efteruddannelserne kan gøre medarbejderne parate til også at anvende nye teknologier som fx social IT.

I afsnittet om den offentlige sektor understreges det, at brugerinvolvering er vigtig. Det er FTF enige i, men der er behov for at forstå brugerbegrebet bredt som både slutbrugeren/borgeren og medarbejderen – og det gælder både i den offentlige og private sektor. Det er nemlig medarbejderne på virksomheder og institutioner, der har den nødvendige viden om arbejdsgangene, og hvad der kan forbedre dem, og det er dem, der skal bruge teknologien i det daglige. Det er derfor afgørende, at medarbejderne inddrages tidligt og systematisk i både udviklingen og implementeringen af ny teknologi, så den bedre kan tage udgangspunkt i konkrete arbejdssituationer og styringsbehov. Hvis medarbejderne ikke inddrages risikerer teknologien af have negative effekter jf. Teknologirådets rapport fra 2009. Her var konklusionen, at medarbejderne risikerer at blive marginaliseret, hvis de ikke bliver inddraget i udviklingen og implementeringen af ny teknologi. De mister ofte selvbestemmelse og meningsfuldhed i arbejdet, hvis den teknologi som skulle være et hjælpemiddel i stedet fungerer som et kontrolmiddel.

FTF bakker ligeledes op om anbefalingerne vedrørende klima og grøn IT. Grøn vækst er en vigtig dagsorden, som skal understøttes med nye teknologiske løsninger. Det kan give en styring og effektivisering af energiforbruget, samtidig med at det kan medføre en arbejdsmæssig effektivisering. Det øgede energiforbrug til en øget digitalisering og styring af andre energikrævende processor, vil langt blive opvejet af den energibesparelse, der ligger i den samlede ændring af forbruget.

Endelig er det godt med øget forskning på området. Her savnes dog også et fokus på, hvilke samfundsmæssige konsekvenser anvendelsen af ny teknologi kan have. Iflg. en teknologirapport, som konsulentfirmaet New Insight udarbejdede i 2009 for FTF, er der behov for mere forskning i, hvad fx overvågningstendenserne og det grænseløse arbejdsliv betyder for arbejdsmiljøet. Det er vigtigt at indsamle og udbrede mere viden om, hvilke betingelser der skal være til stede for at teknologien har positive effekter for både kvalitet, faglighed, økonomi, arbejdsmiljø og medarbejdertilfredshed (se rapporten her).

 

Kontaktinformation

Jens Krogstrup

Jens Krogstrup

Konsulent

Telefon: 3336 8820

Mobil: 2892 3497

FÃ¥ nyhedsbrev med lederinfo !

> Aktuelt

Medarbejdernes trivsel skal måles ordentligt

22.05.12 [Leder-info]

Offentlige arbejdspladser skal hvert tredje år måle de ansattes trivsel. Her har decentrale ledere en afgørende rolle: Dårlig opfølgning på målinger risikerer at gøre mere skade end gavn. Ny rapport giver lederne værktøjer til den gode trivselsmåling.

Der er gået sport i kommunernes spareplaner

16.05.12 [FTF nyhed]

Kommunerne har sparet næsten 6 milliarder kroner mere i 2011, end de havde lagt op til. Spareiveren er gået over gevind til skade for velfærd, vækst og medarbejdere, mener FTF

Den offentlige sektor mister dyrebare ledelseserfaringer

11.05.12 [Leder-info]

Flere end 10.000 ledere trækker sig tilbage fra kommuner og regioner i løbet af de næste otte år. Men det er stadig muligt, at få de erfarne ledere til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Det viser en ny...