Hjemmeside hjælper til at undgå muskel- og ledsmerter
Få gode råd til at undgå smerter i muskler og led. Sådan lyder tilbuddet til offentligt ansatte på en ny hjemmeside. Baggrunden er en undersøgelse, som viser, at 42 procent af alle offentligt ansatte har smerteproblemer.
En ny hjemmeside giver offentligt ansatte gode råd om smerter i muskler og led, samt hvad den enkelte offentlige arbejdsplads kan gøre for at undgå, at medarbejdernes smerter udvikler sig til langvarigt sygefravær.
At hjemmesiden er tiltrængt, viser en undersøgelse fra Videncenter for Arbejdsmiljø. Heri fremgår det, at ikke mindre end 42 procent dagligt eller flere gange om ugen har smerter, heraf har 63 procent ondt i nakke eller skuldre, 57 procent har ondt i ryggen mens 30 procent har ondt i knæ, arm eller håndled.
De gode råd til at forebygge smerter kan læses på www.jobogkrop.dk.








