Uskyldige risikerer at stemples som mobbere
Mobning har ændret karakter: Den nye form for mobning er tavs og ekskluderende. Det stiller nye krav til ledere og kollegaer, som risikerer at stemple de forkerte personer i sager om mobning.
Buksevand, tarvelig værkstedshumor og brutale optagelsesritualer er eksempler på mobbeinstrumenter i fortidens industrisamfund. Metoderne har ændret sig, og i dag er mobberne og deres ofre langt sværere at genkende og gennemskue. Det fortæller Einar Baldvin Baldursson, der er leder af Center for Arbejds- og Organisationspsykolog ved Aalborg Universitet.
"Tidligere var mobningen udbredt i fx militæret, i gymnasiet eller på fabrikker og værksteder. Det var en form for institutionaliseret mobning, hvor især de yngste skulle bevise deres værd, når de kom ind på en arbejdsplads eller uddannelse. Hvis man "bestod" prøven blev man optaget og accepteret som en del af fællesskaber. I dag er nogle af de nytilkomne dem, der er bedst uddannet, og det har bl.a. ført til en ændring i rollerne", siger han.
Arbejdstilsynets definition af mobning:
Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Drillerier, der af begge parter opfattes som godsindede eller enkeltstående konflikter er ikke mobning.
De asociale er taberne
Tidligere så man generelt ikke arbejdet som et personligt anliggende, men i dag er man uden for fællesskabet, hvis ikke man går op i arbejdet. Samtidig tæller sociale kompetencer allermest, hvis man vil undgå mobning, uddyber Einar Baldvin Baldursson.
"Du finder ikke en arbejdsgiver, der hylder den ensomme ulv. Uanset hvor dygtig man er til sit job, skal man fungere socialt. Det er en enorm ændring, og det medfører pludseligt, at en ny gruppe kommer i farezonen for at blive udstødt. Dem, der føler sig mobbede, er dem, der måske nok passer deres arbejde godt, men ikke er gode til at samarbejde", siger forskeren.
Det fokus, der har været på mobning op gennem 90´erne og til i dag gør, at vi nu tilbyder dem, som føler sig overset, en rolle som ofre for arbejdsmarkedets forbrydere: Mobberne
Einar Baldvin Baldursson, leder af Center for Arbejds- og Organisationspsykolog
Med en manglende social forståelse, bliver det sværere at forstå, hvad der foregår omkring én. Man har svært ved at aflæse og afgive sociale signaler - hvilket eksempelvis kendetegner mange højt intelligente mennesker, uddyber Einar Baldvin Baldursson:
"Den manglende sociale forståelse øger risikoen for, at man overfortolker sociale signaler. Det sker primært, når man er under pres eller oplever stress. I en sådan situation betyder manglende social forståelse, at man nemt kommer til at opleve, at andre er ude efter én, eller at man behandles uretfærdigt - og så er det nærliggende at anklage andre for at være mobbere".
Nye krav til omverdenen
Det stiller krav til ledere og tillidsfolk, der i nogle tilfælde har fået til vane at sætte blå blink og alarmklokker i gang, hver gang nogle nævner mobning, mener forskeren:
"I nogle tilfælde er mobberne ikke klar over, at de mobber. De kan, uden at vide det, opføre sig krænkende over for en kollega, de ikke taler lige så meget med, som de andre. Ofret sidder imidlertidig stadig tilbage med en følelse af at være mobbet", siger han.
Nogle kollegaer straffes derfor uforholdsmæssigt hårdt, hvis man uden videre dømmer dem som mobbere.
Evnen til at arbejde sammen er blevet en af de vigtigste kompetenceredskaber overhovedet. Problemet er, at det er en kompetence, der tages for givet hos ansatte og ledere.
Einar Baldvin Baldursson, leder af Center for Arbejds- og Organisationspsykolog
"Spørger man til, hvorfor, ofret føler sig mobbet, viser det sig ofte, at de er blevet overset. Måske er en kollega, som de synes er mindre dygtige end én selv, blevet valgt til at løse en opgave som "den mobbede" burde have fået tilbudt. I den situation føler mange, at de bliver tilsidesat, overset og måske ugleset. Det fokus, der har været på mobning op gennem 90´erne og til i dag gør, at vi nu tilbyder dem, som føler sig overset, en rolle som ofre for arbejdsmarkedets forbrydere: Mobberne", uddyber han.
Ledere og tillidsfolk skal derfor huske at undersøge sagen fra begge parters side, inden de stempler nogen som ofre eller forbrydere, påpeger han.
FTF om mobning:
Mobning pga. manglende sociale kompetencer er ikke et nyt fænomen, det bliver blot endnu mere udtalt når arbejdet kræver tættere samarbejde og tværfaglighed i opgaveløsningen. Derfor er løsningen ikke kun at have fokus på udviklingen af de sociale kompetencer hos den enkelte, men i ligeså høj grad et kollektivt arbejde og en ledelsesmæssig opgave at arbejde med den rumlige arbejdsplads og udviklingen af en kultur, der skaber gode rammer for samarbejde og hvor mobning ikke tolereres.
Arbejdspladsen påvirker synet
Evnen til at arbejde sammen er blevet en af de vigtigste kompetenceredskaber overhovedet. Problemet er, at det er en kompetence, der tages for givet hos ansatte og ledere, siger Einar Baldvin Baldursson.
"Mange arbejdspladser tilbyder udvikling af og kurser i faglige kompetencer, men de sociale kompetencer er noget, der forudsættes. Manglende personlige kompetencer risikerer på den måde at ødelægge muligheden for at en medarbejder får brugt sine faglige kompetencer", siger han.
"Mennesker, der ville klare sig ganske godt i et industrisamfund, klarer sig enormt dårligt i dag, selvom de måske er kanon dygtige til deres arbejde. Derfor kan det i nogen tilfælde hjælpe at sætte fokus på de ansattes evne til at samarbejde gennem kurser, frem for at tage det for givet", uddyber han.
Mobning skal bremses med politik
Støj er ligeså slemt som mobning
