
Marianne Heide
Personale- og administrationschef
Telefon: 3336 8803
Mobil: 2040 8803
Otte ud af ti kommunale ledere er eller har været aktive i foreningslivet. Det styrker deres ledergerning, mener formanden for BUPL’s Lederforening.
Spejderkorps, badmintonklubber og andre frivillige foreninger er med til at så fremtidens lederfrø. En ny undersøgelse viser således, at mere end otte ud af ti kommunale ledere er eller har været aktive i det frivillige foreningsliv. Undersøgelsen er lavet blandt 1.757 kommunale ledere og er foretaget af Dansk Ungdoms Fællesråd.
Den viser også, at tre ud af fire af lederne har haft en hovedrolle i en bestyrelse, en gruppe eller i et projekt af frivillig art. Det giver en indsigt, der er vigtig for fremtidens chefer, mener formanden for Lederforeningen i BUPL, Sanne Lorentzen:
"Det bliver stadigt vigtigere at arbejde med frivillighed og partnerskaber i for eksempel mit fag. Når lederne engagerer sig på den her måde, har de mulighed for at spille ind med en bredere viden. Foreningsarbejdet er med til at nuancere og facilitere ledergerningen, fordi lederne møder mennesker og udfordringer uden for deres eget fag", siger hun.
Nødvendigt med retningslinjer for det frivillige arbejde
Notat: Frivilligt socialt arbejde
Foreninger styrker kompetencer
Svarene i undersøgelsen viser i forlængelse heraf, at syv ud af 10 kommunale ledere selv oplever, at foreningsbaggrunden har givet et positivt bidrag til deres karriere. Mere end halvdelen mener, at deres engagement i en frivillig forening har medvirket til, at de er blevet ledere senere hen. Det viser et kæmpe engagement hos lederne, mener Sanne Lorentzen.
Mere end 80 procent af de kommunale ledere har været aktive i en frivillig forening, inden de fyldte 30 år.
Mere end 80 procent af dem, der har været aktive i en frivillig forening, har været det i mere end 4 år.
85 procent af lederne vurderer, det er positivt, at potentielle medarbejdere har ledelseserfaring fra foreningslivet.
"Mange af de leder, jeg kender, er med i foreninger inden for politik, idræt, kultur eller musik. Det siger noget om, at lederne er engagerede i deres omverden og i samfundet. Det er måske også derfor, at de har påtaget sig lederrollen og kan se den vigtige rolle, den spiller i vores samfund", siger hun.
Hun fastslår at kompetenceudvikling og uddannelse i ledelse stadig er vigtigst for at uddanne gode ledere.
Unge kan lære af forgængerne
Undersøgelsen giver udtryk for den vigtige rolle, frivillige foreninger yder, siger formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd, Rune Siglev. Unge bør derfor være opmærksomme på de muligheder, foreningerne tilbyder:
"Foreningslivet lærer unge at planlægge, tage ansvar og lede aktiviteter. En baggrund i en frivillig forening giver derfor både faglige og sociale kompetencer, hvilket i høj grad kan benyttes senere i arbejdslivet," siger Rune Siglev.
Stor tillid til offentligt ansatte
22.05.12 [Leder-info]
Offentlige arbejdspladser skal hvert tredje år måle de ansattes trivsel. Her har decentrale ledere en afgørende rolle: Dårlig opfølgning på målinger risikerer at gøre mere skade end gavn. Ny rapport giver lederne værktøjer til den gode trivselsmåling.
16.05.12 [FTF nyhed]
Kommunerne har sparet næsten 6 milliarder kroner mere i 2011, end de havde lagt op til. Spareiveren er gået over gevind til skade for velfærd, vækst og medarbejdere, mener FTF
11.05.12 [Leder-info]
Flere end 10.000 ledere trækker sig tilbage fra kommuner og regioner i løbet af de næste otte år. Men det er stadig muligt, at få de erfarne ledere til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Det viser en ny...