Enkeltsager er skyld i bureaukrati

Politikeres og mediers fokus på enkeltsager fører for tit til nye krav om kontrol, mener landets kommunaldirektører. Der er ofte god grund til kontrol, men enkeltsager er den største hindring for at slippe for unødigt papirbøvl, lyder det.

Bunkerne med papir vokser på skrivebordet, mens blanketter og skemaer fylder mere og mere på computeren hos landets offentlige ansatte. Bureaukratiet vokser hvert eneste år, selv om skiftende regeringer har svoret at befri medarbejderne fra skærme og papirstabler.

Og det er der ifølge en ny rundspørge blandt landets kommunaldirektører især én god grund til. Langt det meste unødige bureaukrati kommer i slipstrømmen på enkeltsager, der bliver slået stort op i medierne.

Af de 45 kommunaldirektører, der deltager i den nye undersøgelse, svarer 82 procent, at enkeltsager fører til nye og ofte overflødige regler. Enkeltsager er dermed på den tvivlsomme førsteplads over, hvad der skaber mere bureaukrati.

Flere kommunaldirektører har efterfølgende peget på tragiske tilfælde, som den aktuelle Esbjerg-sag og tidligere Tønder-sagen som gode eksempler. De sager betyder længe efter et hav af ansøgninger fra journalister om aktindsigt. Landets næstmindste kommune Fanø har for eksempel en person ansat på halv tid, der kun tager sig af aktindsigt.

Gode grunde til nye regler
Det er ikke kun medier, men ogsÃ¥ politikere og borgere, der reagerer voldsomt pÃ¥ den slags sager med krav om mere kontrol og dokumentation.  

Og det er der ifølge Jens Christian Birch, kommunaldirektør i Næstved og næstformand i foreningen af kommunaldirektører, mange gode grunde til. Ikke mindst når det gælder de folkevalgte.

"Politikere kan jo ikke tillade sig at sige, at de ikke vil gøre noget ved et problem af den type. Nogle gange giver det desværre bare anledning til nogle love og regler, der måske ikke er rigtig gode. Vi lever i et samfund, hvor fejl altid skal håndteres, men på nogle områder er det altså virkelig svært at lovgive for fuldstændig at undgå fejltagelser," siger Jens Christian Birch.

Han bliver bakket op af kommunaldirektør Lars H. Olsen fra Fanø Kommune.

"Generelt ser vi jo nogle tragiske enkeltsager. Der er ingen tvivl om, at de er forfærdelige, men både medier samt politikere lokalt og nationalt kan godt glemme, at det jo ikke er sådan for 99,99 procent af befolkningen", siger Lars H. Olsen.

Tusinder af sider
På andenpladsen over de største hindringer for at fjerne bureaukrati fra medarbejderne kommer krav fra staten. 76 procent af kommunaldirektørerne i undersøgelsen mener, at ministerier og styrelser gør det svært at forenkle regler eller fjerne papirbøvl.

Når det handler om groteske mængder af bureaukrati og kontrol, er de to kommunaldirektører ikke et sekund i tvivl om, hvad der står øverst på listen. Det er uden sammenligning kommunernes indsats for at få ledige i arbejde. Lovgivning, regler og cirkulærer på det område alene fylder tusinder af sider.

"Beskæftigelsesområdet er det mest oplagte eksempel. Her sidder man groft sagt og sætter streger og flueben i skemaer i stedet for at få folk i arbejde," siger Jens Christian Birch.

Få forsøg på at rydde regeljunglen
FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte - herunder pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker, har flere gange peget på, at der skal ryddes op i regler og krav om overflødig dokumentation.

FTF har tidligere dokumenteret, at alene FTF'erne hvert år bruger 60 millioner timer på dokumentation. Derfor har FTF blandt andet sammen med LO givet den tidligere regering 200 forslag til regler, der sagtens kan afskaffes uden at blive savnet. Og det var kun på beskæftigelsesområdet.

Under en fjerdedel af forslagene blev brugt.

Efterlyser seriøse tiltag
Den nye regering har flere steder i regeringsgrundlaget peget på, at der skal gøres op med tung statsstyring og ubrugelige krav om dokumentation. I grundlaget står der blandt andet:

"Mange års statsstyring og detailregulering af kommunerne har øget mistilliden mellem stat og kommuner. Overflødige dokumentationskrav og uhensigtsmæssig statsstyring skal erstattes af friere men forpligtende rammer for kommunerne."

Enkeltsager mest skyld i papirbøvl

Hvad er de væsentligste barrierer for afbureaukratiseringsarbejdet? (Flere svarmuligheder, derfor svarprocent over 100)

Kilde: FTF's kommunaldirektørundersøgelse, sept 2011

Med den nye undersøgelse i hånden opfordrer FTF-formand Bente Sorgenfrey derfor regeringen til at handle.

"Vi ser meget gerne, at regeringen for alvor får befriet medarbejderne for unødvendige krav om dokumentation. Vi er naturligvis også klar med input og deltager gerne i tiltag, der kan befri medarbejderne for overflødige regler," siger Bente Sorgenfrey.

Hun bliver bakket op af kommunaldirektørernes næstformand Jens Christian Birch. Han hilser det velkommen, at regeringen vil tage fat i problemet.

"Nu glæder vi os til at se, hvordan de vil gøre det i praksis. Vi medvirker også gerne aktivt, så vi kan få en ny måde at regulere på", siger kommunaldirektøren i Næstved.

Trepart en del af løsningen
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) forklarer til FTF, at regeringens oplæg til en tillidsreform handler om mere og andet end noget med paragraffer.

"Det er ikke, noget vi bare kan sætte os ned og vedtage som anden lovgivning", siger ministeren og henviser blandt andet til, at det også handler om et holdningsskift, så politikere bør holde mere igen med nye regler på baggrund af enkeltsager.

Arbejdet med en tillidsreform vil involvere kommuner og regioner, men også fagbevægelsen har noget at bidrage med, lyder det fra ministeren. Det skal blandt andet ske gennem de trepartsforhandlinger, regeringen har varslet efter forårets overenskomster

"Det er endnu for tidligt at sige noget om, præcis hvordan og hvornår arbejdet med tillidsreformen bliver mere konkretiseret. Nu skal vi først have forhandlet om finansloven, men trepartsforhandlingerne kommer til at spille en rolle i forhold til en tillidsreform," siger Margrete Vestager.

FTF vurdering af regeringens oplæg til finanslov 2012