Chefer er usikre på nye lederroller

[ Leder-info ]

Ledelsesstrukturen i landets vuggestuer og børnehaver har ændret sig markant de sidste fire år. De skaber usikkerhed for syv ud af ti af lederne, viser en ny undersøgelse.

Kirstine Petersen, Journalistisk medarbejder | 04.03.11 10:47

Børnene har næppe opdaget det, men der sket store ændringer i ledelsen i landets vuggestuer og børnehaver de sidste fire år. Flere kommuner har længe haft et ønske om at ændre måden at drive dagtilbud på. Den ændring tog for alvor fart, da kommunalreformen blev en kendsgerning.

Før reformen brugte de fleste kommuner den såkaldte traditionelle model for ledelse. Her fungerede hver dagtilbud som en selvstændig institution med hver deres leder og souschef. I dag bruger kun 15 procent af kommunerne udelukkende denne model.

Hver tredje kommune har helt forladt modellen, mens 54 procent kombinerer ledelsesmodellen med en række nye modeller. Det viser en rapport, som Væksthus for Ledelse udkommer med i dag.
Den model, der vinder mest frem, er områdeledelse, hvor ensartede institutioner hører under én fælles leder, der samarbejder med en daglig leder for hver institution.

Ændringerne skaber dog usikkerhed om lederrollerne. 69 procent svarer således, at de i høj eller i nogen grad anser det som en udfordring at afklare kompetencer og roller mellem ledelsesniveauerne. I 2007 anså 66 procent det som en udfordring i samme grad. De nye modeller har altså ikke hjulpet synderligt på usikkerheden blandt lederne.

Samme udfordringer som før
Rapporten spørger også ind til, hvad kommunerne ser som en udfordring i de valgte ledelsesstrukturer. Her viser tallene, at de nye ledelsesstrukturer generelt ikke har gjort udfordringerne mindre siden 2007. Tværtimod slås lederne med de samme udfordringer, som før reformen, og i nogle tilfælde opfattes udfordringerne som større.

Det er blevet en stadig større kamp at få opbakning fra medarbejdere, egne ledere og forældre de sidste fire år.

Undersøgelse fra Væksthus for Ledelse 2010

”At dette udfordringsbillede ikke har forandret sig særlig meget siden 2007 kan tyde på, at indførelsen af nye ledelsesmodeller kræver et vedholdende fokus på at afklare og tydeliggøre ledelsesopgaver og ledelsesrum”, står der i rapporten.

Det er blevet en stadig større kamp at få opbakning fra medarbejdere, egne ledere og forældre de sidste fire år, viser undersøgelsen. Derudover er samarbejdet mellem kommunale og selvejende institutioner blevet en større udfordring end før.

Lær af hinanden
Rapporten opfordrer ledere og forvaltninger til at kigge hinanden over skuldrene, hvis udfordringerne skal bliver mindre i fremtiden:

”Der er et uudnyttet potentiale i, at kommunerne i højere grad deler viden om og udnytter hinandens erfaringer, når det gælder ledelsesmodellerne”, konkluderer rapporten.

Undersøgelsen er gennemført i november og december 2010. Spørgeskemaet blev hovedsageligt udsendt til direktører og chefer i børne- og kulturforvaltningerne, hvor 74 ud af 98 kommuner har svaret.

 

Kontaktinformation

Få nyhedsbrev med lederinfo !

> Aktuelt

Medarbejdernes trivsel skal måles ordentligt

22.05.12 [Leder-info]

Offentlige arbejdspladser skal hvert tredje år måle de ansattes trivsel. Her har decentrale ledere en afgørende rolle: Dårlig opfølgning på målinger risikerer at gøre mere skade end gavn. Ny rapport giver lederne værktøjer til den gode trivselsmåling.

Der er gået sport i kommunernes spareplaner

16.05.12 [FTF nyhed]

Kommunerne har sparet næsten 6 milliarder kroner mere i 2011, end de havde lagt op til. Spareiveren er gået over gevind til skade for velfærd, vækst og medarbejdere, mener FTF

Den offentlige sektor mister dyrebare ledelseserfaringer

11.05.12 [Leder-info]

Flere end 10.000 ledere trækker sig tilbage fra kommuner og regioner i løbet af de næste otte år. Men det er stadig muligt, at få de erfarne ledere til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Det viser en ny...