Ansatte skal være med til at udvikle IT-systemer

FTF er grundlæggende enige i regeringens nye digitaliseringsstrategi, men peger på, at det er vigtigt at udvikle de nye systemer sammen med medarbejderne.

Kirstine Petersen, Journalistisk medarbejder | 19.08.11 13:43

Regeringen har sammen med KL og Danske Regioner udgivet en ny digitaliseringsstrategi, "Den digitale vej til fremtidens velfærd". Strategien har bl.a. en målsætning om, at borgere og virksomheder i løbet af de kommende år skal overgå til fuld digital kommunikation med det offentlige. Det skal altså være slut med papirblanketter og brevpost.

"Det er en ambitiøs målsætning at fjerne alle blanketter og brevpost. Men også en nødvendig målsætning i en tid med stram økonomi og lav vækst. Grebet fornuftigt an kan digitalisering nemlig både effektivisere den offentlige sektor og give bedre rammebetingelser for vækst i den private sektor", siger FTF's formand Bente Sorgenfrey om strategien.

Forslaget flugter fint med FTF's vækstoplæg fra foråret, Vækst2, hvor der netop blev anbefalet en ambitiøs national målsætning om digitalisering af den offentlige sektor.

Ansatte skal med ved tegnebrættet
Der bør også udvikles en strategi for øget bruger- og medarbejderinddragelse i udviklingen af nye digitale selvbetjeningsløsninger - hvilket mangler i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

"Strategien overser desværre, at digitalisering ofte handler meget mere om mennesker, arbejdsgange og organisation end teknik. Det er helt afgørende for en god digitalisering, at medarbejdere og brugere involveres og efteruddannes i at bruge de nye systemer. Det er jo dem, som bruger systemerne i det daglige, og ved hvor de er besværlige og måske ulogiske i dag", siger Bente Sorgenfrey.

IT til offentligt ansatte
Den nye strategi indeholder desuden en række tiltag, der skal styrke anvendelse af IT og velfærdsteknologi i den offentlige sektor, bl.a. i folkeskolen og i sundhedsvæsenet.

"Det er fornuftigt at investere i ny teknologi på de forskellige velfærdsområder, fx ved innovationssamarbejde mellem offentlige og private virksomheder. Også her er det dog afgørende at forstå, at de involverede mennesker skal inddrages tæt i udviklingen af de nye teknologier, hvis de store potentialer skal indfries", slutter Bente Sorgenfrey.

 

Kontaktinformation

Bente Sorgenfrey

Bente Sorgenfrey

Formand

Telefon: 3336 8801

Mobil: 4045 2645

Jens Krogstrup

Jens Krogstrup

Konsulent

Telefon: 3336 8820

Mobil: 2892 3497

FÃ¥ nyhedsbrev med lederinfo !

> Aktuelt

Medarbejdernes trivsel skal måles ordentligt

22.05.12 [Leder-info]

Offentlige arbejdspladser skal hvert tredje år måle de ansattes trivsel. Her har decentrale ledere en afgørende rolle: Dårlig opfølgning på målinger risikerer at gøre mere skade end gavn. Ny rapport giver lederne værktøjer til den gode trivselsmåling.

Der er gået sport i kommunernes spareplaner

16.05.12 [FTF nyhed]

Kommunerne har sparet næsten 6 milliarder kroner mere i 2011, end de havde lagt op til. Spareiveren er gået over gevind til skade for velfærd, vækst og medarbejdere, mener FTF

Den offentlige sektor mister dyrebare ledelseserfaringer

11.05.12 [Leder-info]

Flere end 10.000 ledere trækker sig tilbage fra kommuner og regioner i løbet af de næste otte år. Men det er stadig muligt, at få de erfarne ledere til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Det viser en ny...